Ratatouille smager jo så dejligt. Jeg har lavet det hundredevis af gange, hvor jeg bare har hældt hele molevitten i en gryde og simret det færdig, den nemme ratatouille finder du her. Smagen har aldrig fejlet noget, men helt vildt lækkert har det jo ikke set ud.
Ingredienser
Simresovs
- 1 løg finthakket
- 2 fed hvidløg finthakket
- olivenolie
- 2 tsk frisk oregano
- 1 tsk frisk basilikum
- 2 dl vand
- 400 g hakkede tomater
- 3 spsk koncentreret tomatpuré
- salt og friskkværnet peber
- 2 tsk smør til at røre i sovsen
Sådan gør du
- Svits løg og hvidløg i olie til de er klare i farven.
- Lad oregano og basilikum stege med i et minuts tid.
- Hæld hakkede tomater, vand og tomatpure på. Kog op og lad det simre i 5-10 minutter.
- Smag til med salt og peber, og evt. ekstra krydderier. Du kan røre lidt smør ud i sovsen, hvis du vil øge fedtindholdet. Smør i tomatsovs giver sååå lækker smag.
- Skær tomat, aubergine, squash og rødløg i skiver
- Hæld tomatsaucen i bunden af et fad (smør evt. med lidt smør)
- Fordel grøntsagerne skiftevis ovenpå til fadet er fyldt.
- Drys med revet parmesan.
- Opvarm oven til 180 grader varmluft og bag fadet i ovnen i ca. 30 minutter, til grøntsagerne er møre.
Egne noter som Plus medlem
Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter
Ratatouille i ovn
Pinterest er heldigvis god for pæne idéer, så denne gang har jeg lavet en pæn ratatouille i ovn.
Når man laver ratatouillen i ovn, har man nemlig mulighed for at lægge grøntsagerne pænt anrettet i skiver. Det tager selvfølgelig en anelse længere tid, men hvis nu man gerne vil imponere gæster, er det tiden værd, synes jeg.
Ratatouille kan spises til det meste. Jeg synes, det fungerer rigtigt fint til lyst kød og til fisk. Altså til kød, der er lidt neutralt i smagen.
Super lækkert tilbehør. Dog syntes jeg at der inden servering skal en ordentlig omgang hakket persille på, så det tilførte jeg og det er lækkert fordi det bryder med tomat/ løg smag der er gennemtrængende.
Tak for en virkelig velsmagende og nem opskrift på ratatouille.
Dejligt den faldt i smag – rigtig meget velbekomme :)
Ser super lækkert ud og skal prøves.
Mit spørgsmål, jeg læste et andet sted at man ikke måtte bruge løg da der skulle være for meget kulhydrat i, men jeg har bemærket at du har løg i dine opskrifter så går ud fra at det er ok med løg?
Har for øvrigt stor glæde af din opskrifter og forklaringer – har været igang i en uge nu og har ikke haft nogen afsavn over hovedet ?
Hej Ulla
Det fungerer mere sådan, at man kan spise hvad man vil så længe man holder styr på sit samlede kulhydratindtag. Prøv at læse mere her: Er det Keto?
Så det er ikke så meget et spørgsmål om tilladte og forbudte madvarer men om helheden og det samlede kulhydratindtag. Om du vil spise løg eller lade være er derfor helt op til dig og din kontekst. Håber, det giver mening :)
Hej Jane :)
Så skønne opskrifter du laver. Tak for det :)
Jeg laver RATATOUILLE som låg på en “tør” kødsovs. Altså en kødsovs der ikke har for meget væske i. Nøj det smager godt :)
Orv hvor en dejlig ide! tak for den!