Pulled chicken lavet af dødkedelige og tørre kyllingebryster, øj, øj, øj, det er godt. Farvel kedelige kyllingebryster og velkommen til saftigt kød fyldt med smag. Det er altså en vinder!
Ingredienser
PULLED CHICKEN
SIMRESOVS
- 1 dl sojasauce eller glutenfri tamari
- 3 spsk hjemmelavet ketchup fx din egen hjemmelavede
- 3 spsk olivenolie
- 2 fed hvidløg
- 2 tsk sød paprika
- 2 tsk røget paprika
- 1-2 tsk cayennepeber
- 1 spsk yaconsirup eller anden sødning
- limesaft
Sådan gør du
- Rør marinaden sammen i en skål.
- Læg de rå kyllingebryster i crock potten og hæld simresovsen over. Vend det godt rundt. Sæt crock potten på LOW og lad den passe sig selv i 4 timer.
- Når de fire timer er gået, fisker du kyllingefileterne op og lægger dem i et fad. Riv dem med en gaffel. Det går nemt, for de er så møre, at de falder fra hinanden.
- Vend nu den revede kylling med en passende mængde simresovs (alt efter hvor “våd”, du vil have den).
Noter
Egne noter som Plus medlem
Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter
Pulled chicken – mør kylling i crockpot
Jeg lavede opskriften her i crock pot, men den kan også laves i Römertopf/stegeso i ovnen.
Kyllingebryster er ikke i specielt høj kurs herhjemme – kun når Søren griller dem. Men som pulled chicken får de en lille renaissance – perfekt til mexi-dage, til salater eller til dage hvor du bare kører et hurtigt blomkål til blomkålsris.
Det er en fantastisk god opskrift. Vi er vilde med denne ret, og spiser den ret ofte. Og skønt med rester til de følgende dage.
Nu er jeg igen igang med at tilberede retten, for vi skal have et lille gæstebud i morgen – dog kun fire personer. Men vores gæster skal altså have glæden ved at spise pulled chicken sammen med os. Det har de helt garanteret aldrig smagt før!
Jeg bruger altid en hel kylling, og koger den i en halv times tid først. Derefter køler den af, inden jeg smører den ind i simresovsen, lægger den i stegesoen for derefter at sætte den i ovnen til sidst i nogle timer ved lav varme. Jeg piller efterfølgende kødet af og lægger det i en glasbøtte med låg på køl til i morgen.
Da bliver det ganske nemt: for 3-5 minutter under grillen, så er det serveringsklar!
I LOVE IT! ❤️
PS: Kyllingeskrogget bliver selvfølgelig brugt til Bone broth.
Ej så dejligt – heldige gæster❤️❤️
Gad godt at vide hvilken Crockpot du har?:)
Jeg har den originale Crockpot. Altså den, hvor mærket hedder ‘Crockpot’. Jeg har den mest simple model men i den store størrelse. Er super glad for den.
Hvis man vil lave den i Rømertopf – hvad er så tid og ovntemperatur?
Måske 100 grader i 2,5-3 timer eller noget i den retning..
Hvis jeg skal lave pulled chicken i en Rømer, hvilke grader vil du så anbefale og passer det med de 4 timer?
Måske ca. 100-150 grader tror jeg…
Hej Jane
Jeg vil gerne prøve at lave denne ret, men jeg har hverken crockpot eller stegeso. Hvad kan jeg gøre istedet for?
Hilsen Thea
Du kan tilberede den ved lav temperatur i ovnen, evt. under låg. Det burde give samme resultat.
Eller i stegepose, det gør jeg oftest alligevel, og så lægger jeg stegeposen ned i min Le Creuset gryde med låg… men tænker, det kan være en hvilken som helst anden gryde der tåler varme, eller blot et ovnfast fad… Husk dog stadig, at kødet skal i en lukket stegepose, som bevarer fugtigheden/væsken som kødet afgiver ?
hvis man nu hverken har en crockpot eller stegeso… kan det så gå bare at lægge staniol over eller evt. pakke kyllingen ind i staniol???
Ser rigtig lækkert ud, den vil jeg også prøve!!! ;)
Lige et enkelt spørgsmål.. Synes det er lidt vanskeligt at udskrive dine opskrifter.. Er der en “genvej” til det..synes nemlig det er rart nok at gemme dem samt få billede med
Knus Jane
Åh jeg elsker også min crockpot :-) dejligt at se nogle danske opskrifter med den, og så lchf også, det er luksus! Jeg laver også osso buco i min, den er skøn – også til simreretter! @Stine: det er lidt som en elektrisk stegeso.
Tak for skøn læsning.
Jeg er lidt mageligt anlagt og har haft stort held med at lave pulled chicken i en almindelig gryde på ca. 1 time ved at bruge inderfilet. Hurra for mageligheden :-)
FOr sådan en som mig der bare er en ganske almindelig husmor, kan du måske forklare hvad en crock pot er???
Elsker dine opskrifter og har to bøger med opskrifterne. Er vild med dem og ih det hele smager så skønt og det er så nemt at lave. Men hvor i alverden køber du Yaconsirup henne ??? Har spurgt i rigtig mange helsekostbutikker. Hver gang har personalet gloet og sagt nej. Skal jeg virkelig købe den på nettet ???
Hej, jeg har set det i Føtex:D
Uhmm! ser lækkert ud og er rigtigt hyggemad på en efterårsdag:-)
Det skal prøves i dag! Hvor meget kød lavede du, med den mængde simresovs?
Ha ha, ej sorry! Opskriften er nu opdateret med mængde :)
Wau!!! det skal laves allerede i morgen!!! normalt når jeg bruger vores stegeso så sætter jeg temperaturen på 250 grader i 1,5 timer… hvad ville du forslå til denne opskrift?!?
KH Louise, trofast følger af din blog og bøger :)
Det ved jeg desværre ikke rigtig. Jeg har kun crockpotten og römertopfen.
Det ser lækkert ud Jane. Hvor mange grader vil du tro ovnen skal stå på, hvis man bruger Rømertopfen?
Kh.
Anne-Marie
Jeg ville sige 100 grader i 3-4 timer måske…