Rapport fra Sund Livsstilmessen


I går tog jeg ind til Sund Livsstilsmessen i Øksnehallen, og det var en fin oplevelse. Jeg kom tidligt, men der var allerede mange mennesker. Især ældre mennesker. Jeg synes generelt, at sådan nogle messer er lidt en blandet fornøjelse. De ligger sig sådan i krydsfeltet mellem reklame og salg, og man skal have pengene op af lommerne, hvis man vil have noget med hjem derfra. På plussiden var mange af favoritterne samlet der. Helsekost og raw food, økologiske madvarer, al den økologiske hudpleje, lidt træning – primært med fokus på barfodsløb – wellness behandlinger og det alternative hjørne, som tilbød healing, iris- og auraanalyser og alt det andet. Messen var stor, der var mange stande, og jeg måtte gå rundt flere gange for at få set det hele. Her kommer et lille udpluk.

Jeg startede hos Mads Bo – det er ham med High on Life og juicing. Han er altså lidt af en godte, og det distraherede mig et øjeblik. Han stod der i et rum bygget af kasser med Phillips juicere, som han solgte til et særligt messetilbud, samtidig med at han juicede lækre sager til dem, der kom forbi. Jeg spurgte ham, om han kunne give mig et par tips til, hvilken slow juicer, jeg skal vælge, når min Phillips juicer en dag dør, men han var ikke spor imponeret af slowjuicere. Han mente, de var for langsomme og for svære at rengøre, og at det er bedre at miste 15% af næringsstofferne i en centrifugaljuicer, som man til gengæld bruger dagligt, end kun at miste 5 % af næringsstofferne i en slow juicer, som man kun bruger en gang om ugen, fordi den er besværlig. Det, synes jeg, var et fint argument, men det er jo lidt svært at vide, hvad man skal tro, når manden står der mellem alle Phillips kasserne. Mads Bo har en fin jysk accent, og det gør ham jo lidt troværdig alligevel. Så jeg forholder mig afventende lidt endnu…

Da jeg var færdig med at kigge på mænd, ramte jeg en krystalstand. Jeg spurgte manden, hvad det var for noget med krystaller, og han forklarede, at de jo kunne have kraftig virkning. Hvis man altså troede på det. Det ved jeg ikke, om jeg gør, men stenene var flotte, og manden sagde, at jeg skulle vælge den, der instinktivt talte mest til mig. Det blev en grøn fluorit.

Siden har jeg fortrudt, at jeg ikke købte en mere. For denne vil jeg rigtig gerne forære til min fars kone, som netop står i en stressende proces med at flytte fra deres hjem gennem 25 år til en midlertidig bolig, hvor de skal bo, indtil de flytter til Frankrig til foråret. Samtidig er hun ved at afslutte sit arbejde og så har hun lige fået konstateret tyktarmsbetændelse. Jeg skal spise middag hos dem i aften, så jeg tror, jeg giver den videre. Er det god eller dårlig karma? Det kan jeg ikke helt afgøre. Men hvis nu det er god karma, så tager jeg gerne imod en ny sten, hvis en af jer skulle komme forbi messen. Så kan det være sådan lidt giv-det-videre-agtigt, ikke?

Rawandmore, hvor jeg handler ind imellem, havde også en stand med deres lækre produkter. Og jeg var fristet til at købe en spiralizer, for nogle gange synes jeg næsten ikke, jeg kan leve uden sådan en. Indtil bedre halvdel beder mig fortælle, hvilken maskine jeg vil skille mig af med til fordel for den. Så taber den altid. Damerne i standen hos Rawandmore var mere optagede af at tale med en bekendt, der var kommet forbi, så jeg gik hurtigt videre.

Forlagene var også repræsenteret med deres livsstilsbøger, og jeg var fristet til at storshoppe. Især da jeg faldt over en bog af Richard Davidson. Han var jo netop den hjerneforsker, som var med i Free the Mind, som jeg blev så inspireret af, og han er bestemt værd at læse mere af.

Mange af mine yndlingsprodukter var repræsenteret. F.eks. fiskeolien fra Nordic Naturals – som dog blev solgt til samme pris som i butikkerne – og Pacart chokolade, som altid er en udsøgt fornøjelse.

Hudpleje var der masser af. Jeg er ikke så hudplejeorienteret, som jeg burde være i min alder. Jeg plejer mest min hud indefra ;-) Jeg bruger hudplejeprodukter fra Beauté Pacifique, som er til at betale og nogle grønne produkter fra Boots, som jeg køber stort ind, når jeg er i Bangkok Lufthavn om vinteren. Skal Boots aldrig til Danmark? Resten af mine produkter er fra Urtekram, og de er ikke nødvendigvis verdens lækreste, men de er i hvert fald er til at betale. Her var det Lavera og Naturfarm, som vel lige er et skridt op af stigen.

Messen bugnede også af mærkelig ting på display. F.eks. denne Baconnaise, som straks fangede mit blik.

Den indeholdt dog mest skidt og sukker, så jeg lod den blive på messen.

Til sidst var der de mere alternative af slagsen.

Ja, jeg ved snart ikke. Jeg tænker, at hvis Hanne Bay kan gøre folk 15 år yngre, så havde jeg nok hørt om hende. Eller hvad?

Men hvad kom jeg så hjem med? Jo, her er dagens høst.

Jeg har endnu ikke fået kigget i alle papirerne. De var i en pose, som man fik stukket i hånden, når man kom ind. Men bemærk lige skinnebenskompressionsbindet, som ligger ovenpå. Det købte jeg af en meget pæn ogsød ung, svensk mand fra noget, der hedder Back on Track. De sælger led- og muskelbeskyttelse, som er fremstillet af et “keramisk tekstil”, som reflekterer kropsvarmen i form af infrarød stråling – en energiform. Den reflekterende varme siges at kunne mindske spændinger i musklerne og forøge blodcirkulationen. Og på den måde kunne det fjerne inflammation, fortalte den unge mand. Jeg tænkte what the heck og købte det. Det kostede 245 kroner, og det er jo en ringe pris – hvis det virker!

Men hvad er nu det, der står i baggrunden. Jo, jeg købte kokossukker på messetilbud. 500 g for en 50’er. Det er da billigt! Fordi det var så billigt, købte jeg også en pakke søde kakaonibs. Altså kakaonibs sødet med kokossukker. Det har jeg aldrig set før. Jeg har også allerede brugt dem, nemlig som knas i de lækre pebermyntechokolader med knas fra i går. Personligt synes jeg, de er lidt for søde. Men spist skal de nok blive… ;-)

Det var min messe. Hvad med dig? Har du slået et smut forbi eller gør du det i løbet af weekenden?

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

20 kommentarer til “Rapport fra Sund Livsstilmessen”

Skriv en kommentar

  1. Ps. angående Boots så tror jeg ikke du ønsker dig det. De har det integreret i apoteker her i Norge, men charmen forsvinder ligesom når det koster en bondegård og 3 for 2 rabatten ikke er der. Plus de ikke fører cucumber serien, og hvad er Boots uden den, jeg har prøvet andre variationer, men det virker bare ikke for mig. Det er Cucumber or nothing ;)

    Svar
    • Nej, ikke enig! Min nye favoritserie er sådan en natur-et-eller-andet. Botanical, tror jeg faktisk. Super produkter. Den bedste serum ever. Eller, hvad ved jeg? Jeg er jo ikke ligefrem connaisseur ;-)

      Svar
  2. Wow spændende med http://www.backontrack.com/dk det skal jeg da bestemt kigge lidt nærmere på! Det kunne være meget aktuelt for flere af vores gymnaster her. (Og mig selv hvis jeg nogensinde kommer ordentligt igang med selv at træne igen) Jeg glæder mig til at høre om det virker for dig, jeg krydser fingre herfra!

    Svar
  3. Okay – ved ikke lige hvad der gik galt med den kommentar!! Den var meget lang…hmpf!:-( Prøver igen:-)

    Hej Jane
    Ja så bliver det min tur til at give mig til kende:-) Jeg har fulgt din blog og side en en månedstid, og den er super inspirerende og jeg er meget begejstreret for din tip og opskrifter!!
    Jeg lever ikke selv lowcarb men efter Sundhedsrevulotionens principper – selvom brød, pasta, korn, ris etc. hører til absoult sjældenhederne i min kost. Jeg eeeeeeeeelsker at lave mad (og spise den:-)) og du burde have en gave for igen at have bragt pizza ind i mit liv – wuhuuuuuuu for blomkålspizzaen – den er så god!!!
    Nåmen jeg har lige to ting:
    Du skal tilbage på messen i dag!! Du SKAL have en spirulizer!!! Jeg bruger den til min bolognese…lige en skrællet(ren æstetik) squash i maskinen – arhn okay en halv så, i et dørslag med “pastaen”, over med en omgang kogende vand, og voila så er der loke a like spagehtti til bolognesen:-):-):-)
    Det andet…jeg har ALTID kæmpet med vægten indtil jeg lagde min kost om for ca. 3 år siden jf. ovenstående principper. Men jeg kan simpelthen ikke styre min vægt hvis jeg ikke passer på med fedtet (incl nødder – øvøvøvøv). Jeg læser artikelen fra din blog(og masser af andre) og kan jo godt se at du ser fantastisk ud trods dit fedt indtag, men er det noget du har hørt før, altså at vi er nogle, som ikke kan “tåle” fedt rent vægtmæssigt?
    Nu håber jeg at denne kommentar går igennem!! Og vil lige igen sige at du har en super “fed” side…hø hø hø
    Mange hilsner
    Mille

    Svar
    • Hej Mille – tak for din fine kommentar! :-)

      Jeg må satse på spiralizeren i julegave. Lyder som et absolut must-have!

      Jeg kan nok desværre ikke give dig et entydigt svar mht. vægt. Men min vægt stiger også, hvis jeg spiser for mange nødder (og mælkeprodukter i øvrigt også). Jeg tror, det hænger sammen med at det er madvarer, som man (jeg) kan spise mange af uden at opnå særlig mæthed. Derfor er det også de første ting, jeg skeler til, hvis mine bukser pludselig strammer. Og sådan tror jeg bare, vi hver især er nødt til at finde ud af hvad der får vores vægt til at stige. Nødder indeholder jo foruden fedt en del kulhydrater. Det kan lige så vel være dem, du tager på af og ikke fedtet ;-)

      Svar
  4. Hej Jane

    Det lyder som en skoen tur til messe. Nu bor jeg i London, saa der var lidt for langt ;-)
    Lige et tips til en dims til at lave spiraller med, og det er ikke en stor maskine…. men en lille haandholdt sag. Som virker perfekt, synes jeg! Men jeg har selvfoelgelig heller provet den store maskine.
    Her er et link http://www.gefu.com/index.php?id=125&no_cache=1&tx_pbproductgallery_pi1%5BshowUid%5D=131&cHash=505cc6628f315fa2da096ffb7262a4e2
    Jeg har kobt min paa http://www.amazon.co.uk/Gefu-13460-Spiral-Cutter-Spirelli/dp/B0026RMEK4/ref=sr_1_1?s=kitchen&ie=UTF8&qid=1348989926&sr=1-1
    Connie

    Svar
  5. Som jeg skrev tidligere, så var jeg der sidste år, og jeg synes, jeg gik derfra, med en lidt blandet følelse. Der var bestemt stande, som gav mening, men også mange stande, hvor jeg ikke forstod, hvad de lavede der. Skal man mon leve op til nogle kriterier, for at få lov at være med? Jeg oplevede nemlig også flere produkter a la baconaise, hvor jeg tænkte, at det har da intet med sundhed at gøre?
    Jeg synes til gengæld, det var rigtig sjovt, med så meget af det alternative samlet på et sted. Jeg er vild med at teste det, og derfor fik jeg sidste år en håndlæsning, når nu det var til spotpris, og det var egentlig meget godt. Min veninde fik også en tur (efter blid overtaling, for hun var hundeangst), og hun var helt vild da hun var færdig hehe.
    Jeg synes virkelig, det er meget salgsorienteret, og det er måske også rimeligt nok, men jeg ville ønske, det var mere oplysning til folket agtigt, og knap så meget som enhver anden salgsmesse (som f.eks. bolig eller båd messe).

    Svar
    • Jeg tror, det på mange måder er sådan med en sundhedsmesse, at de, som kommer, er dem, der interesserer sig for sundhed i forvejen, og på den måde bliver oplysningsdelen og salgsdelen ryger mere i front.

      Jeg synes også, det var skægt at den alternative verden var repræsenteret. Men jeg var alligevel ikke parat til at prøve noget foran en verden af tilskuere. Men man samler jo lidt sammen af navne og den slags og på den måde ved man, hvor man skal henvende sig, hvis nu… ;-)

      Svar
  6. Jeg kender BOT-produkterne (back on track) fra hesteverden, hvor de efterhånden er blevet anvendt i mange år, med stor effekt. Optagelser med et termografisk kamera viser øget blodgennemstrømning i de områder produkterne bruges, og jeg har oplevet heste med tydelig fremgang ved behandling med BOT.
    Sidste år forstuvede jeg begge ankler, og brugte en traditionel neopren ankelbandage på den ene, og BOT på den anden. På den med BOT faldt hævelsen markant hurtigere, og den var hurtigere for for fight igen :-)

    Svar
  7. Kære, kære Jane!

    Nu har jeg efterhånden dagligt været inde på din hjemmeside den sidste halvanden måneds tid, uden at skrive en eneste kommentar. Men i dag, hvor regnen siler ned uden for mit vindue, og min dejlige, varme kaffe står ved siden af mig, og jeg endnu en gang går ind på din side: læser ivrigt, smiler, absorberer og indtager rub og stub af din blog, føler jeg at det er ved at være på tide med en kommentar!

    TAK fordi du gider skrive på denne blog. Jeg synes simpelthen det er verdens bedste blog jeg har fundet mig her. Du skriver sååååå fantastisk selvironisk, sarkastisk og hudløst ærligt, at jeg flere gange må trække på smilebåndet, grine, eller nikke genkendende. Udover det er det nogle rigtig indholdsrige indlæg du lægger ud (jeg er selv dyrlægestuderende, hvorved jeg har læst en hulens masse anatomi, fysiologi og ernæring og derfor synes jeg ofte jeg ifm ernæringssnak på internnettet hører meget sludder – dette er IKKE tilfældet med dine indlæg!!!) – og jeg læser dem alle med glæde!

    Jeg er ikke selv hardcore low-carb spiser…. jeg kunne tænke mig det, men jeg synes det kan være svært at undvære min havregrød til morgenmad, og desuden have råd til at få rent grøntsager og protein som studerende. Måske du en dag kunne lave nogle gode råd om en “billig” dag/uge på low-carb.. det ville jeg ELSKE at læse om :)

    Men nu vil jeg vende tilbage til farmakologi-læsningen.
    Endnu en gang TAK for en fantastisk blog. Keep up the good work.

    Mange hilsner Nanna

    Svar
    • Kære Nanna – det var da lige dagens bedste kommentar! Tak for det :-) Jeg er simpelthen så glad for, at du – og andre – finder noget, I kan bruge her. Det er jo al den feedback, der gør det så fedt at blogge!

      Svar
  8. Ej tak for rapport -næsten som at være der selv…. ærger mig så meget over at jeg ikke har mulighed for at kigge forbi- men kan simpelthen ikke retfærdiggøre at bruge så mange penge på en tog billet pt. :(

    Kan man købe kokossukkeret på nettet ? jeg er virkelig fristet til at at prøve det-je fik dog fyldt op på lagrene af änglamark; tørret frugt, kaffe, chocolade og smør ;) da der var 20 % i min lokale bix

    Svar
    • Du kan sagtens købe kokossukkeret på nettet, men jeg har ikke set det til så lav pris før. Jeg skulle have hamstret, slår det mig lige… :-/

      Lyder godt med fyldte lagre. Jeg gik amok sidst da Irmatorvet havde 25% på al økologi og fik hele fryseren fyldt op med økokød :-)

      Svar
  9. Jeg skal på messen i dag og er rigtig spændt.. :) Mht til Boots så havde vi deres ansigtscremer og bodylotion da jeg arbejdede i Matas tilbage i 2007-2009. Om det er samme produkter du søger ved jeg self. ikke :)
    Den der skinnebens ting ser ud til at være LIGE det jeg søger. Jeg har i to mdr døjet med anspændte lægmuskler og hævelser i underbenene… havde egentlig kigget efter et par støttestrømper. Men er mere interesseret i at finde årsagen. Men skal bestemt høre mere om den tingest :)

    Svar