Regnbuesalat med tun og ristede hasselnødder


Regnbuesalat med tun – det lyder lækkert ikke?

Salaten kommer lidt som modvægt til alle kagerne og de søde sager, som figurerer her på bloggen i øjeblikket. Vi trænger vist til en dejlig frokost med vægt på det grønne.

Regnbuesalat med tun og ristede hasselnødder. Dejlig sund frokost --> Madbanditten.dk

Regnbuesalat med tun og ristede hasselnødder

Føj til favoritter Udskriv Pin
1
|
20 minutter

Ingredienser

Sådan gør du

  • Rengør alle grøntsager. Snit salat og spidskål fint og riv eller spiraler squash og gulerod. Jeg brugte julienneskæreren  her. Skær cherrytomater i kvarter.
  • Rør tun med mayo i en lille skål.
  • Halver avokado og skær kødet i tynde skiver.
  • Anret nu din salat, så hver slags får sit eget “hjørne”, hvis man kan tale om det i en rund skål. Jeg startede med salaten, så spidskål med hasselnødder og græskarkerner, så squash- og gulerodsspiraler med rød pesto og så tunen. Avokadoskiverne fordelte jeg ovenpå sammen med cherrytomaterne.
  • Lidt olie-eddikedressing over er også rart.

Egne noter som Plus medlem

Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter

Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem

November måned er bare altid én lang kagefest herhjemme. Sidste weekend holdt vi familiefødselsdag, på lørdag skal vi holde drengefødselsdag, og næste weekend skal vi holde pigefødselsdag.

Herefter går vi ind i december, som jo også står på langt flere søde sager, end der normalt er i vores hverdag. Hvordan man undgår at blive tyk af to måneders konstant kagefest kræver vist et indlæg for sig selv! I år har jeg et ekstra smart trick i ærmet, men det skal jeg nok fortælle om senere.

SMUK FROKOST LAVET AF RESTER

Regnbuesalat med tun og ristede hasselnødder ser dejlig og indbydende ud, men faktisk blev den sat sammen af en masse rester. Og tun fra dåse. Jeg bryder mig virkelig ikke om dåsetun. Jeg ved ikke. Det er noget med duften, smagen etc. Selv hvis man køber de lækre af slagsen, hvor tunen har ligget i olivenolie und alles. Stadig ikke min favorit. Men det var det, der lige var tilgængeligt den dag.

Med sådan en salat her er det ikke så afgørende, hvad der lige lander i den. En rest kylling, evt. rørt i en mayo- eller pestodressing, lidt laks eller anden aftensmadsrest kunne også have gjort det, og på grøntsagsagssiden er det bare om at bruge, hvad du lige har.

Men altså min regnbuesalat forleden så således ud. Man kan da virkelig ikke andet end at blive i glad i låget af at sætte sig til bordet til sådan en anretning!

Regnbuesalat med tun og ristede hasselnødder. Dejlig sund frokost --> Madbanditten.dk

Stor nyhed: Fit efter 40

Stort, nyt livsstilskursus for kvinder ‘i anden halvdel af livet’.

Kurset starter mandag d. 8. oktober.

Læs alt om kurset her

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

6 kommentarer til “Regnbuesalat med tun og ristede hasselnødder”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Hej Jane

    Jeg har efterladt min “lille” historie under dit indslag fra den 16. november. Dog delt op i 4 delen, da det ikke lykkedes at skrive hele historien i 1 kommentar felt. Jeg ved ikke om du fik læst den, men så ved du det nu. :-)
    Jeg siger 1000 tak for en fantastisk blog!!

    Svar
    • Jo, du kan tro, jeg læste den. Men så druknede den i mængden før jeg fik svaret. Undskyld ;) Tak fordi du tog dig tiden til at skrive, selvom det var så besværligt :)

      Svar