Disse ubagte cookie-sandwich har en helt uimodståelig næsten karamel-agtig smag. Og med et lag chokoladecreme i midten bliver de ret bombastiske. På den gode måde, forstås!
Ingredienser
- 100 g pekannødder eller fx cashewnødder
- 50 g solsikkekerner
- 80 g kokosmel
- 100 g rosiner
- 1 tsk vaniljepulver
- 75 g kokosolie
- 1/4 tsk salt
- 1/4 tsk stødt kardemomme
- evt. kokos-chokoladecreme til midten
Sådan gør du
- Mal pekannødder og solsikkekerner til groft mel i foodprocessoren.
- Tilsæt de øvrige ingredienser og blend til du har en fedtet dej.
- Form dejen til 8 store cookies og læg dem på et fad beklædt med bagepapir. Brug fingrene eller en dejskraber til at gøre dem sådan nogenlunde ensartede i kanterne.
- Sæt fadet i køleskab i nogle timer.
- Herefter kan du spise de ubagte cookies, som de er. Og de smager godt! Næsten uhørt godt. Eller du kan vælge at lægge et lag af den lækre kokos-chokoladecreme imellem til en cookiesandwich. Men i så fald vil jeg anbefale dig at halvere dem. Det bliver for tungt at spise sådan en kæmpe cookiesandwich. Og de er altså virkelig tunge.
- Alternativt kan du jo selvfølgelig lave 16 små cookies i stedet for 8 store. Det tror jeg i grunden, jeg vil gøre næste gang.
Egne noter som Plus medlem
Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter
Glutenfri og sukkerfri cookie-sandwich
De er både glutenfrie og sukkerfrie men ikke helt low carb, da der er rosiner i. Dog indeholder de stadig væsentligt færre kulhydrater end en traditionel cookiesandwich. Smagsmæssigt tror jeg dog sagtens, at rosiner ville kunne erstattes af Sukrin Gold eller anden sødning for en mere kulhydratfattig version, men jeg tror, at rosinerne også hjælper til at holde dejen lidt sammen, så jeg ved ikke lige…
Herefter kan du spise de ubagte cookies, som de er. Og de smager godt! Næsten uhørt godt. Eller du kan vælge at lægge et lag af den lækre kokos-chokoladecreme imellem til en cookiesandwich. Men i så fald vil jeg anbefale dig at halvere dem. Det bliver for tungt at spise sådan en kæmpe cookiesandwich. Og de er altså virkelig tunge.
Du kan også prøve de gode Low carb cookies med peanutbutter og chokolade – de er virkelig også gode.
Tak for jeres bidrag
Inden vi kommer til opskriften, vil jeg skynde mig at sige kæmpe TAK for alle jeres mange bidrag til min lille fredagsleg i går med 10 ting om mig, der ikke handler om mad. Hvor var det spændende læsning at læse om jer. Jeg ved, at flere af jer ikke bare læste mine 10 punkter, men blev helt grebet af at læse alle de mange kommentarer.
Jeg har længe syslet med gerne at ville skrive om noget andet end mad, og det var dejligt at se, at det blev taget så godt imod. Forstå mig ret, jeg vil vildt gerne skrive om mad og dele min glæde ved madlavning og gode råvarer. Det er bare dejligt også at skrive noget andet.
Alternativt kan du jo selvfølgelig lave 16 små cookies i stedet for 8 store. Det tror jeg i grunden, jeg vil gøre næste gang.
Dejligt med raw cookies uden dadler
Det er lige den opskrift jeg skal bruge i dag. Alle ingredienser er i køkkenet. TAK så nemt og enkelt.
Rigtig fornøjelig weekend :-)