Disse chokoladeovertrukne romkugler er dyppet i mørk chokolade og det giver dem en skøn og ekstra chokoladelækker smag. Det gør dem samtidig også ekstra farlige :) Jeg bruger en mørk chokolade, bare en almindelig en med almindeligt sukker i. Jeg får så pokkers ondt i maven af sukkerfri chokolade, at det ikke er det værd. Du kan dog sagtens bruge sukkerfri chokolade, hvis du foretrækker det.
Ingredienser
- 100 g smør
- 50 g kakaosmør
- 3 spsk Sukrin Gold mere hvis du vil have dem sødere
- 200 g kokosmel
- 2 spsk kakaopulver
- 1 tsk romessens
- 100 g mørk chokolade 70-85% til overtræk
- lidt kokosmel til drys
Sådan gør du
- Smelt smør og kakaosmør ved lav varme i en kasserolle.
- Rør det hele godt sammen og saml det til en klump og stil den i køleskab en time eller to.
- Herefter kan du trille dejen til kugler, som du igen sætter på køl. Kuglerne skal være helt faste.
- Smelt chokoladen over vandbad og dyp kuglerne heri og drys med lidt kokos på toppen.
- Stil kuglerne på køl og lad chokoladen stivne.
Egne noter som Plus medlem
Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter
I går besluttede mine børn sig for, at de ikke ville i skole. Det er ikke, fordi jeg ellers er fortaler for, at man skal pjække fra skole (den årlige Thailandstur undtaget), men de var bare helt brugt op. Det meste af december har de haft juleværksteder på skolen, hvilket har betydet, at børnene har været i grupper på tværs af klassetrin med skiftende aktiviteter og skiftende lærere. Helt sikkert en lærerig omgang for ungerne, men bare slet ikke noget for mine to små vanemennesker af et par 0. klasse børn.
Normalt er det min datter, som har svært ved at håndtere, at alting ikke er, som hun kender det, men denne gang har det været min søn, som ellers er sej (på ydersiden). Han har grædt og grædt og grædt derhjemme og har ikke villet i skole, og vi har måtte flytte ham til ny gruppe, og klasselærerinden har måtte tage sig særligt af ham. I denne uge har de været tilbage i klasserne, og så var alt fryd og gammen igen, men i går skulle de så have afslutning med underholdning i aulaen og julebanko. Og min søn vidste ikke, hvad julebanko var, og selvom jeg forklarede ham det, var det simpelthen for meget for ham at skulle forholde sig til en mere ny ting. Glasset var helt fyldt op, so to speak. Så jeg gik med til, at de tog forskud på juleferien.
I stedet gik vi nattøj hele dagen og lavede en milliard julegodter! Bl.a. disse topfrække chokoladeovertrukne romkugler med kokos.
Virkelig syndig romkuglesmag og frækt med den helt tætte konsistens.
Vil du se, hvad vi ellers lavede? Tag et smugkig her:
Hej Jane.
Dit link til kakaosmør duer ikke længere.
Mvh Susanne
Tak for det – jeg har rettet det nu :)
Kære Jane Faerber
Jeg lavede dine romkugler( fra din kage og dessert bog) , da jeg ville lave noget uden sukker til min datter :-).
Desværre kan hun ikke lide kokos. Kan man bruge noget andet end kokosmel ?
De var mega gode, mine børnebørn kunne slet ikke blive færdige med, at tygge af munden, før de var ved at tage en mere. Og lige med et kunne de ikke spise mere. Det var heldigt for, der var nok til de kunne få nogle med til fredag slik idag.
Glæder mig til at prøve nogle af de andre opskrifter i din bog ?
Kh Lotte
Ej hvor fint at høre. Måske mandelmel eller anden nøddemel kunne være en idé at prøve i stedet for kokosmel :)
Åhh så mange gode ting og så lidt tid :-D
uhm… vi skal lave marcipan d. 23. december (og konfekt). Måske vi skulle lave nogle romkugler også :)
Hørt hørt I to!! Har selv en søn, som lige er begyndt i 0.kl. Han er også HSP og det værste man kan udsætte ham for er at tingene er anderledes eller ukendte. Sidst de havde emneuge “kostede” det en omsorgsdag at få ham helskindet igennem den sidste dag. Er selv lærer, og jer tror, at vi somme tider glemmer, at langt fra alle børn synes det er fedt, at der bliver vendt op og ned på alt. Har også holdt min som hjemme en dag, hvor han bare ikke kunne overskue det – og som du siger Henriette, så er det til gavn for alle – selvom man måske har lidt dårlig samvittighed og de andre tror, man er en pylremor. . . De ved (desværre) ikke, hvilke udfordringer der
kan være forbundet med at have sådan et fantastisk, men “sart” barn. . . :-)
Lækre julegodter, i øvrigt!!!
Lyder som en skøn dag. Det er fedt bare at trække stikket ud engang imellem;-)
Hvor ser det hyggeligt ud og lækkert :)
Kan være at jeg får smidt billeder af dagens ikke helt så LCHF produktion;) af chokolade… tror nok at der er nok ;)
Både som mor og udd. lærer kan jeg kun bifalde at man lytter til sine unger og deres signaler – jeg har også holdt tøsebarnet hjemme når hun var brugt op – det bliver HSP bare så nemt:( og det er bestemt ikke til glæde hverken for andre klassekammerater eller barnet selv at sende et opbrugt barn afsted – bare fordi man skal ..
God meget travl juleweekend