Rensdyrsgryde der holder!

I dag var der så rensdyrsgryde på menuen. Eller vildtpande, som jeg først for sent opdagede, at Middagsfred kaldte retten. Inden da havde ungerne, inkl. bonusbarn i form af naboens søn (som altså kun er 4 men som har en mistænkelig vane med at komme på besøg lige omkring spisetid) nået at spørge, hvad et rensdyr var, og jeg havde forklaret dem, at det var de dyr, som trækker julemandens kane. Ikke smart sagt, tænkte jeg. Men jeg blev klogere, og alle tre børn, hældte maden i sig, som var det deres sidste måltid. Jeg selv spiste en god portion, og vi levnede en lille portion til barnefaderen, som kommer hjem fra Stockholm senere i aften. Selv nabobarnet, som iflg. sin mor i hvert fald ikke kunne lide kartofler, spiste to store af slagsen og to gange rensdyrsgryde. Typisk børn, ikke?

Nå men som midlertidig aleneforsøger til tre børn, havde jeg så travlt med at skovle mad op på andres tallerkner, at jeg ikke fik taget et eneste billede. Men i grove træk bestod retten af:

Champignoner stegt i smør på pande, løg på og mere smør. Rensdyrkød og sautere, sautere, sautere. Overhæld med 1½ dl bouillon smagt til med lidt sennep og soja og 1 dl vispgrädde og snurre, snurre, snurre i 5 min. Serveret med kogte kartofler og letkogte gulerødder vendt i smeltet smør. Sidstnævnte kunne kun eget drengebarn lide. Hvilket er pudsigt, for han har ellers besluttet, at han ikke kan lide gulerødder i øjeblikket.

I mangel af billede, må vi nøjes med et af vispgrädden. Læg mærke til at der er 3 dl i den lille karton, og at fedtprocenten er 40. De har altså fat i noget, de svenskere!