Granatæble
Næringsindhold pr. 100 g granatæble
- Energi 67 kcal
- Protein 0,9 g
- Kulhydrat 17 g
- Fedt 0,3 g
Er granatæble sundt?
Granatæble indeholder særligt C-vitamin men også en smule B-vitamin. Derudover indeholder granatæblekerner blandt andet mineralerne calcium, fosfor, jern, kalium og magnesium.
Hvordan spiser man et granatæble?
Man spiser udelukkende kernerne i et granatæble og skallen kan ikke spises. Man kan i mange supermarkeder købe granatæblekernerne løst, allerede sorteret fra selve granatæblet.
Hvordan åbner man et granatæble?
Det nemmeste er at skære granatæblet over, enten i halve eller kvarte, med en stor kniv.
Hvordan tager man kernerne ud af et granatæble?
Den nemmeste måde at få granatæblekernerne ud af æblet er at skære det enten i halve eller kvarte og putte dem i en stor skål med vand. Nede i vandet vrider du så kernerne ud med hænderne. Kernerne vil synke til bunds, imens den hvide skræl vil flyde ovenpå. Si den hvide skræl fra og du har nu alle kernerne.
En anden metode er at halvere granatæblet, og derefter banke granatæblekernerne ud af skallen, med en grydeske ned i en skål. På den måde beholder du også saften fra granatæblet.
Er granatæble en frugt?
Ja, granatæble er en frugt. Granatæble kaldes også for punisk æble og stammer fra Iran og Afghanistan, hvor der findes flere forskellige sorter.
Skal jeg hjælpe dig med livsstil & vægttab?
Igennem 10 år har jeg hjulpet tusindevis af mennesker med livsstilsomlægning og vægttab.
Se, hvordan jeg kan hjælpe dig her:
Vis mig mulighederne