Rabarberkylling i karry er en slags forårsversion af den klassiske kylling i karry, der har fået lidt forårsstemning fra årets første rabarber.
Ingredienser
- 600 g kyllingeinderfilet
- 0,5 øko-citron saften herfra
- 2 spsk olivenolie
- 1 spsk karry
- smør eller kokosolie til stegning
- 300 g rabarber
- 400 ml kokosmælk
- 1 dl kyllingebouillon/hønsebouillon (rigtig gerne den hjemmelavede)
- 0,5 spsk Sambal Oelek (evt. mindre!)
- salt og friskkværnet peber
Sådan gør du
- Rør marinade af citronsaft, olivenolie og karrypulver. Skær kyllingeinderfileterne i tern og læg dem i marinaden i nogle timer, hvis du har tid. Mine lå det meste af eftermiddagen.
- Skær rabarber i små stykker. Rør kokosmælk, kyllingebouillon, sambal oelek og salt og peber sammen i en skål.
- Opvarm ovnen til 170 grader.
- Brun kyllingeternene på en varm pande med kokosolie. Du behøver ikke gennemstege dem.
- Fordel rabarber i bunden af et ovnfast fad og hæld kyllingeternene herned. Rod dem godt sammen.
- Hæld sovsen over og sæt fadet i ovnen. Steg i ovnen i ca. 20-25 minutter.
- Hertil fik vi kedelige grøntsagsstænger (gulerod og fennikel) og en lynagurkesalat med rødløg og hakket mynte. Ungerne fik lidt ris også.
Noter
Egne noter som Plus medlem
Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter
Kylling i karry med rabarber
I går lagde jeg ud med at lave rabarberkylling i karry, og det smagte mega-dejligt. Selv Søren, som føler kraftig modstand mod al slags frugt i mad, og som var ligeglad med, om rabarber egentlig var en grøntsag, var positivt overrasket.
Silas kom lige fra fodbold, og det er som regel et godt tidspunkt at præsentere ham for nyt, og han var også fan. Vega var ikke helt overbevist, men 3 ud af 4 er heller ikke værst.
Kylling i karry er jo i sig selv noget, man ofte spiser til aftensmad i børnefamilien, men rabarberne i retten her gjorde hele forskellen. Deres syrlighed var skøn sammen med den (alt for) stærke sovs. Styr dig lige med den Sambal Oelek! Note to self!
Mere mad med rabarber
Tak for alle jeres geniale idéer til at lave mad med rabarber i går! Der var så mange af forslagene, jeg havde lyst til at prøve, at jeg nu må ud og købe flere rabarber.
Som det også fremgik af mine opskrifter i går, havde jeg hidtil kun brugt rabarber i søde opskrifter, og det var virkelig dejligt at få idéer til det salte køkken også. Simpelthen så dejligt med al den hjælp! Så I kan godt forberede jer på flere rabarberopskrifter her på bloggen!
Jeg elsker den her – den er gemt som en af yndlingsopskrifterne!
Elsker normalt rabarber – men de var for syrlige i min smag i denne ret. Og børnene de smagte kun og pillede i resten.
Sovsen var vel tynd desværre.
Mon ikke en jævning kan gøre underværker – og mht til syren kan man tilsætte non-Oxal (består af dobbeltrenset kalciumklorid) – kan vist købes overalt.
Men det skal prøves igen…..med justeringer
Tak for inspirationen – sjov med “skæve” madvarer
Det var ikke et hit hos os. Sovsen er nærmest som suppe, og vi synes ikke, at rabarberne fungerede sammen med resten 🙁.
Havde lige lyst til rabarber i karrykylling , skulle lave det NU men ingen rabarber , kan jeg bruge ribs de er os syrlige og demhar jegi fryseren
Åh det tror jeg altså ikke jeg ville gøre. Kylling i karry smager jo superdejligt uden rabarber også.
Mega dejlig ret – lidt speciel smag, men super hurtig aftensmad.
Vi kunne ikke finde rabarber men æbler fungerede også godt. Har dog ikke regnet på det ift kulhydrater. ?
Sikke en lækker idé! ❤️
Jeg brugte chili sovs
Jeg har ikke noget sambal oelek, kan det udelades helt eller erstattes med noget andet?
Kom asparges ved og jævnede lidt – det gjorde Ikke retten ringere.
Hej Jane. Hvis man nu bestiller dine madplaner, er de så kalorie beregnet? Jeg er så glad for din keto bog. Er i gang på tredje uge nu og føler en stor forskel.
Ja det er de nemlig. Og tilpasset så de går i perfekt linje med Keto-bogen??
Vi elsker denne ret, men jeg kunne godt tænke mig lidt flere grøntsager i retten. Kan du foreslå noget der passer godt i?
Tak for en super hjemmeside, med masser af god inspiration.
Vh Birgitte
Jeg ville servere en lækker frisk kålssalat til. Det kunne fx være denne: https://www.madbanditten.dk/kaalsalat-med-limedressing/
Hvor mange grader skal ovnen stå på?
Det ser lækkert ud?
Det står i opskriften ;-)
Og ja, det er megalækkert!
Holy moly, hvor smager der godt! Når jeg laver sådan noget normalt, bliver kyllingen tør, men den var virkelig mør – måske har syren i rabarberne noget at gøre dér? Det er under alle omstændigheder ikke sidste gang jeg har lavet det ?
Godt spørgsmål, det ved jeg faktisk ikke… Men dejligt at den faldt i smag :)
Gudskelov er der ikke noget der er dumt på denne blog, derfor er den elsket for både maden, humoren og tilgangen.
Det er stødt karry og det er en fantastisk ret. Havde helt glemt den, men den skal laves i aften, det er en fantastisk ret.
Hej Jane
Det lyder superlækkert – men jeg blev lidt forvirret og må stille et måske dumt spørgsmål : – Karrypulver skriver du … er det bare almindelig “stødt” Karry ?
Hilsen Pia
Mon retten ville være lige så lækker med fløde istedet for kokosmælk? Er nemlig kokos allergiker ?
Jo helt sikkert! Du kan lige så fint bruge fløde :)
Hej Jane
Tak for endnu en lækker opskrift. Kunne du overtales til at lave en samling af salte opskrifter med rabarber? Eller findes sådan en mon allerede?
Hls Maria
Åh jeg tror, at denne indtil videre er min eneste salte rabarberopskrift, så der går nok lidt tid, før jeg kan lave en samling :)
Lækkert – skal prøves:)
Har du erfaring med rabarber, der har ligget et par dage og er en anelse slatne?
Kan man lægge dem i vand ala peberfrugter, så de bliver spændstige igen og smager godt – eller skal jeg ha’ fat i nogen nye?
Det har jeg faktisk ikke, nej, men jeg ville ikke tøve med at bruge slatne rabarber her. De bliver jo alligevel slatne i sovsen :)
Hej, jeg er ny på din side, da jeg tilfældigt faldt over denne opskrift, men må sige at det bestemt ikke er sidste gang, jeg kigger forbi :)
Jeg ser at du af og til bruger kokosmælk (også i en meget lækker iskaffe), men kan man være sikker på der aldrig er tilsat sukker? Eller afhænger dette af mærke? I så fald hvilke?
Mvh Sandra
Jeg synes ikke, jeg er stødt på tilsat sukker i kokosmælk, men det er selvfølgelig altid en god idé lige at læse bagpå kartonen/dåsen :)
Ser lækkert ud – den ryger på menuen i løbet af ugen :)