
Hokkaido
Næringsindhold pr. 100 g Hokkaido græskar
- Energi 33 kcal
- Protein 1,2 g
- Kulhydrat 5,2 g
- Fedt 0,2 g
Er hokkaido Low Carb / Keto?
Hokkaido indeholder faktisk kun ca. 5 gram kulhydrat pr. 100 gram. Men den søde græskar er til gengæld noget nemmere at spise sig til flere kulhydrater i, end hvis man skal tygge sig igennem grovere og mere mættende grøntsager som fx hvidkål.
Det afhænger derfor af din kontekst og dit mål, om du kan få det passet sammen med at spise hokkaido. Uanset om du spiser Low Carb eller Keto, skal du tælle kulhydraterne med.
Hvad er hokkaido græskar?
Hokkaido er et lille rundt rød-orange græskar, som stammer fra Japan, nærmere bestemt halvøen Hokkaido. I dag dyrkes det dog over hele verdenen.
Hokkaido er et af de mest almindelige spisegræskar i Danmark. Det lille hokkaido græskar minder meget om det store halloween græskar og har det samme smukke orange kød indeni.
Hokkaido græskar er dog mere tør i kødet og smager mere mildt og sødt. Derfor bruges hokkaido oftere til madlavning fx hokkaidosuppe eller som Græskarmos eller bagt hvor det får næsten samme konsistens som fx kartofler. Prøv mine Hokkaido-fritter.
Hvor kan man købe hokkaido græskar?
Hokkaido græskar kan efterhånden købes i alle supermarkeder. Dog er de kun i sæson om efteråret og vinteren fra september til januar.
Du kan også dyrke dine egne hokkaido græskar i haven. De kræver dog ca. 4 kvm pr. plante som giver 2-3 græskar.
Kan man sylte hokkaido græskar?
Ja, du kan godt sylte græskar. Det gøres ved at skære den rå hokkaido græskar i tern eller skiver og komme den i et sylteglas. Dernæst hældes en opkogt eddikelage over og græskarene syltes i en uges tid, før den kan serveres.
Hvordan skærer man hokkaido?
Det er nemmest at skære hokkaido med en stor kniv. Start med at dele den på midten fra stokken til bunden. Der efter kan den endnu en gang deles på midten og kernerne kan skrabes ud.
Del herefter græskaret i tern eller skiver, alt efter hvad det skal bruges til.
Kan hokkaido fryses?
Du kan godt fryse hokkaido. Den bliver dog mere blød i konsistensen. Den bedste løsning vil enten være at stille hokkaido græskaret et koldt og mørkt sted, her kan det holde sig i lang tid. Eller at lave det om til fx suppe og derefter fryse det ned.
Skal man skrælle hokkaido?
Nej du skal ikke skrælle hokkaido. Eller du behøver i hvert fald ikke. Skrællen på hokkaido græskar kan godt spises.
Er hokkaido en grøntsag?
Nej, hokkaido er ikke en grøntsag. Hokkaido er faktisk et bær, ligesom andre græskar der alle er i familie med squash, agurk og melon. Græskar er faktisk verdens største bær.
Hokkaido er et græskar der tilhører familien af centnergræskar. De findes i mange sorter og ikke kun orange men også gule, blågrå, røde, lyserrøde, grønne og næsten sorte. Det lille rød-orange hokkaido græskar er dog mest almindeligt i Danmark.
Er hokkaido græskar sundt?
Hokkaido græskar indeholder både vitaminer, mineraler og 4% kostfibre.
Hokkaido indeholder blandt andet calcium, magnesium, jern, kalium og fosfor.
Derudover får du også A-vitamin særligt β-karoten, B-vitamin (herunder både B6, B12 og folsyre), C-vitamin, E-vitamin samt K-vitamin.
Skal jeg hjælpe dig med livsstil & vægttab?
Igennem 10 år har jeg hjulpet tusindevis af mennesker med livsstilsomlægning og vægttab.
Se, hvordan jeg kan hjælpe dig her:
Vis mig mulighederne