
Cashewnød
Næringsindhold pr. 100 g cashewnød
- Energi 603 kcal
- Protein 15,3 g
- Kulhydrat 27 g
- Fedt 46,4 g
Er cashewnødder Low Carb / Keto?
Ja, du kan godt spise cashewnødder hvis du spiser Low Carb / Keto.
Cashew indeholder 27 gram kulhydrat pr. 100 gram, og det er jo ret højt. Derfor skal du naturligvis også være mere opmærksom på mængden hvis du spiser Keto end hvis du spiser moderat Low Carb.
En håndfuld cashewnødder vejer ca. 30 gram svarende til 8 gram kulhydrat.
Er cashew en nød?
Nej, cashew er ikke en nød. Cashewnødder er faktisk en frugt. Cashew vokser på cashew-æblet, som faktisk er selve frugtstilken der er opsvulmet. Cashew-æblet er også spiseligt.
Er cashew nødder sunde?
Cashewnødder er en god kilde til en lang række mineraler; kalium, fosfor, calcium, jern, magnesium og zink. Derudover indeholder den B- og C-vitamin.
Hvad kan man bruge cashewnødder til?
Cashewnødder bruges oftest som snack eller som drys på asiatiske retter såsom Kylling i karry med cashewnødder eller Chicken Cashew .
Derudover kan det bruges til noget så lækkert som Cashewsmør med vanilje. Det er det rene slik og kan bruges som fx dip til frugt og grøntsagsstænger.
Hvor vokser cashewnødder?
Cashewnødder stammer fra Basillien. I dag dyrkes den særligt i tropiske lande i både Asien og Afrika.
Skal jeg hjælpe dig med livsstil & vægttab?
Igennem 10 år har jeg hjulpet tusindevis af mennesker med livsstilsomlægning og vægttab.
Se, hvordan jeg kan hjælpe dig her:
Vis mig mulighederne