Råkost med hvidkål og jordskokker


Råkost med hvidkål og jordskokker vendt i en dejlig olie-eddike-dressing er dejligt, sundt og budgetvenligt tilbehør

råkost med hvidkål og jordskokker

Råkost med hvidkål og jordskokker

5 fra 1 stemme
Føj til favoritter Udskriv Pin
4
|
20 minutter

Ingredienser

Olie-eddike-dressing

Saltede mandler

Sådan gør du

  • Snit hvidkål, spinat og gulerod fint og bland det godt sammen.
  • Skær halvdelen af æblet i små tern og bland det ind i grøntsagerne.
  • Rør dressingen sammen og vend den godt ind i råkosten.
  • Skær den anden halvdel af æblet i tynde både og fordel over råkosten.
  • Skrub jordskokkerne (du behøver ikke skrælle dem) og skær dem i helt fine skiver.
  • Drys dem over råkosten sammen med mandlerne.

Saltede mandler

  • Opvarm olie til middelvarme på panden og rist mandlerne heri med salt.

Egne noter som Plus medlem

Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter

Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem

Råkost på menuen året rundt

En genganger på bordet hjemme hos os er råkost. Jeg ved ikke, om det er mangel på opfindsomhed med de tilberedte grøntsager, eller om det bare er, fordi vi alle synes, det er dejligt at slutte dagen af med noget lidt lettere tilbehør. Sådan kan jeg i hvert fald godt selv have det.

Vores råkost består altid af en slags kål, noget bladgrønt, en salat eller en krydderurt, lidt frugt og lidt nødder. Dressingen består næsten altid af olivenolie blandet med citron- eller appelsinsaft, en eddike, måske lidt sennep eller lidt honning og salt og peber. Ikke så mange dikkedarer.

For nyligt spiste vi denne lækre råkost med hvidkål og jordskokker.

Vi fik for en sjælden gangs skyld hverdagsgæster, så jeg havde haft pulled pork i ovnen det meste af dagen.

Find opskrift på pulled pork her: Pulled pork

råkost LCHF
råkost og pulled pork LCHF

Low Carb-kassen fra Aarstiderne

En del af ingredienserne til råkosten stammede fra Aarstidernes lækre marker. En gang for længe siden oprettede jeg (på opfordring fra jer) en idé om en LCHF-kasse i Aarstidernes Idékasse, og den var der simpelthen så mange af jer, der stemte på, at det blev deres mest populære idé nogensinde!

Det er der nu kommet en Low Carb-kasse ud af, og den har vi fået lov at teste i et par uger. Kassen er til 2 personer i 5 dage og har fokus på kød og grøntsager og indeholder aldrig kornprodukter. Det hele er selvsagt økologisk.

Jeg har allerede skrevet lidt om kassen på Instagram, så her vil jeg lige repetere punkterne kort:

Plusser


+ Virkelig lækre råvarer. Aarstidernes grøntsager er virkelig i en kategori for sig.

+ Indbydende og nemme opskrifter, som man faktisk har lyst til at følge (også selvom jeg ikke har været så god til at gøre det). Jeg har tidligere fået kassen med livretter og opskrifterne deri skuffede fælt. Her er vi i en helt anden klasse!

+ Pæne kødmængder (150-200 g pr. person). Det er mere end vi (= to voksne) normalt spiser, så her ville vi enten bare spise mere kød eller have til en frokost næste dag.

+ God kødfordeling med en dag med kød, en dag med fjerkræ, mindst en dag med fisk og en dag med en æggeret.

+ En dag var der confiteret and! Hør nu, det er min livret og fortjener et punkt helt for sig selv!

Minusser


– kassen rækker ikke til vores familie med to voksne og to børn (8 år) – men det lover den selvfølgelig heller ikke.

– det er en Low Carb-kasse og ikke en LCHF-kasse. Det betyder, at mange af opskrifterne er fedtfattige ift. vores normale kost herhjemme. Jeg synes dog ikke, det var noget problem at lægge ekstra fedt til i form af ekstra sovs, dressing, dip eller et par skiver kryddersmør på kødet.

– ca. halvdelen af grøntsagerne er rodfrugter. Det har jeg ikke noget imod, men hvis man gerne vil spise striks LCHF, er man nok mere interesseret i ovenjordsgrøntsagerne.

– Prisen. Kassen koster 645 kr. Jeg synes egentlig, det er rimeligt nok for økologisk aftensmad til to voksne (+ evt. en frokost) i fem dage, men jeg kunne forstå, at flere stod af på prisen.

Men vi spiser godt i de her uger – også selvom vi freestyler på opskrifterne. Fx blev opskriften på krebinetter i denne uge konvereret til en mega-lækker burger.

Burger LCHF

Er du over 40 og driller vægten?

Så er du ikke alene – kroppen forandrer sig i de år og det kan være enormt forvirrende.

Jeg hjælper dig her (gratis)

Trænger til en frisk start?

Få styr på måltiderne og portionsstørrelserne med mine madplaner. Du slipper for dyr takeout og hovsa-måltider og sparer tid, penge og kalorier.

Se alle kostplaner og madplaner her >>

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

37 kommentarer til “Råkost med hvidkål og jordskokker”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. 5 stars
    Vi lavede en variant hvor kålen var erstattet med fennikel, der var skåret på mandolinjern. Fantastisk tilbehør til fisk.

    Svar
  2. Jeg ville ønske at jeg havde økonomi til sådan en måltidskasse. Men det må vente til jeg er færdig med at studere.
    Kunne ellers fint bruge kassen til 2 personer, selvom jeg kun er én, for så ville den anden portion kunne gemmes til frokost næste dag :D

    Svar
  3. Så fik jeg også min Low Carb kasse – MUMS nogen lækre opskrifter!

    Nåmen nu var jeg jo så kæk at bemærke mængderne forleden, så jeg vil da bare lige indsparke, at det ser ud til, at vi kommer omkring det ved at købe en pakke fiskefrikadeller (ja ja – mine børn vil ikke spise fisk med mindre det er de tarveligste discountprodukter, jeg kan opdrive) og en ekstra pakke svinekød i tern + et pizzakit (til ungerne på fredag) og en pose kartofler (igen til ungerne) samt lidt fløde osv. til at banke fedtprocenten lidt op med.
    Vi fik fishcakes i aftes og blev riiigeligt mætte allesammen, så jeg tror faktisk ikke, vi vil kunne spise os igennem kassen til 4 personer :)

    Svar
  4. Kære Jane!
    Tak for de fantastiske opskrifter og den store inspiration. Jeg har indtil videre haft stor succes med LCHF-kosten og har fået meget mere energi hvilket var idéen med at gå over til denne kur (dog knap så striks). Jeg har dog i fredagens anledning et lille spørgsmål til dig; Hvis man skulle gøre det utænkelige at snuppe en sodavand til sin lækre LCHF-burger, hvad ville så være bedst? En almindelig cola eller et light-produkt? Jeg har ikke sat mig nok ind i disse ting til at kunne ‘bestemme’ om det er bedst at tage sukkeret eller det knap så sunde sødestof? Håber du måske har en lille vejledning :-)

    – Victoria, som glæder sig til d. 30. januar!

    Svar
    • Puh, ud fra et “kulhydratsynspunkt” tror jeg light sodavanden ville være bedst. Jeg ville dog vælge at drikke en helt almindelig cola end et (i mine øjne) giftigt lightprodukt, hvis jeg skulle drikke en sodavand. Men til burgeren ville jeg tage en danskvand med citrus ;-)

      Svar
  5. Hej. De opskrifter du “poster” her på siden, ryger de op under opskrifter, så man kan finde dem senere, eller skal jeg skynde mig at skrive dem ned ? :-D Tak for dejlig ny inspiration og glæde i livet

    Svar
    • Av av, min dårlige samvittighed ;-) Jeg skal manuelt lægge opskrifterne derop og det er jeg ikke altid lige god til. Skal nok oppe mig! Og ellers kan de søges frem via søgefeltet!

      Svar
  6. Hej kommentatorer (og Jane),

    Spændende at følge med i jeres kommentarer! Jeg har netop fået grønt lys til at løfte sløret for, at vi arbejder benhårdt på at kunne lancere en LowCarbKasse til fire så snart som muligt. Vi kan desværre ikke sige præcis hvornår det bliver. Men hold øje med aarstiderne.com eller vores Facebook-side – så skal vi nok give lyd, så snart vi har fået fastsat en dato :-)

    /Juliane // Aarstiderne

    Svar
  7. Ok, jeg kom for råkost og anmeldelsen af Aarstidernes kasse, men det er så løftet om en pulled pork-opskrift i din nye bog, der står HELT skarpt i hukommelsen. Kæresten laver fantastisk PP, men den involverer en betragtelig mængde brun farin, så NU kan jeg da snart ikke vente længere på Mæt & Slank. Jeg tror vi ses den 30. ;-)

    Svar
  8. Hej Jane.
    Jeg synes din kogebog er mega fed og har nu forsøgt at være på denne kost af et par gange. Sukkeret kan jeg sagtens lade være, da jeg sjældent føler sukkertrang, men bare 2-3 døgn uden kulhydrat får jeg det fysisk dårligt, med mavekramper og hovedpine.
    Jeg forstår det ikke helt og har svært ved at finde ud af hvor meget kulhydrat jeg må få. Jeg skal ikke tabe mig da jeg er slank, jeg vil bare gerne leve sundere.
    Jeg ved ikke hvorfor jeg får det sådan og synes det er mega irriterende!
    Det fungere fint for mig hvis jeg spiser kulhydrat med måde f.eks. Kun til et måltid, men vil jeg så opnå den effekt som du skriver om i din bog??
    Håber mit spørgsmål giver mening,.
    MVH Line.

    Svar
    • He he, det er HELT klassisk at “crashe” efter 2-3 dage. Det er et udtryk for at dine glykogendepoter (kulhydratdepoter) er tømte men at din krop endnu ikke kan finde helt ud af det der med at forbrænde fedt som energi (eller at den ikke får nok fedt igennem kosten). Det kaldes også “overgangsbesvær”. Læs om det her: https://www.madbanditten.dk/lchf-og-overgangsbesvaer/

      Jeg tror ikke på at fokusere på bestemte antal gram det ene eller det andet i kosten. Hvis du i forvejen er normalvægtig mener jeg godt, at du kan have glæde af en liberal LCHF-kost, altså hvor du spiser flere kulhydrater end en striks LCHF. Hvorvidt det vil give dig de effekter, jeg beskriver i min bog, kan jeg ikke sige. Jeg vil mene, at de fleste som minimum skal leve glutenfrit for at få roen i mave (og krop). Men du må prøve dig frem her.

      Svar
  9. Den ser virkelig lækker ud den råkost! Råkost holder også altid hjemme hos os, men jeg er lidt udfordret ifht tilberedning, da jeg virkelig synes det tager lang tid at snitte. Hvad bruger du når du snitter? Er det et mandolinjern eller hvad vil du anbefale?
    Glæææder mig til din nye bog :-)

    Svar
  10. Hej Jane, Vil bare sige tak for en helt fantastisk blog med SÅ mange lækre opskrifter, der gør det nemt at spise LCHF. Jeg “fandt” dig for nogle måneder siden og glæder mig altid til at checke din blog for nye inspirerende opskrifter og ikke mindst glæder jeg mig til din nye bog:)
    Har bare lige et spørgsmål vedr. Mørk Chokolade: Hvordan kan det egentlig være LCHF, da der vel er noget sukker i Mørk Chokolade eller tager jeg fejl? Hilsen Christina

    Svar
    • Det er det vel egentlig heller ikke. LCHF er grøntsager, kød, fede mejeriprodukter og naturligt fedt. Når sådan noget som mørk chokolade og rødvin fx kommer ind i billedet er det fordi det gør det muligt på den lange bane, når man har noget at forsøde livet med. Og så virker det mindre religionsagtigt. Men dybest set er mørk chokolade ikke LCHF, ligesom de mange brøderstatninger og low carb-kager heller ikke er det :-/

      Svar
      • Ok så forstår jeg bedre:)Og et sidste spørgsmål, Hvilken slags Mørk Chokolade bruger du typisk? Og bruger du også den sukkerfrie Mørk Chokolade fra Isis?

        Svar
        • Jeg bruger bare en helt almindelig mørk chokolade, 70-85%. Chokolade fra ISIS smager som at række tungen ud af vinduet og indeholder alt muligt skrammel. Livet er for kort til dårlig chokolade (og vin) hvis du spørger mig ;-)

          Svar
          • HAHAHAHA :)og meget enig i at livet er for kort til dårlig chokolade og rødvin :):) Tusind tak for svar :)

  11. Jeg vil bare reklamere for spidskål. Det er sæson nu og er bare så lækkert friskt. Bruger bruger det i salater og børn og voksen elsker det. Hvidkålen virker lidt grover, men smager med varm end spidskål gøre. Så lidt reklame for spidskål hvis man ønsker lidt variation.

    Svar
  12. Hvis man er 4, ville jeg bestille 2 kasser. Men netop derfor er jeg ikke lige sprunget på (bliver dyrt). Og så synes jeg, er 5 dage er meget at binde sig op på.

    De fleste andre kasser er jo kun 3 eller 4 dage. Og til en hel familie.

    Svar
  13. Hej Jane
    Tak for en inspirerede side ;))
    I forhold til diskussionen om Årstiderne – så har jeg fundet ud af at Birkemosegård er et rigtig godt sted at handle. Det er en biodynamisk / økologisk gårdbutik, som leverer varer til dig ca. Hver 3. Uge. Man kan se varetur på deres side.
    Den eneste betingelse er at du skal købe for mindst 600 kr.
    Til gengæld kan du selv bestemme hvad du vil have og det er super lækker kvalitet.
    Jeg bliver simpelthen så glad i låget når de har været og aflevere en bunke varer til mig. ;))
    http://www.birkemosegaard.dk

    Svar
  14. Ifølge aarstidernes hjemmeside er der beregnet 150-200 gram kød og 400 gram grønsager pr. person i et måltid. Jeg plejer at spise 2-300 gram grønt til aftensmaden og bliver fint mæt af det, så jeg tænker, der er rigeligt til vores familie.
    Især, hvis man spæder til med en god dressing, som du foreslår…

    Hjemme hos os spiser mand og børn kartofler og brune ris (Den 8-årige spiser helst ikke kød, den 11-årige er i spurt-voksealderen og manden træner en del), så jeg tror fint kassen vil række til vores familie :)

    Så tak for puffet – jeg havde overvejet kassen, men nu tror jeg da vi bestiller den i næste uge!

    Svar
    • Det lyder af mange grøntsager. Jeg tænkte netop i går at kassen var lidt fattig på grøntsager ift. hvad vi normalt spiser, men det kan være fordi jeg freestyler lidt for meget på opskrifterne. Jeg tror ikke, du vil opleve det som at der er rigeligt til jer fire. Ikke dagligt i hvert fald. Mine unger ville blive noget skuffede, hvis vi var fire om at dele to andelår. Med unger mener jeg naturligvis mig selv ;-)

      Svar
  15. Det lover godt det dér!
    Men jeg skal lige høre om den er så ny, at den ikke er på markedet før den er færdigtestet?
    Måske du endda har mulighed for, at påvirke mængden af rodfrugter i det færdige produkt så?

    Svar
  16. Hej Jane
    Først tak for din søde tilbagemelding :)
    Jeg har også bestilt kassen, men får den først leveret næste fredag. Jeg glæder mig til at se hvad det er og er glad for at høre dine kommentarer. Tænker nemlig også på hvordan jeg klarer udfordringen med, mad til to, når vi nu er fire. To voksne og to unger på 14 og 16.
    Vi kommer måske til at få to forsk ting på samme dag ?
    At købe to kasser, har også strejfet mig, meeeeen prisen. Først skal vi i hvert fald lige prøve med én.
    OG så den med æg, jeg har mine egne fritgående økologiske høns, og sælger faktisk æg !!!! Som folk kommer helt fra Kbh for at købe ( bor på Bogø) . Så skal JEG købe æg…..
    Alt i alt, kassen har fået en chance. Har dog ikke startet et abonnement, skal lige tjekkes ud først. Får også den store mixkasse i forvejen.
    Fortsat god dag, og det er super at vi har dig til at være frontløber. Men husk nu at skynde dig i et roligt tempo…. ;) IKKE STRESSE
    KH
    Karen Margrethe

    Svar