Risalamande is


Risalamande is er den perfekte erstatning for den traditionelle risalamande juleaften, hvis man gerne vil noget lidt anderledes. Isen smager virkelig dejligt og har fået lidt struktur fra hakkede mandler og med en god (sukkerfri) kirsebærsauce ovenpå, har man altså en dejlig juledessert.

Risalamande is

Risalamande is

Føj til favoritter Udskriv Pin
6
|
6 timer

Ingredienser

Sådan gør du

  • Pisk æggeblommerne lyse med SukrinMelis i en lille skål (ca. 2-3 minutter).
  • I en anden skål piskes fløden semistiv sammen med vaniljepulveret.
  • Vend flødeskummen med æggesnapsen lidt efter lidt.
  • Hak mandlerne groft (gem en hvis der skal findes en vinder af mandelgaven).
  • Vend mandlerne ned i ægge-flødemassen.
  • Hæld det derefter over i en form (jeg brugte en rugbrødsform), fordel lidt kirsebærsauce over og swirl det lidt rundt. Saucen sank ned i isen, så jeg forsøgte at gøre det så let som muligt, så det hele ikke flød til bunds. Hvis du laver isen på en ismaskine venter du med kirsebærsaucen til servering.
  • Sæt den i fryseren i minimum 3-4 timer, eller til næste dag.
  • Tag den op 15-20 minutter før servering og server med kirsebærsauce og evt. flere hakkede mandler.

Egne noter som Plus medlem

Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter

Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem

Må man pille ved den traditionelle juledessert?

Hånden på hjertet, jeg har aldrig kunne lide risalamande. Der er et eller andet med de kolde ris, der slet ikke smager mig. Jeg plejer derfor bare at tage en høflighedsportion, som jeg sidder og hakker igennem i håb om at finde mandlen. For to år siden overgav jeg mig en smule og syntes, det smagte ‘okay’, men der er dælme mange ting, jeg hellere vil spise.

At en stor del af min familie har det på samme måde, gør det nemt at gå andre veje med juledesserten. Jeg kunne dog aldrig drømme om at servere de lidt spøjse hytte á l’amande eller chialamande juleaften men risalamande-is synes jeg fint kan gå. Sidste år fik vi faktisk en risalamande islagkage fra Ismejeriet og det var super godt.

Is med smag af risalamande

I år har jeg udvidet muligheden med risalamande is. Den er i hvert fald vellykket, og man kan samtidig komme igennem juleaften, uden at kulhydratindtaget stikker helt af. Jeg siger ikke, at det behøver være en prioritet lige juleaften, eller at det nødvendigvis er det for mig. Men bare, at det er en mulighed, hvis nu, det var en prioritet.

Tip til risalamande is

Når man laver parfait eller flødeis i fryseren, kan den krystallisere. Det kan man undgå ved at røre den igennem ca. hver halve time i de første 2-3 timer, efter den er kommet på frost. På den måde undgår man også, at mandlerne flyder til bunds.

Desværre forsvinder den fine swirl af kirsebærsauce så, men den ser man alligevel ikke så meget, når man først portionsanretter risalamandeis i serveringsskåle.

Sukkerfri kirsebærsauce og nemt smuttede mandler

Du kan købe en sukkerfri kirsebærsauce fra EASIS, men den smager altså lidt kunstigt. Det kan også være, du prioriterer en almindelig kirsebærsauce denne aften. Er du supertjekket, laver du din egen efter denne opskrift på kirsebærsauce. Der er også lidt kompromiser i, men sådan er det jo, når man piller ved klassikerne.

Hvis du bruger almindelige mandler, går smutningen langt nemmere hvis du koger vand, hælder det over mandlerne og lader dem trække til vandet er køligt. Så glider skallen for det meste lige af. Er de stadig ikke smutbare, kan det gentages.

Gør hverdagen nemmere med personlige madplaner

Madplaner er geniale til at holde fast i den sunde livsstil, også når hverdagen rammer. Vi kender alle situationen med at stå med snuden i Nettos køledisk kl. 17.10 og i stedet ende med dyr takeout.

Med et MadbandittenPLUS-medlemskab kan du lave et ubegrænset antal madplaner og få indkøbsliste til at tage med ud og handle.

Du kan simpelthen med få klik lave madplaner med de retter, som du (eller din familie) kan lide. Slut med at smide ud, fordi der altid er ret i planen, man ikke bryder sig om. For du vælger selv retterne!

Det koster 1 krone om dagen – men du kan prøve det GRATIS i 7 dage først.

>> MadbandittenPLUS <<

Herudover får du også:

  • energiberegninger på alle mine 1.900 opskrifter
  • din egen favoritside, hvor du kan gemme dine yndlingsopskrifter
  • færdige madplaner, jeg laver
  • madlister og visuelle tabeller og grafikker til Low Carb og Keto (perfekt til køleskabet)
  • adgang til eksklusive sundhedsartikler og guides (fx min store guide til protein, min guide til fedt og guiden til at tælle kulhydrat)
  • adgang til at lytte til min podcast

Prøv MadbandittenPLUS her

Kom med ombord og lad mig hjælpe dig. Det har aldrig været nemmere at spise sundt.

Følg med på Instagram

Ved du, at du kan følge Madbanditten.dk på Instagram? Her deler jeg alle nye opskrifter, jeg udgiver.

Du er også velkommen til at følge min private Jane Faerber-profil. Her er mindre mad men mere hverdag, rejser og træning❤️

Skriv dig op til min lørdagsmail og jeg sender dig en madplan for 0 kroner.

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

0 kommentarer til “Risalamande is”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?