Årh, tak for alle jeres søde kommentarer til mit sølle, depressive indlæg i går. Allerede da jeg vågnede i morges, kunne jeg mærke, at vinden havde vendt. Det er så underligt at kunne mærke den slags fra morgenstunden. Så i dag har været en god dag. Sådan mellem gul og grøn ;-) Men jeg har været lidt træt. Det tærer på kræfterne at skulle hele følelsesregisteret igennem.
Min mand tager mine nedture meget alvorligt, og han fik straks arrangeret, at jeg var fritaget for børnehentning ugen ud. Det letter altså også lidt i en periode med meget arbejdspres. Og tiden op til årsskiftet er bare en presset tid. Særligt hvis man sidder i en kommerciel afdeling. Men nu begynder det at lysne, og det ser ud til, at jeg ender med at nå alle mine opgaver, og at det alligevel bliver jul. Vil dog overveje at købe juletræ snart og lægge plan for, hvad der skal serveres for 14 gæster d. 24.
I dag efter arbejde tog jeg med en kollega ud og fik handlet julegaver. Også en “byrde” der forlod mine skuldre der. Phew… Ånder lige lettet op.
Og så hentede vi mad fra Raw42, og det var skønt som altid. Jeg fik lasagnen (because I luuurve it) og pebernødder. Øj, de var gode. Så alt i alt bedre spirit herfra.
Ej den ser lækker ud! Kan du på nogen måde gengive bare lidt af det, som var i lasagnen?
Hej Charlotte
Lasagnen var lavet med squash som plader og så var der tomat i, en slags nøddebaseret “hummus”, tror jeg, og en lækker grøn pesto. Og en masse salat og solsikkekerner. Den smager fantastisk!
uhhm tak det lyder godt nok lækkert!