Piskefløde / Fløde
Næringsindhold pr. 100 g fløde 38%, piskefløde
- Energi 360 kcal
- Protein 2,1 g
- Kulhydrat 2,5 g
- Fedt 38 g
Er fløde Keto?
Ja, du kan godt spise fløde hvis du spiser Keto / Low Carb.
Mange tror dog fejlagtigt at Low Carb / Keto går ud på kun, at spise fed mad med fløde, ost og bacon. Men pas på med at falde i den fælde.
Keto handler om grøntsager, kød og fedt. Og faktisk ser jeg mange spænde ben for sig selv og deres vægttab ved, at indtage for mange mejeriprodukter – herunder fløde. Det kan du læse mere om her: Vægttab og mælkeprodukter
Hvad indeholder fløde?
Fløde indeholder 360 kalorier, 2 gram protein, 2 gram kulhydrat samt 38 gram fedt pr. 100 gram.
Derudover indeholder fløde blandt andet mineralerne calcium, magnesium og fosfor samt vitaminerne A-vitamin, B-vitamin, C-vitamin, D-vitamin og E-vitamin.
Hvad er forskellen på fløde og piskefløde?
Der er ikke noget forskel på fløde og piskefløde. Piskefløde er fløde med omkring 38% fedt. Fløde kan også godt dække over fx madlavningsfløde (8-18%) og kaffefløde (9-12%). Når jeg skriver fløde i mine opskrifter mener jeg piskefløde 38%.
Hvordan laver man piskefløde?
Piskefløde laves af komælk. Frisk komælk har en langt højere fedtprocent end den mælk du køber i supermarkedet. Den fuldfede mælk slynges og skilles derved i skummetmælk og fløde.
Kan man bruge en fløde der er en dag for gammel?
Ja, du kan godt bruge en fløde der er én dag for gammel. Som med mælk og andre mejeriprodukter er det en god ide at bruge sine sanser: lugt og smag på fløden. Hvis fløden ikke er sur kan den sagtens bruges.
Opskrifter med fløde
Jeg har rigtig mange opskrifter med fløde / piskefløde. Nogle af de mest populære opskrifter med fløde er vikingegryde, mørbradbøffer i flødesovs med bacon og bløde løg, jægergryde og Tikka Masala med kylling.
Du kan også sagtens spise Keto / Low Carb uden at spise fløde eller andre mejeriprodukter. Det kan du læse mere om her: Keto uden mælkeprodukter og vægttab og mælkeprodukter.
Skal jeg hjælpe dig med livsstil & vægttab?
Igennem 10 år har jeg hjulpet tusindevis af mennesker med livsstilsomlægning og vægttab.
Se, hvordan jeg kan hjælpe dig her:
Vis mig mulighederne