Retrokuren – detox din krop med råkost


Jeg er utroligt fascineret af tanken om detox. Selve ordet er jeg egentlig ikke så vild med, men jeg elsker idéen om at tage en periode, hvor man byder kroppen en mere letfordøjelig kost, samtidig med at man bevidst trækker sig lidt fra verden, vender blikket indad og ser, hvad der kommer ud af det. Jeg synes selv, at jeg for det meste spiser en sund kost, men sundhed er jo andet end mad, og i perioder stresser jeg klart for meget. Jeg er jo en person med alt for meget stress i bagagen, og jeg kan gå fra 0-100 på et splitsekund. I stressniveau, ikke i løb, forstås. Og det er virkelig svært at ryste af sig, når det først har bidt sig fast.

En af mine favoritbøger om detox har hidtil været Alejandro Junger’s CLEAN. Men nu er den blevet overhalet med flere længder af denne überfine bog, som er skrevet af den gode Susy Grundahl, som har helsekosten Netspiren.dk

Retrokuren

Retrokuren, Råkost, Detox & Forkælelse. En uge med helsevejleder Susy Grundahl.  

Jeg har aldrig prøvet at detoxe, og jeg skal være ærlig og sige, at tanken skræmmer mig. Jeg forbinder det med sult og ubehag og et blodsukker, der styrtdykker og velkommen tilbage til spis eller dø-signaler. Allerede imens jeg læste bogen, kunne jeg mærke, at jeg havde en milliard forbehold. Hvad nu, hvis jeg blev sulten og utilpas, og hvad nu hvis det for alvor ville fucke mit sarte blodsukker op og tænk nu, hvis det i virkeligheden var både farligt og skidt for mig. Og tænk nu, hvis det ene og det andet og det tredje, og sådan kørte det i ring på mig oppe i hovedet. Vores hjerne er finurligt indrettet på det punkt. Men så kom jeg til denne side.

Og så kom jeg sådan til at grine! For lige der på side 17 stod alle mine forbehold, sort på hvidt. Og jeg elsker, når jeg har at gøre med en forfatter, der kan se ind i mig og forudsige mine reaktioner. For det fortæller mig, at hun selv har været der, men har turdet at trodse dem. Og det har jeg stor respekt for. Og det gør, at jeg føler mig tryg og i gode hænder.

Jeg kunne godt tænke mig at prøve det. Detoxe på råkost og ren mad og gode olier i en uge. Jeg skal bare lige have min egen bog lidt på afstand, for en uges detox harmonerer ikke så godt med opskriftstestning og prøvesmagninger. Og så skal fiskeolierne fra Nordic Naturals også lige på lager igen. De er jo udsolgt fra producenten pga. nogle ændrede regler ift. deres produktion. Og de spiller altså en ret central rolle i denne detox.

Ellers er reglerne helt simple:

Av, av, ingen kød og ingen kaffe..

Idéen er, at kroppen får en uge på anti-inflammatorisk kost og samtidig får rettet op på syre-basebalancen. 

Bogen er i øvrigt utrolig fin og indbydende, og jeg kan på det varmeste anbefale den. Og Susy Grundahls detox-system rækker langt ud over at spise råkost. Der er fx også en digital detox involveret i processen, og den må jeg indrømme lyder meget tillokkende. Men vi kommer også omkring leverens afgiftning, styrkelse af fordøjelsen, søvn, skylning af ører, næse og tarme, naturlig wellness, vinterbadning og svedehytter i haven. Hvor langt man går, kan man jo tage fra gang til gang. I mit første forsøg vil jeg nok sigte efter mad- og meditationsdelen.

Læs mere om Retrokuren HER eller lyt til forfatterens egen intro:

Men lad mig nu høre jeres mening? Er der nogen, der ligefrem er friske på en udfordring, eller hvad tænker I om en uge på detox?

Bliv sommerklar med Madbanditten

Enkel og ligetil protokol til vægttab – super effektiv og realistisk.

Prøv den super populære Sommerklar-protokol, som har taget Madbandittens læsere med storm.

Sendes øjeblikkeligt på mail – kun 99,- 

 

 

46 kommentarer til “Retrokuren – detox din krop med råkost”

Skriv en kommentar

  1. Den SKAL jeg bare have. Der er ikke noget jeg kunne bruge mere lige nu end en detox – på alle planer. Har haft en virkelig belastende september måned. Suk. Der skal renses ud og fyldes op med gode ting :-)

    Svar
  2. Super interessant!
    Jeg er sikker på, at langt de fleste vil have godt af en uges udrensning – inklusiv mig selv! Den bog må jeg vist have fat i. Jeg er spændt på at se, hvad udrensningen tillader, at jeg må spise :).

    Svar
  3. Kære Jane
    1000 tak for de fine ord om Retrokuren :-D
    Det er spændende at læse alle jeres kommentarer, som har givet mig anledning til at skrive en blog om ”ofte stillede spørgsmål” Tak for det.

    Retrokuren er som et kurophold derhjemme, eller med veninderne i sommerhus, hvor man finder ind til sin sundhed. Man følger en komplet kostplan for hele ugen, som jeg har sammensat ud fra principperne om en udrensende, basisk og anti-inflammatorisk kost, der smager forrygende. Så er der en palet af inspiration til feminin detox og forkælelse, som man kan vælge til efter lyst.

    Håber i for en skøn Retrokur med råkost, detox og masser af forkælelse 

    Ps. Det jeg selv savner mest efter en uge med råkost, er duften og smagen af varm mad.

    Glæder mig din næste bog Jane
    Bedste hilsner fra Susy

    Svar
      • Hej Jane!
        Først og fremmeste vil jeg lige sige at dine opskrifter og tilgangen til maden er helt genial. Jeg spiser kun LCHF nu. Efter 6 års maveproblemer og en voldsomt svingende vægt er det befriende at slippe for rigtig mange af generne.
        Når det er sagt har jeg pga medicinsk behandling og mange “kosttendens- kure” været en evig tilgengelig skraldespand så jeg er slet ikke i tvivl om at min krop kunne bruge en sund omgang detox. Så jeg er frisk når tid er :)
        Tak for god inspiration!
        Kh Regitze

        Svar
  4. Det er det vist lidt af en alternativ skrøne at råkost er særlig let at fordøje og kød er svært at fordøje. Der er mange der har svært ved at fordøje rå grønsager og optagelsen af næringstoffer fremmes i nogle grønsager når de er blevet varmebehandlet.

    Svar
  5. Det lyder spændende… Får virkelig lyst til at læse bogen og prøve, og jeg tror, at min krop ville have virkelig godt af det… Men kan jeg virkelig klare en uge uden brød, kaffe, sodavand og den slags? I hvert fald ikke før om en 1,5 uges tid, når jeg har afleveret min bachelor!

    Svar
  6. Jeg er allerede solgt!
    Har aldrig rigtig taget en “ordentlig detox”, kun sådan noget hjemmelavet noget.. Men efter at have set videoen, er jeg helt solgt!

    Tak for delingen og inspiration Jane :)

    /Belinda

    Svar
  7. Jeg synes det lyder lækkert og skønt – men j eg er gravid så kan ikke være med de næste par år ….. Men jeg kunne sagtens være med på en modificeret version med meget råkost, ingen kaffe, alhokol, sukker, slik og mælkeprodukter – men jeg ville ikke turde gøre noget vildere med lille fisk i maven

    Svar
  8. Hej Jane,
    Jeg vil først lige starte med at Rose din fantastiske side her og din bog. Det har virkelig inspireret mig til at starte med at spise LCHF og har nu været i gang noget tid.
    Det er nogle vidunderlige opskrifter og jeg lapper din blog i mig, og elsker når der kommer nye input.. Og så GLÆDER jeg mig til at se din nye bog!!!! TAK fordi du giver mig denne mulighed og inspiration!!

    Jeg syntes bogen: “Retrokuren” lyder rigtig sjov og spændende og tror helt sikkert, at det er ren guf for sjælen bare ud fra de billeder der er i. Jeg må lige skynde mig at sige at jeg ikke har læst bogen, så ved ikke 100% hvad denne kur går ud på. Jeg er selv i gang med et længerevarende Detox forløb som handler om at bygge kroppen op med mad, vitaminer og nærring, samt sjælen op med selvforkælelse, ro, nærhed og meditation. Alt dette før man egentlig laver en reel Detox, som faktisk handler om at udskille alle de “dårlige” ting i vores krop og sjæl.
    Så hvis denne bog handler om at Detoxe kroppen på en uge så er jeg ikke helt tilhænger af det.. Hvis der er lagt op til at man både skal leverrense, tarmskylle osv. på en uge, så er jeg meget modtander af det, for det bliver din krop slet ikke rigtig klar til på en uge. Men hvis det handler om at man “bare” renser lidt ud i de dårlige vaner, spiser “rent” og skal undvære nogle basale ting i maden i en uge, ja så er det jo ikke noget man dør af så GO FOR IT!! Jeg tror i hvert fald at jeg vil læse den og om ikke andet så få lidt inspiration til retter osv… :-)

    Svar
    • Jeg er meget enig med Camilla. Det er som slankekur versus varig kostomlægning et quickfix og overfladisk. Stressmønstre man har med i bagagen kræver et langvarigt og dybtgående arbejde, hvor man kigger bagagen i øjnene hvis det virkelig skal ændre noget.

      Svar
  9. Hej Jane
    Har lige været på Sund Livsstil messe og forudbestilt flydende omega 3 fra Nordic Naturals.De forventer at de er i butikkerne i uge 42-43 :o)

    Svar
  10. Råkost er jeg i forvejen stor fan af, kaffen vil jeg dog savne ;) Men jeg får netop også symptomer, som hun er inde på, når jeg ikke passer på min madindtagelse, så en detox ind i mellem er nødvendig og livsbekræftende hos mig. Selvfølgelig tager jeg gerne udfordringen op :-)

    Svar
  11. Hej Jane mfl.
    Detox har været udbredt i mange år, i mange lande og kulturer, men de moderne trends glemmer stort set ALTID at tage forbehold for mødre og børn. Når man er gravid, ammer eller ønsker at være gravid, bør man IKKE detoxe (og desværre tænker mange, der ønsker at være gravide JAA!! det er lige noget for mig).
    Uanset om du detoxer med urter, kosttilskud (chlorella, grøn og hvid the, spirulina, mariethidsel), juice, kost, faste mm påvirker du leverens funktion så den begynder at arbejde hurtigere, og du mobiliserer også normalt fedtdepoter i kroppen, der så går i blodet og dernæst til leveren, hvor miljøgifte og tungmetaller (specielt kviksølv) også pludselig optræder i blodet og indre organer i større mængder. Dette er virkeligt uhensigtsmæssigt for fertilitet (med mindre du venter 6 md bagefter med babymaking), fosteret, og ammende spædbørn. Bare et par kopper stærk grøn the dagligt kan hæve dine kviksølvniveauer i blodet helt vildt, hvis du ikke er vant til at drikke det – og det påvirker hjerneudviklingen hos fostre og spædbørn enormt. Detox er forbeholdt for voksne mennesker efter småbørnsalderen! ;0) Hilsen Maja

    Svar
    • Hej Maja

      Ville lige høre, hvor du har fået din information omkring de forhøjede kviksølvniveauer? Er nemlig selv i gang med 5:2 fasten, hvor jeg indtil videre er på den 3 fastedagdag, men da jeg overvejer at blive gravid i løbet af det næste halve år, bliver man da lidt bekymret.

      Ovevejer nu om jeg skal droppe det igen, hvis det eventuelt skulle være skadeligt for fosteret og begynde igen efter graviditet og amning.

      Mvh. Heidi

      Svar
  12. Kære Madbandit ;-)
    Den er jeg med på. Er i forvejen i fuld gang med a “rense ud”. Jeg vil gerne
    af med de 20 kilo jeg har taget på de seneste 16 år. Tyve kilo er meget ekstra bagage at bære rundt på, og det vil jeg ikke længere. Da jeg for nogle uger siden pakkede min kuffert til ferien og ville tjekke, at den ikke vejede for meget, viste vægten at min kuffert præcis vejede 20 kilo. Det var en øjeåbner for mig ….
    Den kuffert var faktisk tung. Så nu er jeg godt på vej til at genfinde min “gamle vægt”. Prøver rigtig gerne en uge på råkost og vil hurtigst muligt få fat i omtalte bog. Rigtig god søndag til så og dine ;-)

    Svar
  13. Hej Jane.
    Det lyder spændende, skræmmende og pisse fedt. Jeg tager gerne udfordringen op med dig. Jeg har brug for at rense godt ud – også mentalt.
    Skriv gerne mere om hvad de 7 dages indtag er:):)

    Svar
  14. Jeg synes det lyder super dejligt, og det vækker genklang i mig og mine værdier :-) Jeg elsker det simple i det, at det kun er en uge, og at man ikke skal tage tonsvis af kosttilskud samtidig. Det er klart noget jeg gerne vil gøre snart, men jeg venter til at mit liv ikke er totalt vendt på hovedet ;-) Jeg har brug for rolige rammer til sådan en omgang, der jo ikke bare påvirker fysikken, men i den grad vil prikke til det følelsesmæssige. Tak for tippet Jane, og held og lykke med din egen udrensning, når du kommer dertil.
    Kh Eva

    Svar
  15. Kan du løfte sløret for HVAD man skal leve af i løbet af ugen? Er der så meget andet en spidskål tilbage ;)
    Eller er frugt en del af kosten når man detoxer?

    Svar
  16. Lyder ret så lokkende og det er jo kun en uge!
    Og dog – en uge uden ost og kaffe lyder dog lidt hård… og sulten :(
    Dejlig at nødder ikke er taget væk!
    Jeg tænker bare, om æg er placeret i kød-kategorien? og er naturlig protein-produkter tilladt?

    Svar
    • Hej Julie LCHF kræver absolut ikke mod!!! Det er det mest lækre mad vi har spist i mange år. Uanset hvilken opskrift du vælger fra spis dig glad bogen er det utroligt velsmagende. Dette fra een som har spist fedtfattigt siden midt 90erne. Til gengæld skal der bruges en del tid på det. Men tiden er måske også ligefrem proportionel med smagen. Så glæd dig. Vi har udelukkende lavet mad fra bogen siden april i år. OG vi fortsætter!!!!

      Svar