Proteinrige pandekager på morgenbordet – et dejligt mættende morgenmåltid. Svenskerne kalder disse for Kesoplätter. Keso er hytteost, og det har ikke tidligere været specielt velkomment i mit køkken, og derfor har jeg aldrig ulejliget mig til at finde ud af, hvad de egentlig mente med kesoplätter.
Proteinrige brunchpandekager uden mel (kesoplätter)
Føj til favoritter Udskriv PinIngredienser
Pandekager
- 4 æg
- 250 g hytteost
- 2 spsk loppefrøskaller (reklamelink)
- 1 tsk Sukrin Gold
- 0,5 øko-citron øko, kun citronskallen revet
- 0,5 tsk stødt kardemomme
- smør eller kokosolie til stegning
Sådan gør du
- Bland æg og hytteost og giv det en tur i blenderen eller med stavblenderen, så de væmmelige klumper forsvinder. Tilføj resten af ingredienserne og giv det lige et hurtigt blend mere.
- Steg på panden i kokosolie.
- Da meningen jo er, at de skal være lidt tykke i det, skal man vente, til de har sat sig godt, før man vender dem. Det er ikke helt let, men jeg plejer at være pandekagespasser, og her gik det ok. Det hjælper, hvis man har en god slip-let pande, tænker jeg.
Egne noter som Plus medlem
Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter
Proteinrige brunchpandekager – mine favorit Low Carb pandekager
Det kan jeg så fortælle nu: Det er nogle afsindigt geniale, proteinrige pandekager lavet af hytteost og æg, og jeg er næsten helt ærgerlig over at have ignoneret deres eksistens i al den tid, jeg var på jagt efter nogle gode, glutenfrie, LCHF brunchpandekager.
De kan varieres i det uendelige, ligesom de gode pandekager uden mel, og de kan bruges til morgenmad, brunch, mellemmåltid eller til en lækker dessert, f.eks. serveret med en frisk hindbærcreme. Og de smager fremragende godt.
Der findes et utal af varianter af disse lækre kesoplätter. Her kommer min version:
Hindbærcreme er superlækkert til
Hindbærcremen er bare optøede hindbær, der er blendet ind i noget flødeskum med vaniljepulver og en smule sukrinmelis (reklamelink). Ungerne, well pigebarnet, synes, det var et hit at få serveret en pandekageburger. Drengen udbrød: jeg kan ikke lide mors pandekager, og jeg kan ikke lide hindbær! Han er altså bare ikke dessertmenneske.
Men tak Sverige, for denne lækre opskrift. I love it!
Har du lyst til små, tykke amerikanske pandekager, så tjek disse ud: Amerikanske brunchpandekager.
Lækker morgenmad både med og uden topping
Kan man bruger Pofiber istedet for loppeskalder
Ja helt sikkert, det kan du sagtens👍🏼
Hej Jane.
Er ny i denne verden, opskriften er til 10 stk. I ernergiberegningen står der pr. stk.
Hvor mange må man spise som et helt måltid ?
Hej Helle
Grunden til at jeg har lavet energiberegningen pr. stk og ikke ud fra en estimeret portionsstørrelse er netop, så du selv kan vælge hvor mange, du spiser – eller hvor mange, du synes, det er passende at spise ud fra det kulhydrat/kaloriemål, du har.
Ofte spises pandekager også som en del af et andet måltid, fx til brunch, og så er det også nemmere at arbejde med en beregning pr. stk, tænkte jeg.
Nu har jeg prøvet at lave dem og de er rigtig gode. Jeg lavede en “syltetøj” af frosne blåbær og hindbær som jeg kogte og tyknede med chiafrø. Det gav en god syrlighed til kesoplatterne.
Uuh så godt! Og de pandekager er og bliver også mine foretrukne. På trods af at jeg har virkelig mange forskellige opskrifter efterhånden :)
Hej Jane, er disse pandekager i kategorien Keto hvis cremen udelades?
Hilsen Mette
Jeg tænker ikke rigtigt på opskrifter som ‘keto eller ej’. Jeg opfatter KETO som det at spise få kulhydrater (20-30 g pr. dag) samlet set over dagen. Hvordan man vælger at forvalte det, betyder langt mindre. Det er bare en langt mere fleksibel måde at se det på og langt mere realistisk på den lange bane. Du kan jo spise nærmest ‘hvad du vil’. Det skal bare passe ind med de kulhydrater :)
De skal helt sikkert laves i morgen?? Kan de mon fryses? Mvh Lone
Ja det tror jeg sagtens, de kan. Jeg fryser næsten alting :)
Vågnede i morges og skulle lave pandekager, men havde ikke fået købt hytteost! Havde så en “bold” frisk mozzerella og i mangel af bedre måtte den jo hakkes fint og erstatte hytteosten.. Det blev super lækkert!
Så er så glad for at man som nybegynder i LCFH-køkkenet kan improvisere og eksperimentere uden at skulle i 100 forskellige specialforretninger. Tak fordi du gør det simpelt og nemt at spise efter principperne.
Bedste hilsner..
De bliver også super gode i et vaffeljern !! :)
Hejsa. Dem vil jeg prøve!!! men vil lige koge hindbærene først ;) http://www.b.dk/danmark/frosne-baer-boer-koges-foer-brug
Ja jeg lever livet farligt der…
Hej. Jeg har lige brug for at vide om du har erfaring med at fryse pandekagerne. ?? Jeg skal holde brunch for 16 personer så har brug for, at forberede en masse inden dagen :-)