Er emmentaler Low Carb / Keto?

Emmentaler indeholder, ligesom andre hårde oste, meget lidt kulhydrat. Derfor kan du godt spise emmentaler, hvis du spiser Low Carb eller Keto.

Vær dog opmærksom på, at hvis dit formål med at spise Low Carb eller Keto er vægttab, kan mejeriprodukterne godt spænde lidt ben for resultaterne. Det kan du læse mere om her: Vægttab og mælkeprodukter

Hvad er emmentaler?

Emmentaler er en hård ost der stammer fra Emmental i Schweiz. I dag produceres den dog i hele verdenen.

Osten er gul med store huller. Emmentaler er lavet på komælk og smagen er mild og nøddeagtig.

Hvad kan man bruge emmentaler til?

Emmentaler kan bruges både som snack, skive-ost, på tapasbordet og som smelteost. Jeg har fx brugt emmentaler i opskrifterne Fransk omelet med skinke og emmentalerBroccolitærte og Æggehapser med bacon, tomat og ost.