Da jeg startede Madbanditten i 2011, hed siden “Madbanditten – rigtig mad til rigtige mennesker“. Med navnet ønskede jeg at signalere, at vi her havde den frække dreng/pige i klassen, der ikke fulgte de normale regler, men som turde gå sine egne veje. Madmæssigt betød det, at jeg vendte kostpyramiden på hovedet, dvs. vendte de fedtfattige og kulhydratrige kostråd ryggen og i stedet spiste en kost rig på protein, grøntsager og fedt.
Rigtig mad til rigtige mennesker kom med for at sige, at jeg mener, at mennesker skal spise en kost, som er egnet til menneskeføde. En kost, vi som art har spist op igennem den menneskelige evolution. Det var især det med den rigtige mad, der var mit fokus og mit vigtigste ærinde. Ud med alt det ikke-mad, som folk spiste og ind med en bevidsthed om, hvad pokker det er, vi putter i munden.
Farvel fedtforskrækkelse
Det var i al beskedenhed en kæmpe succes. Jeg fik folk til at læse næringsdeklarationer, når de handlede i supermarkedet. Jeg fik dem til at kigge på ingredienslister i stedet for fedtindhold og resultatet blev, at de satte de fedtfattige produkter med de alenlange ingredienslister tilbage på hylden og i stedet valgte et produkt med naturlig fedtprocent og færre ingredienser.
Når jeg skulle forklare, hvad jeg mente, brugte jeg altid eksemplet med Cremefine.
Her er indholdet i Cremefine 21% (et fedtfattigt flødeerstatningsprodukt): Vand, skummetmælk (20%), hærdet vegetabilisk fedtstof (11%), vegetabilisk fedtstof (7,9%), kærnemælkspulver (3,2%), mælkesukker, sukker, emulgator (mono- og diglycerider af vegetabilske fedtsyrer), stabilisator (guargummi, johannesbrødkernemel, carrageenan), aroma, kondenseret mælk, farvestof (beta-caroten)
Her er indholdet i almindelig piskefløde: Økologisk piskefløde 38 %
Well…. min tanke dengang og i dag er, at jeg helst vil spise noget, som min krop kan genkende som mad. Rigtig mad.
Det var en tankegang, der tiltalte rigtig mange. Og samtidig er det så enkelt. Spis hel og uforarbejdet mad. Spis madvarer, der er så tæt på deres oprindelse som muligt.
De store supermarkedskæder meldte om nedgang i salget af brød og jeg tænkte, at vi var godt på vej.
Læs også: Hvad er ultraforarbejdet mad?
Alt er tilladt – alt med måde
Men alting går i cirkler. Også indenfor sundhed. Derfor blev denne nye bevidsthed efter nogle år erstattet af en overdøvende ‘alt med måde’-tankegang. Det var ekstremt, hysterisk og fanatisk at undgå ultraforarbejdede produkter med hundrede års holdbarhed, måtte vi forstå. Slap nu af, lød det. Alt er tilladt. Det er mængderne, den er gal med.
Og det er udskammende at tale om rigtig mad til rigtige mennesker, fik jeg at vide. For jeg signalerede jo, at man var et forkert menneske, hvis man ikke fulgte mine elitære kostråd og var det virkelig det, jeg ville? Hva? Hva? Hva?
Efter et par år blev jeg træt af den skingre retorik og de konstant angreb og fjernede ‘rigtig mad til rigtige mennesker’ fra min hjemmeside.
Jeg er her ikke for at udskamme nogle for deres valg, men den nye sarthed, der er opstået på internettet gør det umuligt at tale om noget som helst relevant, uden at nogen et eller andet sted føler sig trådt på. Det er udmattende.
Moderne mad giver moderne sygdomme
Men indholdet står jeg stadig ved.
De moderne sygdomme, vi ser i dag, kommer af den moderne mad og den moderne livsstil. Alligevel er det tidens mest gennemgående argument, at vi skal skære ned på kød og skære ned på animalske fødevarer. Altså skære ned på de selvsamme fødevarer, som mennesket har spist, siden de første menneskearter betrådte denne planet og hele vejen op igennem menneskets evolution. Jamen, det lyder da som alletiders idé. Lad os da få luget menneskets oprindelige kost ud, så der kan blive plads til flere sygdomsfremkaldende, fabriksproducerede ikke-madprodukter.
Selv klimadebatten har formået at gøre en så vigtig og aktuel debat til noget, der handler om at få os til at spise mere fabriksproduceret mad – i klimaets navn. Køber folk virkelig den? Ja, desværre, det gør de. Og vi ser stiltiende til, imens fedmekurverne eksploderer og forekomsten af sygdomme som fedtlever, tarmkræft og diabetes 2, som vi tidligere kun så hos ældre mennesker, nu ses hos helt unge mennesker. Imens falder kødindtaget og indtaget af ultraforarbejdede produkter er på himmelkurs. Men vi skal stadig tro, at kød er problemet og ikke løsningen.
Ultraforarbejdede produkter
Amerikanerne får i omegnen af 70% af deres daglige kalorier fra ultraforarbejdede produkter. Og et kig i danskernes indkøbskurve tyder på, at mange ihærdigt prøver at leve op til det også. Tallene for de vestlige lande hedder dog angiveligt 50-60%, hvilket jo også er uhørt højt.
Ikke alene er de ultraforarbejdede produkter energirige og energitætte, de er også næringsfattige og potentielt afhængighedsskabende. I gamle dage ville vi kalde dem ‘fedende madvarer’, men det må man heller ikke sige længere. Hvorvidt noget feder er nemlig et spørgsmål om viljestyrke og selvkontrol, og du kan jo bare lade være med at være sådan et viljesvagt menneske, der ikke kan styre dit indtag! Okay, det siger de måske ikke med disse specifikke ord, men de siger det jo indirekte, når de gør fedme til et spørgsmål om mængder og siger, at alt kan spises ‘med måde’. Jamen, held og lykke med det.
Hvis alle på én gang stoppede med at spise ultraforarbejdede produkter, ville vi se et kæmpe løft i folkesundheden. Godt for mennesker. Ikke så godt for fødevareindustrien og medicinalindustrien. Og money talks, ved du nok. Og du kan roligt forberede dig på, at der bliver skruet op for retorikken og skræmmekampagnerne, hvis salget af de ultraforarbejdede produkter begynder at afvige fra kurverne.
Der foregår allerede mange forsøg på at forplumre debatten og få os, der gerne vil spise så naturlig en kost som muligt til at se latterlige ud eller at få budskabet om den rigtige mad til at lyde som noget urealistisk og elitært. Alt mad er jo forarbejdet. Stenaldermennesket blev kun 40 år. Er det det, I vil? Hva? Hva? Hva?
Med tanke på at danskerne i gennemsnit får 58 raske år før sygdom sætter ind, er det måske ikke deres bedstsælgende argument…
Læs mere: Hvad er ultraforarbejdede produkter?
Forarbejdet mad og ultraforarbejdede produkter
Men det er vigtigt at skelne mellem forarbejdet mad og ultraforarbejdede produkter. For at en madvare er forarbejdet, diskvalificerer den ikke i en sund livsstil. Mange sunde madvarer er forarbejdede. Eksempler på forarbejdet mad er fx tomater på dåse, frosne grøntsager og frugt, kogte bælgfrugter på dåse, røget skinke og bacon, røget laks, dåsetun og makrel og sardiner på dåse, ost, yoghurt naturel, ægte flødeis, saltede nødder osv.
Det er selvsagt ikke det samme som ultraforarbejdede produkter, som tæller bl.a. kiks, chips, slik, snackbarer, langtidsholdbare brødprodukter (supermarkedets brød i poser), kageblandinger og brødblandinger, morgenmadsprodukter i æsker (havrefras, cheerios osv.), margarine, vegetabilske olier og plantesmør, de fleste færdige dressinger, pulversaucer, isprodukter, der ikke smelter, kødprodukter som chicken nuggets og fiskefingre, plantefars og de fleste køderstatningsprodukter og langt de fleste produkter, der markedsføres som veganske eller plantebaserede.
Listen er alenlang. Jeg håber, du forstår forskellen. Cremefine-fløde-eksemplet længere oppe er også et godt eksempel på en forarbejdet madvare, som er sund og gavnlig (fløde) og et ultraforarbejdet produkt, der ikke er egnet til menneskeføde (Cremefine).
Bliver du snydt af markedsføringen?
Det skræmmende er, når folk narres til at tro, at de træffer det sunde valg, når de rækker ud efter det ultraforarbejdede produkt og lader det naturlige produkt stå tilbage. Når havremælken vælges over komælken, plantesmørret over det ægte smør og plantefarsen over det hakkede kød. Idéen om, at en madvare bliver sund af ikke at indeholde noget animalsk, er effektiv markedsføring, men det er stadig forkert. Og det irriterer mig at se gode mennesker bliver snydt på den måde og betale med deres eget helbred.
Der er absurd mange penge i ultraforarbejdede produkter. De består af de billigste ingredienser (mel, sukker og billige, vegetabilske olier) og det gør dem billige at fremstille og de kan holde sig forevigt på hylden. Fødevareindustrien, der producerer dem, har markedsføringsbudgetter, du slet ikke drømmer om. Og de prøver alt, hvad de kan at influere sundhedssnakken. Og de bruger influensere og sundhedspersoner i deres kampagner også. Folk, som du måske stoler på. Det kan være enormt svært som helt almindeligt menneske at vide, hvornår man er udsat for markedsføring og hvornår man lytter til reel sundhedsformidling.
Jo flere gange du hører noget sagt, jo mere tilbøjelige er du til at tro, at det er sandt. Fedt feder. Mættet fedt er farligt. Æg er farlige. Kød er usundt. Vi skal spise mindre kød. Bare lige for at komme med et par eksempler.
Tilbage til det med den rigtige mad
Det med den rigtige mad er stadig mit personlige fokus og jeg opfatter det som den bedste og enkleste måde at leve sundt på. Og jeg opfatter det som langt mere relevant end at gå op i, om gulerod indeholder 3 g kulhydrat mere end broccoli pr. 100 g, som er et kaninhul, som Low Carb-snakken nogle gange falder ned i.
Kulhydratsnak og kulhydrattælling har bestemt sin berettigelse, men en af de helt store grunde til, at Low Carb og Keto er så effektivt er, at fokusset på kulhydratreduktionen næsten automatisk nedsætter indtaget af ultraforarbejdede produkter. Jeg siger ‘næsten’, fordi der selvfølgelig altid vil være nogen, der prøver at køre den hjem med med Becel og Cremefine. Men de fleste fanger godt idéen.
Når maden, der kommer ind, er mere hel og genkendelig, kan kroppen arbejde, som det kloge maskineri, den er. Den kan omsætte maden til energi, du kan bruge. Den kan støtte afgiftningssystemerne, så du skiller dig af med giftstoffer i stedet for at ophobe dem i fedtvæv. Den kan styrke immunsystemet, så du bliver mere modstandsdygtig til at stå imod sygdom. Kroppen er klog, og den vil dig det bedste. Men den arbejder bedst, hvis du giver den gode arbejdsforhold.
Har du brug for inspiration til at spise mere rigtig mad, kan mine kostplaner eller madplaner hjælpe dig. Har du brug for daglig støtte i de første uger, kan du overveje at reservere en plads på mit Keto Kickstart kursus, som hjælper dig i de første 6 uger.

Er fuldstændig enig Jane.
Virkelig godt skrevet…
TAK.
Tak Pia❤️
Jeg går efter “naturlig” mad.
Da jeg er allergisk over for citronsyre E330, har jeg altid læst indholdsfortegnelser.
Når jeg handler ind, sammenligner jeg produkterne og får efter det med mindst “kemi”. Det dyrt, slutprisen er i snit 3x op. Så kan man jo gruble hvorfor mad med lidt “kemi” er så meget dyre.
Lige nu nørder jeg sødestoffer. Vidste du maltodextrin kun søder med 0,2 i forhol til alm sukker. At det påvirker dit blodsukker med 110%.
Så hvorfor putter man maltodextrin i vores mad når det ikke giver en egentlig sødme ? Jo for designmæssigt gør den høje blodsukkerpåvirkning at vi bliver hurtigere sultne. Og så spiser vi mere = vi køber mere mad= større indtjening til producenterne.
Du kan finde det i rigtig mange ting..bla pølser, pållæg ect.
Og det er så kun et sødemiddel på en meget lang liste.