Ras el hanout – hjemmelavet krydderiblanding


Ras el hanout er en vildt lækker og aromatisk krydderiblanding, der stammer fra Mellemøsten og det nordlige Afrika. Blandingen består af spidskommen, peber, koriander, gurkemeje, stødt ingefær, kanel, muskatnødt, cayennepeber og allehånde. Du kan også tilføje lavendel og rosenblade.

Ras el hanout - hjemmelavet krydderiblanding

Ras el hanout

5 fra 1 stemme
Føj til favoritter Print Pin
1 portion
|
5 minutter

Ingredienser

Sådan gør du

  • Bland alle krydderierne og kom dem i en tætlukket beholder eller glas.
Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem

De bedste krydderier fra butikken

Navnet ras el hanout betyder på arabisk “butikkens leder” og refererer til, at krydderiblandingen indeholder alt det bedste fra butikken. Altså alle de bedste krydderier, som butikken kan tilbyde. Krydderiblandingen bliver primært brugt i Tunesien, Marokko og Algeriet, hvor blandingen dog er lidt forskelligt sammensat fra land til land – og fra butik til butik.

Hvad kan man bruge ras el hanout til?

Krydderibladningen egner sig rigtig godt til både fisk og kød fx oksekød, kylling og særligt lam. Prøv fx marokkansk kylling med oliven og citron.

Men blandingen kan også virkelig tilføre smag til vegetariske gryderetter og supper. Her kan du fx prøve gulerodssuppe med ingefær eller græskarsuppe med krydrede kødboller. Du kan evt. også tilføje lidt krydderi til en skål blomkålsris, ligesom blomkålsris med gurkemeje.

Bland dine egne krydderier

Nogle gange finder jeg krydderiblandinger i fx de små etniske købmænd her i Valby og det frustrerer nogle gange mine læsere, der ikke lige har adgang til disse butikker. Og det skal vi selvfølgelig gøre noget ved.

Derfor har jeg her selv lavet en opskrift på ras el hanout, så har du ikke adgang til at købe den færdigblandet, kan du nu blande selv og derved selv få mulighed for at smage denne dejlige krydderiblanding.

Er du i tvivl om, hvor meget du skal spise?

Så prøv min online kalorieberegner.

Du indtaster dit køn, din alder, din højde, din vægt og dit aktivitetsniveau og så fortæller beregneren dig, hvor mange kalorier du skal spise, hvis du vil holde vægten, hvis du ønsker vægttab og hvis du ønsker at arbejde på at øge i muskelmasse.

Jeg har lavet to forskellige oplæg til vægttab. En, jeg kalder stabilt vægttab, som er egnet til et stabilt og realistisk vægttab, hvor du stadig har god energi, sover godt og bevarer din muskelmasse og hvor der stadig er plads til et socialt liv. Og så en, jeg kalder målrettet vægttab, som du kan bruge i perioder, hvor motivationen er særligt høj, eller hvor du er indstillet på at give den en ekstra skalle og er ok med, at det kræver lidt ekstra fokus.

Når du har udregnet dit kaloriebehov, hjælper jeg dig med at få styr på dine makronæringsstoffer (kulhydrat, protein og fedt), alt efter om du ønsker at spise Keto eller Low Carb.

Kalorieberegneren er med i mit SØLV og GULD medlemskab, men du kan prøve den i den gratis prøveperiode, hvis du ikke er medlem allerede.

Jeg vil prøve det gratis i 7 dage!

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

6 kommentarer til “Ras el hanout – hjemmelavet krydderiblanding”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




        • Og dette er MIN opskrift <3 :

          2-3 stk. knuste nelliker
          6 tsk. gurkemeje
          2 tsk. frisk stødt sort peber
          4 tsk. spidskommen
          4 tsk. stødt ingefær
          2 tsk. stødt kardemomme
          3-4 tsk. stødt kanel
          3 tsk. stødte korianderfrø
          3 tsk. stødt allehånde
          4 tsk. friskrevet muskatnød
          4 tsk. paprika
          2 tsk. sukker
          2 tsk. cayennepeber
          3 tsk. stødt anisfrø, eller fennikelfrø
          4 tsk. salt (Maldon eller havsalt)
          1/2 tsk knuste, tørrede rosenblade

          Du kan vælge at blande og putte krydderierne i glas med det samme – eller gøre som jeg og
          måle alle krydderierne op og putte dem på en lille pande. Ryst panden lidt så laget af krydderier bliver jævnt.

          Varm krydderierne op et minut eller to til de begynder at dufte.

          Hæld derefter med det samme krydderiblandingen op i en kold skål og bland den sammen.
          Køl af og kom krydderimixet i et tætsluttende glas.

          HOLDBARHED
          Opbevar dit krydderimix i et tætsluttende glas, tørt og mørkt. Her kan det holde sig i ca 1 år. Holdbarheden afhænger dog også af de krydderier du har brugt så hvis nogle af dem var ved at miste smag da du lavede blandingen bliver holdbarheden kortere. Man kan sagtens bruge krydderiet selvom smagen er blevet ændret.

          Svar