Indrømmet, ikke min stolteste løbetur. Jeg var tung og stiv og langsom men prøvede alligevel i et fejlslagent forsøg på overstadighed at overbevise mig selv om, at jeg nok bare skulle løbes varm.
Ved 3 km overhalede jeg da også en mand. Han var godt nok i omegnen af 7o, men det tæller vel det hele.
Ved 4,5 km var jeg nødt til at holde pause. Jeg var for enden af Damhussengen og kunne hverken undskylde mig med røde trafiklys eller snørrebånd, der var gået op. Der herskede lidt krisestemning over at der var 4,5 km hjem. Den 70-årige overhalede nu mig…
Ved 5 km var jeg nødt til at stoppe og tisse. Eller også var det bare en undskyldning for at holde pause igen.
Ved 5,5 km kom der endelig noget, der lignede en lille løbeoptur. Måske takket være Julie Marias Også om Dagen. Jeg er helt forelsket i det nummer.
Ved 7 km var jeg ved at omkomme. Og kunne ikke længere ignorere, at mit skinneben gjorde pisseondt. Pause igen. Crap!
Forsøgte mig med noget, der lignende handikapkapgang.
Ved 8,7 km crashede jeg og måtte gå resten af vejen. Man mangler virkelig et konkurrencegen, hvis man vælger at gå de sidste 300 m før mål.
Nåmmen det bedste man kan sige om den tur er vist, at den er overstået. Og at jeg nu kan tage mig et langt, varmt bad.
Det behøver ikke være lige godt hver gang, vel?
Du er sej, Mette! Glæder mig til at høre mere om det fælles løbestræning…
Mit intervalløb har også altid været meget ustruktureret. Sådan a la: Jeg løber så hurtigt, jeg kan, mellem de to næste skilte, og så løber jeg almindeligt i nogle kilometer. Men jeg har investeret i et løbeur, fordi jeg gerne vil strukturere det lidt mere. Nu tager jeg til fælles (og gratis) løbetræning med Nike Danmark på næste søndag. Der bliver noget teknik- og intervaltræning – måske man kan blive lidt klogere på det der).
Jeg har prøvet at løbe i ring en enkelt gang. Det var faktisk ret godt. Men det var i Aabenraa. Der er lidt langt.
Jeg tror lige, jeg skal kigge nærmere på det der Serena, du taler om.
Enig! Intervaltræning er rædsomt. Det er jo simpelthen så hårdt! Jeg gør det fuldstændigt ustruktureret. På dage hvor jeg kan mærke, at jeg bare ikke holder til at løbe sådan steady i længere perioder, spurter jeg, aarh okay, måske ikke spurter, men jeg løber i hvert fald hurtigere end jeg plejer, Til gengæld holder jeg så pause mellem løbene. Ved sgu ikke om det er særligt genialt.
Hvad med den der Sparta løbebane lige udenfor Fælledparken? Jeg kunne på en måde godt tænke mig at prøve at løbe i ring sådan et sted…
På iTunes kan man downloade et Serena Williams intervalløbeprogram. Det er faktisk meget fedt (slår det mig lige for det er saftsuseme længe siden, jeg har prøvet det sidst!)
Min lørdag morgen løbetur gik også helt i vasken. Skulle starte min intervaltræning, og havde fundet et program (hader ellers løbeprogrammer), hvor jeg skulle løbe 4 gange 400 meter og jogge 200 meter mellem hver interval.
Jeg cyklede glad til Fælledparken, hvor der er en lang åbne strækning til formålet, og efter opvarmning gik jeg så i gang. Efter 200 meter af første interval måtte jeg stoppe, fordi jeg simpelthen ikke kunne mere. Det gjorde jeg så seks gange. Jeg fandt aldrig det rette tempo, hvor jeg kunne løbe 400 meter og være presset samtidig, så det endte med at blive spurttræning i stedet for. Jeg prøver igen i næste uge. Nøj, hvor er intervaltræning træls.
Det bedste ved en sådan løbetur er, at man med garanti kan glæde sig til den næste, for den kan umuligt blive lige så hård ;)
:)
Tak for jeres søde kommentarer :)
Haha, hvor er det virkelig et sjovt indlæg. :-D Jeg krydser fingre for din næste løbetur og tænker på, at du virkelig må have givet den 70-årige dette års optur, så tænk på det i stedet for. ;-)
You rock girl- bare det at du løber -gør at jg bøjer mig i støvet :)