Proteinrige pandekager med æble og kanel


Hvad siger godmorgen weekend bedre end en stak pandekager?

Dette er endnu en variant af de gode, svenske kesoplätter, som er proteinrige pandekager lavet på hytteost og æg. Og helt uden mel, faktisk. Det gør dem til geniale pandekager til weekendmorgenmad, til mellemmåltid, på farten eller måske som en ekstra treat i ungernes madpakke. De mætter godt, og smagen er i top!

Proteinrige pandekager med æble og kanel

Føj til favoritter Udskriv Pin
6 stk
|
20 min

Ingredienser

Sådan gør du

  • Hele balladen blendes, så de fæle klumper fra hytteosten forsvinder. Lad herefter dejen hvile lidt, så fibrene fra loppefrøskallerne får lov at trække lidt væske til sig.
  • Steg dem på panden i kokosolie eller smør.
Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem

Traditionen tro mislykkes den første stadig for mig. Også selvom jeg synes, jeg venter, til panden er rygende varm. Men herefter går det bedre. De er en anelse svære at vende på panden. Jeg måtte bruge to redskaber, og de blev ikke så ensartede i det. Men smagen og konsistensen var god. De smager også glimrende kolde, så man behøver ikke spise hele portionen på en gang.

Disse er lavet i en variant med æble og kanel for at imødekomme drengebarnets smagsløg. Hvor pigerne i familien er suckere for chokolade, elsker han kanel.

Eller som her med mandelsmør og banan. Det er lillepigens favorit!

Shopping i Sverige

Og nu til noget helt andet. I går var jeg en tur i Malmø og besøge en ex-kollega. Jeg elsker Sverige og kommer der alt for sjældent. Det vil jeg gerne lave om på. Faktisk kunne jeg godt tænke mig at gøre det til en månedlig begivenhed, at vi kører en tur over broen (har BroBizz) og handler stort ind. Mand, hvor er der penge at spare! 

Sidste weekend forsøgte vi os med kæmpeindkøb i Bilka, og det var en helt forfejlet strategi. Nok kunne vi købe visse varer billigere men kun ved at øge volumen og sænke kvalitetskravene. Og særligt det sidste har jeg det svært ved, når det kommer til madvarer. Så det er sidste gang, vi laver det stunt. Men Sverige, det holder!

I går handlede jeg i en mindre ICA midt i Malmø, og der var selvfølgelig en hel kølehylde fyldt med alverdens laktosefrie produkter (som desværre ikke er økologiske), så her røg både laktosefri græsk yoghurt, fløde og hytteost i kurven – sammen med en gammeldags mælk (ikke laktosefri) med en fedtprocent på mellem 3,7 og 4,3.

Herudover røg der et par pæne stykker af den gode Västerbottenost i kurven, og så kom jeg til økohylden. Mand, hvor var den fyldt med lækre sager. Her var raw superfoods i alverdens afskygninger til det halve af prisen i Danmark. Jeg prøvede virkelig at styre mig, for jeg arbejder ihærdigt på at bruge lidt færre penge på mærkelige madprodukter (jo, jeg gør!). Alligevel blev jeg fristet her, og jeg fik en bouillon fra Renée Voltaire, raw Maca pulver og Raw hvedegræs med hjem.

Herudover kunne man få poser af et sukrin+ lignende produkt, som hed Stevia Strø, og som bestod af erythiol (som vi kender som sukrin) og stevia til den nette sum af ca. 40 SEK posen. Det er jo mere end halv pris af produktet herhjemme. Nødder var også uhørt billige sammenlignet med danske priser. Sverige opererer jo med differentieret moms, og deres moms på fødevarer er markant lavere end den danske. Jeg mener, den svenske fødevaremoms er på 12% mens den danske er på 25. Sverige har desuden fornyligt nedsat restaurantmomsen fra 25 til 12,5% for at sparke gang i væksten og for at øge konkurrenceevnen, så man også kan spise ude til mere rimelige priser. Også thumbs up til Sverige for dette initiativ.

Og så en sidste ting før jeg runder af for i dag. Flere har tippet mig om, at DR2 kører temaaften om sukker i aften.  Sandheden om sukker, hedder programmet, og det starter kl. 20.00. Det er jeg personligt spændt på!

Skal jeg ikke sende dig en gratis Keto madplan?

Skriv dig op til mit (meget populære) nyhedsbrev, og så sender jeg dig fluks en uges Keto madplan i et lækkert, lille printvenligt hæfte.

Ja tak – send mig madplanen >>

Prøv MadbandittenPLUS gratis

Få adgang til energiberegninger på alle opskrifter, få din egen favoritside, hvor du kan gemme dine yndlingsopskrifter, lav dine egne madplaner og få en indkøbliste til eller brug de madplaner, jeg laver til dig hver måned.

Alt dette og meget mere får du som PLUS-medlem🤩

Det koster mindre end 1 krone om dagen og du kan starte med at prøve det gratis i 7 dage her:

Prøv MadbandittenPLUS i 7 dage

 

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

12 kommentarer til “Proteinrige pandekager med æble og kanel”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Hej. Jeg elsker virkelig din blog – den er meget inspirerende for en eks-vegetar.

    Jeg har et lidt spørgsmål, der nok falder lidt udenfor kategorien (og så alligevel – ). Da du stadig spiste kulhydrater/sukker, hvordan så din hud da ud ift. nu? Jeg tænker om du stadig nogle gange har urenheder i ansigtet (hvis du nogensinde har døjet med det).

    Svar
    • Hej Signe – jeg har taget p-piller i mange år, og de har holdt min hud fri for urenheder. Den eneste forskel, jeg har oplevet på huden ved at spise LCHF er, at min hud er blødere og mere fugtet, fordi de får fedt indefra. Mine skællede skinneben er nu bløde og fugtede helt uden creme. Tankevækkende!

      Svar
  2. Hej Jane, lukker du ikke op for skabene en dag så vi kan se de spændende ingredienser. Det kunne være sjovt. Hvis du vil, bare en opfordring.
    Knus Laua:)

    Svar
  3. Tak for en super og meget inspirerede blog.
    Vedr priser på øko nødder, så har Føtex super tilbud på både hassel, valnødder og cashews fra kornkammeret, så de koster mindre end de konventionelle, jeg har fyldt skuffer og skabe :-).
    God weekend til alle, jeg vil nyde banana nut bread.

    Svar
  4. Elsker bare de pandekager! Men jeg forstår ikke hvorfor dine driller dig sådan? Mine – også den første – bliver simpelthen så fine. Men jeg laver dem heller ikke ret tykke… Måske gør det en forskel? Hm…
    Jeg må hellere blive bedre til at købe stort ind, når vi er i Sverige. Det er jeg simpelthen for dårlig til!
    Nå, men til orientering, så bliver Sandheden Om Sukker genudsendt i morgen kl 17:30, for os der ikke kan se det i aften, eller for dem der vil se det igen

    Svar
  5. Jeg har også sat x i kalenderen til programmet i aften :)

    Sidst vi var i Sverige købte vi thise smør til ingen penge og øko mandler til konventionel dansk pris :)

    De der hytteostpandekager lavede jeg i en chili/oregano version og spiste med avocado og peberfrugt til frokost

    Svar