Relativ risiko vs. absolut risiko

Hvorfor er det vigtigt at kende forskel på relativ risiko og absolut risiko? Det er det, fordi det er din nøgle til ikke længere at blive bange  eller utryg, når du læser skræmmekampagner i medierne om, at dette eller hint nu er usundt, farligt eller sygdomsfremkaldende.

Det er lidt kedelig læsning, det vedkender jeg. Men hæng på. Jeg har virkelig prøvet at gøre mig umage med at gøre det nemt at forstå.

Hvad er relativ risiko?

Relativ risiko er et udtryk for, hvor meget større sandsynlighed, der er for at en given hændelse finder sted i én gruppe personer i forhold til en anden gruppe personer.

Hvad er absolut risiko?

Absolut risiko kaldes også risikoforskellen, og er et udtryk for sandsynligheden for, at noget forekommer (fx sygdom) divideret med gruppens antal.

Bacon øger din risiko for at få cancer med 18%

Sådan lød det for nogle år siden i alle medier i forbindelse med at Sundhedsorganisationen WHO havde ophøjet bacon og forarbejdet kød til at høre til i samme gruppe som rygning.

Men måden, det blev formidlet på, var højst misvisende.

De 18% var nemlig den relative risiko. I runde tal betyder det, at ud af 100 mennesker, der spiste bacon ville ca. 5 få cancer. Men ud af 100 mennesker, der ikke spiste bacon, ville ca. 4 få cancer.

18% lyder jo af ret meget, men det er det altså ikke, for du går jo ikke fra 0-18. Hvis man skal kunne konkludere noget ud fra relativ risiko på ernæringsområdet, skal den op og ligge over 200%.

Til sammenligning er den relative risiko for at få lungecancer, hvis du er ryger omkring 2500 %.

Det sætter de 18% lidt i perspektiv, ikke?

Men lad os prøve at tage et andet yndlingseksempel og gå lidt tættere på.

Læs også: Er kød usundt?

Eksempel: Rødt kød øger risikoen for cancer

Eksemplet herunder er fiktivt og i runde tal for forståelsens skyld.

Forsøg 1:

Man laver et studie med to grupper for at undersøge risikoen for at få tyktarmsskræft.

100 mennesker spiser rødt kød og 100 mennesker spiser ikke rødt kød.

Kødspiseriet er eneste forskel mellem de to grupper.

Forsøg 2:

Man laver et større studie med to grupper for at undersøge risikoen for at få tyktarmskræft.

1000 mennesker spiser rødt kød og 1000 mennesker spiser ikke rødt kød.

I dette studie er der ingen af deltagerne, der ryger eller drikker. Ingen af dem er overvægtige og alle dyrker motion tre gange om ugen. Her prøver man at tage højde for det, der hedder ‘healthy user bias’, hvilket er det at både gode og dårlige vaner ofte går hånd i hånd.

I løbet af 10 år bliver deltagerne fra både Forsøg 1 og Forsøg 2 hvert 2. år bedt om at udfylde et spørgeskema med, hvad de har spist, og de bliver undersøgt for tyktarmskræft.

Spørgeskemaundersøgelser er højst upræcise, det ved vi, men når ting skal undersøges over en så lang periode, er det det eneste, vi har, og det er derfor en præmis, vi er nødt til at acceptere.

Udregning af relativ risiko

Resultat Forsøg 1:

Efter 10 år har 4 ud af de 100 kødspisere (4%) fået tyktarmskræft.

I gruppen, der ikke spiste rødt kød, har 3 fået tyktarmskræft (3%)

Den relative risiko er den relative forskel mellem resultaterne fra de to grupper.

Af de 100 mennesker, der spiste kød, fik 4 kræft.

Af de 100 mennesker, der ikke spiste kød, fik 3 kræft.

Dvs. 4/3 eller 1,333.

Så den relative risiko er altså 33%

Resultat Forsøg 2:

Efter 10 år har 16 ud af de 1000 kødspisere (1,6%) fået tyktarmskræft.

I gruppen, der ikke spiste rødt kød, har 12 ud af de 1000 fået tyktarmskræft (1,2%)

Vi bruger samme udregningsformel som før.

16/12 = 1,333 og altså samme relative risiko på 33%

Udregning af absolut risiko

Forsøg 1: absolut risiko for udvikling af tyktarmskræft

Den absolutte risiko er differencen mellem de to grupper.

Så 4% minus 3% giver en absolut risiko på 1%.

At spise rødt kød giver altså iflg. dette studie en øget absolut risiko for cancer på 1%.

Forsøg 2: absolut risiko for udvikling af tyktarmskræft

Samme udregningsformel som sidst:

1,6% minus 1,2% = absolut risiko på 0,4%

At spise rødt kød giver altså iflg. dette studie en øget absolut risiko for cancer på 0,4%.

Hvorfor er forskellen vigtig?

At kunne gå ud med nyheden om, at kødspisere har 33% højere risiko for at udvikle tyktarmskræft er en meget bedre sensationsnyhed end nyheden om, at risikoen er under 1%.

Derfor er det ofte sådan medierne formidler nyheden, for det skaffer dem flere klik på deres site og klik er lig med annoncekroner. Ja, det er en kynisk verden, vi lever i.

Forestil dig en nyhed, der hed: Kødspisere har mindre end 1% større risiko for at udvikle tyktarmskræft end ikke-kødspisere, men det tal er så ubetydeligt lavt, at det formentlig bare er et tilfælde og derfor fuldkommen ligegyldigt. Ville du klikke på den eller scrolle videre?

Men som jeg håber, du nu forstår, er den relative risiko meningsløs i de her tilfælde.

Det relevante er den absolutte risiko, og den vil ofte være ekstremt lavt, når vi kigger på studier, der har forsøgt at koble kødindtag til sygdomme.

Andre usikkerhedsfaktorer

Selvom Forsøg 2 forsøgte at tage højde for confounders (andre faktorer, der kan påvirke resultatet), vil studier af denne art, der strækker sig over så mange år, stadig have en lang række usikkerheder.

Usikkerheder og variabler kan  fx være hvilken type kød, der er blevet spist eller om kødet er blevet  spist sammen med raffinerede kulhydrater og inflammationsdrivende omega 6-rige olier (tænk burger, pomfritter og sodavand).

Disse kan lige så vel have været medvirkende årsag til cancerforekomsten.

Og derfor er observationsstudier eller store befolkningsstudier meget usikre at læne sig op ad, når vi skal konkludere årsagssammenhænge. Og det er de i øvrigt heller ikke beregnede til.

Brug din naturlige skepsis

Så næste gang du ser en sensationsoverskrift i medierne, håber jeg, du vil have dette i tankerne, så du ikke behøver blive hverken skræmt eller utryg.

Vil du læse mere, er her en spændende artikel fra Sundhedsstyrelsen om, hvordan det tidligere var alment kendt, at reklamer for lægemidler opgjorde den positive effekt i relativ risiko mens bivirkninger blev angivet i absolutte tal. Skørt, ikke? Læs mere her.