Disse brunkagekugler smager forbavsende meget som kold brunkagedej. Og hvem elsker ikke det? Mine unger gør i hvert fald og disse hitter helt vildt! Brunkagekugler er en variant af dadelkugler tilsmagt med brunkagekrydderi. Det smager nærmest bedre end brunkager (eller okay, det gør de, for brunkager er jo ikke så spændende)-

Brunkagekugler
Føj til favoritter Udskriv PinSådan gør du
- Udblød dadler i kogende vand, hvis de er meget tørre.
- Mal mandlerne til mel og bland med krydderierne i foodprocessor.
- Put de udblødte dadler i sammen med kokosolie, og kør indtil massen er lind.
- Tril til kugler eller – hvis dejen er meget fedtet – sæt den lige i køleskab en tur. Så er de nemmere at forme senere.
- Tril til kugler og stil på køl inden servering. De smager bedst kolde efter min mening,
Egne noter som Plus medlem
Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter
Dadelkugler med brunkagesmag
Mine brunkagekugler er lavet af dadler, mandler, brunkagekrydderi og kokosolie. De er en sund og lækker snack at servere for sultne børnehavebørn (og voksne). Især i julemåneden hvor en tur i supermarkedet kan være en lang omgang plagen, kan det være dejligt at kunne lokke med lidt sundere brunkage derhjemme.
Lav hellere dobbelt op af min portion. De forsvinder hurtigt.
Brunkagekugler uden sukker
Brunkagekugler er jo en fin måde at spise noget, der minder om brunkager uden sukker og mel. Dadler indeholder selvfølgelig sukker men de kommer med en masse fibre, som sænker blodsukkerstigningen.
Jeg har i øvrigt også en opskrift på Low Carb brunkager uden sukker hvis du står og mangler sådan en.
Hej Jane
Men er dadler ikke lidt fy fy? Jeg har nemlig tænkt meget på dadler fordi man kan lave så mange ting med dem?
Det synes jeg kommer an på, hvilke briller man har på. Men dadler er ikke low carb/LCHF hvis det er det, du mener. Se da hellere de mere kulhydratfattige brunkager her: Low Carb brunkager
Halløj :)
Nu er jeg måske en opskrift-nazi men jeg er ikke vild med betegnelser som for mig er rigtig svære at definere fx :
En halv bøtte (et eller andet)
En pakke (noget andet)
En halv pose (dette her)
Er det muligt at få angivet krunkagekrydderiet i gram .. evt ved at oplyse hvor stor en pose du har taget 1/2 af ?
Ikke for at være tvær .. for jeg elsker dine opskrifter og vil helst lave dem rigtig :)))
Knus fra Mie
Fint nok at være nazi – også på de ting, der stilles gratis til rådighed – haha!. Jeg prøver faktisk at være mere præcis (opskriften her er mange år gammel). Meeen jeg gider (med al respekt) ikke gå tilbage og veje krydderier af på gamle opskrifter. Brunkagekrydderiposer er dem, du måske kender fra Urtekram eller Dr. Oetker. Ellers smag dig frem. Det kan du sagtens også.
Eller hent jule e-bogen. Den er gratis og der er mere præcise mængdeangivelser i.
Hej Jane. Jeg har lige lavet dadelkuglerne. De er på køl nu. Men jeg kom til at smage lidt på dem. Er du gal, hvor er de gode. Kan slet ikke vente til at de bliver kolde, når du skiver at de er bedre kolde. Tak for en nem og lige til opskrift.
Velbekomme :) Og tak for reminderen! Jeg tror, jeg vil overraske mine unger med sådan en portion!
Ja de er rigtig gode. Mums.
Jeg kommer mindre kokosolie i, synes det var for meget. Så kommer jeg en lille smule vand i for at få dem til at hænge sammen.
Har lige prøvet at komme lakridspulver i i stedet for brunkagekrydderier. :) Det smager også godt. :)
Hvor længe skal dadlerne ligge i blød før at man bruger dem ?
Bare 10 minutter eller sådan. Afhængig af hvilken type dadler, du bruger :)
Hold da op, de smager bare godt!
Lige et lille tips, de kan med fordel fryses. Så undgår man også at spise dem alle på en gang ;)
Nam nam! Endnu en lækker opskrift!! TAK!
Min datter på 20 måneder spiser dem også gerne :-)
Hvor længe kan de holde sig i køleskab?
Nogle dage til en uge, vil jeg tro. De forsvinder altid ret hurtigt herhjemme :-)
MUMS jeg har lige lavet brunkage kuglerne bare en ulempe de smager lidt for godt ;-)
Godt at høre, Helle! Det kan ikke vare længe, før jeg skal lave en portion. De holder i øvrigt heller ikke længe herhjemme… :)
Hehe nej min kæreste er også ret vild med dem. puttede godt nok en hel post krydderi i det var godt men kan godt være de så bliver lige stærke nok til børn ;-)
Dem må jeg prøve at lave:-p Men hvilken slags dadler bruges der? Dem der er helt tørrede og nærmest ligner store, døde insekter eller de saftige som er kommet i supermarkederne indenfor de seneste år?
Hej Michelle – jeg har lavet kuglerne med begge typer dadler alt efter hvad jeg har kunne få fat i.De 100 g dadler passer dog bedst til de tørrede (jeg brugte de soltørrede fra urtekram), som blødes op i vand inden brug. Hvis man bruger de store fedtede dadler, kan man sætte dosis lidt ned. :)
Uhmmm, har lige lavet en portion til min datters legegruppe, der kommer i eftermiddag. De smager jo fantastisk!
Oh yes, og jeg skal netop til at i gang med at lave en kæmpe portion, så drengebarn har noget at dele ud i børnehaven på mandag :)
I lige måde… :)
Du bliver bare ved med at sprøjte dejlige og fristende lækkerier ud ;)