Proteinrige pandekager på morgenbordet – et dejligt mættende morgenmåltid. Svenskerne kalder disse for Kesoplätter. Keso er hytteost, og det har ikke tidligere været specielt velkomment i mit køkken, og derfor har jeg aldrig ulejliget mig til at finde ud af, hvad de egentlig mente med kesoplätter.
Proteinrige brunchpandekager uden mel (kesoplätter)
Føj til favoritter Udskriv PinIngredienser
Pandekager
- 4 æg
- 250 g hytteost
- 2 spsk loppefrøskaller (reklamelink)
- 1 tsk Sukrin Gold
- 0,5 øko-citron øko, kun citronskallen revet
- 0,5 tsk stødt kardemomme
- smør eller kokosolie til stegning
Sådan gør du
- Bland æg og hytteost og giv det en tur i blenderen eller med stavblenderen, så de væmmelige klumper forsvinder. Tilføj resten af ingredienserne og giv det lige et hurtigt blend mere.
- Steg på panden i kokosolie.
- Da meningen jo er, at de skal være lidt tykke i det, skal man vente, til de har sat sig godt, før man vender dem. Det er ikke helt let, men jeg plejer at være pandekagespasser, og her gik det ok. Det hjælper, hvis man har en god slip-let pande, tænker jeg.
Egne noter som Plus medlem
Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter
Proteinrige brunchpandekager – mine favorit Low Carb pandekager
Det kan jeg så fortælle nu: Det er nogle afsindigt geniale, proteinrige pandekager lavet af hytteost og æg, og jeg er næsten helt ærgerlig over at have ignoneret deres eksistens i al den tid, jeg var på jagt efter nogle gode, glutenfrie, LCHF brunchpandekager.
De kan varieres i det uendelige, ligesom de gode pandekager uden mel, og de kan bruges til morgenmad, brunch, mellemmåltid eller til en lækker dessert, f.eks. serveret med en frisk hindbærcreme. Og de smager fremragende godt.
Der findes et utal af varianter af disse lækre kesoplätter. Her kommer min version:
Hindbærcreme er superlækkert til
Hindbærcremen er bare optøede hindbær, der er blendet ind i noget flødeskum med vaniljepulver og en smule sukrinmelis (reklamelink). Ungerne, well pigebarnet, synes, det var et hit at få serveret en pandekageburger. Drengen udbrød: jeg kan ikke lide mors pandekager, og jeg kan ikke lide hindbær! Han er altså bare ikke dessertmenneske.
Men tak Sverige, for denne lækre opskrift. I love it!
Har du lyst til små, tykke amerikanske pandekager, så tjek disse ud: Amerikanske brunchpandekager.
Smager fantastisk!! Har endnu kun lavet dem 2 gange og som et forsøg bagte jeg dem i ovnen anden gang. Det var absolut ingen succes, for pandekagerne blev ret seje og var slet ikke lækre. Men bagt på panden som foreskrev er disse pandekager farligt vanedannende :-)
Wauw, de blev helt perfekte!! Jeg savner sådan pandekager og de her smager jo rent faktisk af pandekager! Eneste problem var at dejen blev meget tyk ved de sidste pandekager pga husk’en..
er det muligt at bruge andre ting end husk ??
Nøøj de smager godt! Jeg rører bare det hele sammen med en gaffel, det smager altså lige så godt med klumper :-) og hvis man tilsætter en skefuld mandelmel er de lidt nemmere at vende.
Hej Jane,
Fint website, mange lækre opskrifter, som jeg plukker af ind i mellem.
Jeg har her til morgen bagt dine “Kesoplatter”, dog glemte jeg at tilsætte HUSK fibre. De var lidt “tricky” at bage uden at de faldt fra hinanden, men det var muligt, med tålmodighed.
De smagte dejligt med frisk frugt til. PS brugte 1,5% hytteret da det var det jeg havde i huset, og dig gik også godt.
Hilsen Mette
Hej jane! Jeg vil bare gerne rose dine opskrifter :) lavede de her pandekager i morges og hold da op hvor var de lækre! Og meget mættende.. jeg er lige startet på lchf for to dage siden og kan mærke at mætheden vare mrget længere. Skal dog stadig vænne mig til at spise fedt. Er der noget jeg skal være særligt opmærksom på hvis jeg i første omgang gerne vil tabe mig med lchf? Altså er der noget det bør indtages i mindre mængder? Andet end stivelse og sukker.. vh ditte
Hej Jane.
Kan man skifte Sukrin Gold ud med Kokossukker? Det har jeg nemlig hjemme :)
Tusind tak for en skøn og inspirerende blog!
//Rikke
Det kan du godt.
Super – Tusind tak for svar :)
jeg elsker risklatkager, men risengrød er jo lagt på hylden, men når jeg laver de her pandekager med vanille og citronskal uden at blende hytteosten for man næsten samme konsistent og smag som risklatkager ;)
Super blog
Hejsa
Har prøvet disse pandekager, men mine bliver vildt brændte. Hvad gør jeg forkert?
Stegte dem ved for høj varme for længe, inden du vendte dem?!
damm det med fiberhusk opdagede jeg forsent, første batch var det rene gele fortyndet med fløde og vand ;-) men fik nu nærlæst og er i gang med batch 2 her er der 200 gr hytteost og 50 gr philadelhia ost, og en meget bedre konsistens, skal bruge dem til morgenmad i morgen
Hej Jane
Kan man erstatte sukrin med vaniljepulver? :)
Ja, det tror jeg såmænd da godt. Det bliver en lidt mindre sød pandekage, men det går vel også fint :-)
Hej Jane,
Det ser lækkert ud, jeg har min egen version af disse pandekager med bananer og en smule fuldkornsmajs mel. Hvad er din holdning til den slags mel? Der er jo ingen gluten i, men ved du om den laver ravage i blodsukkeret?
Jeg bruger ikke majsmel og mener ikke det kan anbefales. Majsmel bidrager ikke rigtig med noget ernæringsmæssigt. En lillesmule ind imellem går vel an, men her i pandekageopskriften er det ikke nødvendigt :-)
Hej Jane, tusind tak for svaret ang majsmel. Jeg synes det går godt sammen med bananerne i bananpandekager uden sukker, men nu har jeg købt hytteost, så vil jeg prøve at lave din variation uden mel:-)
Prøv også disse: https://www.madbanditten.dk/tykke-amerikanske-pandekager-lchf/ De er altså også virkelig gode! :-)
Så fik jeg langt om længe også afprøvet disse lækre pandekager. De er da herlige. Jeg erstattede kardemomme med vaniljepulver og serverede dem med lidt blåbær og flødeskum. Mums, de var gode. Jeg har tænkt mig at lægge min version op på min egen blog og linke til opskriften. Håber, det er OK?
Kh Kathe
Ihhhh hvor følte jeg mig inspireret i morges af denne opskrift! Laved min egen version med bananpandekager og hindbær mouse…MUMS siger jeg bare :)
WOW, luksusmorgenmad på en mandag, hva?
Hej Jane. Tak for en dejlig blog hvor du deler alle de gode opskrifter med os andre. Jeg har i dag prøvet pandekagerne og nøji hvor smagte de godt. Jeg kan se at der er lidt skriverier onkring Husk.Jeg bruger bagehusk og jeg lavede halv portion og brugte en tsk bagehusk. Min konklusion er at hvis man skifter den ud passer det i strørrelsen tsk/spsk. Jeg kom i øvrigt vanillepulver i og det gav en fremragende smag. Tak fordi du deler.
Det er også min erfaring, at du kan halvere mængden af husk, hvis du bruger fiberhusk. Tak fordi du lige bekræftede det :-)
Åhh GUD, hvor er de gode!! Har længe danset rundt om opskriften, har tidligere haft en ulækker, meget smeltet og våd oplevelse med en light hytteost og røræg, men det her fungerer jo bare! Og smager himmelsk – hvor kommer den smag fra, det er jo bare æg og hytteost?!
Og oven i hatten var jeg propmæt efter at have spist 4, på trods af en morgensult, der snildt ville kunne have sat 10-15 almindelige pandekager til livs (anonymiteten på nettet er nu mageløs i disse tilfælde ;)) Tak for opskriften!
Haha, hvor er du god, Karen! Jeg er glad for at du kunne lide dem. De er også min klare favorit!
Uhm, perfekt treat og dejligt mættende sådan en søndag formiddag med sne”storm” og trang til hygge :-)
Så er der med succes lavet Pandekager, super fin opskrift. Tilførte appelsinskal og lidt vanille, lækkert.
Hej.
De ser godt nok lækre ud, men bruger du Husk (Hvid og grøn pakke) eller Fiber Husk?
Jeg bruger altid loppefrøskaller svarende til den grønne HUSK. Altså de grove skaller. :-)