Hvordan får man lige brugt sine rester af kylling? Her kommer jeg med et bud på restemad med kylling, hvor resterne fra rosmarin-kylling trylles om til kyllingetærte med bacon. Jeg kommer også med lidt bud på, hvad du kan servere til.
Mad til 2 dage, sådan gør du
Dag 1
Lav den skønne opskrift med rosmarin-kylling, tilføj dog ekstra 100 gram kylling, så du har ekstra til tærten i morgen. Du kan fx servere broccolifritter med chili og pinjekerner til eller en frisk salat fx fennikelsalat med æble og valnødder.
Dag 2
Her følger du blot opskriften på tærte med kylling, som i forvejen er med tilberedt kylling. Ret nemt.
Server tærten med en grøn salat fx grøn salat med mormordressing eller friséesalat med bacon og ost.
Andre reste-opskrifter
Jeg har tidligere lavet både Mad til 3 dage: Fra chili con carne til tacotærte samt Mad til 3 dage: Fra tomatsuppe til pizza. De var virkelig populære og det forstår jeg godt. Der er bare ikke noget værre end at smide rester ud, fordi de ikke er blevet brugt i tide og fantasien ikke lige rakte til hvad de skulle bruges til.
Jeg har også en del andre opskrifter hvor kyllingen som udgangspunkter tilberedt, det gælder fx:
- Cobb Salat
- Græskarsuppe med ingefær og chili
- Grønkålssuppe
- Lun salat med kylling og chorizo
- BaconTacos med kylling og salat
- Thai Chicken Salad med hvidkål
- Mexicansk morgenmad
Jeg håber dette kan give lidt idéer til hvordan du kan bruge rester af kylling, som måske ikke lige er så festlige at sidde og tygge i alene.
Del gerne dine tip til at genbruge rester og minimere madspild med mig i kommentarfeltet herunder.
Dette opslag dukkede op lige på det rigtige tidspunkt for jeg faldt over en bakke kylling der var nedsat på grund af dato. To dage med stegt kylling og i dag er resterne brugt til tærte. Mums den smager godt.
Og der er til aftensmad og frokost et par dage.
What’s not to like :-)
Glemte at skrive at jeg kom tern af rød peber i som en anden havde foreslået på den oprindelige opslag. Det giver virkelig en god smag.
Ej hvor skønt! Og ja at have hurtig mad i køleskabet er simpelthen det bedste hverdags-hack :)
Tror linket til tærten mangler under Dag 2 (men har fundet opskiften ved at søge i dine tærter).
Det må jeg lave en dag :-)
Ah ja, det kan jeg lige sætte ind. Jeg havde bare lagt linket i billedet, så det var det, man klikkede på.
Sorry, det havde jeg slet ikke opdaget at man kunne🤷♀️