Proteinpasta – Low Carb pasta


Proteinpasta – også kaldet Low Carb pasta – består næsten udelukkende af æg og flødeost. Til forskel fra almindelig pasta har det et lavt indhold af kulhydrat og et højt indhold af protein. Derfor egner det sig både til dig der spiser Low Carb eller Keto.

Proteinpasta – pasta uden kulhydrat

Opskriften på proteinpasta stammer helt tilbage fra min første bog, der udkom i 2013. Her brugte jeg det i den proteinrige LCHF-lasagne. Lasagnepladerne kan nemlig klippes op og bruges som proteinpasta også.

Proteinpasta opfører sig anderledes end andre pastatyper og fx skal den jo ikke koges, da den jo er tilberedt. Men i sig selv er den ret kedelig, så et godt tip er at servere den med en lækker sovs – det kunne være en ostesovs eller en hjemmelavet tomatsovs – og så lige lade pastaen varme med i sovsen. Du kan derfor fint lave den i forvejen og bare opbevare den i køleskab, til du skal bruge den.

Proteinpasta indeholder meget få kulhydrater og passer derfor til dig, der spiser Low Carb eller Keto.

Proteinpasta, low carb spaghetti med æg, flødeost og loppefrø

Proteinpasta

Føj til favoritter Udskriv Pin
1 portion
|
20 minutter

Ingredienser

Sådan gør du

  • Opvarm ovnen til 150 grader.
  • Pisk æggene luftige og tilsæt resten af ingredienserne. Sørg for, at loppefrøskallerne er pisket godt ind i æggemassen, så de ikke klumper.
  • Kom dejen over på en bageplade med bagepapir og fordel den jævnt over hele pladen med en dejskraber. Portionen passer præcist til en bageplade.
  • Kom bagepladen i ovnen og bag dejen i ca. 13-15 minutter.
  • Tag pladen ud og afkøl. Vend bagepapiret med pastaen om og træk bagepapiret forsigtigt af.
  • Hvis du bruge dejen til proteinpasta, er det nemmest at rulle dejen sammen og skære tynde strimler med en skarp kniv. Hvis du vil bruge den til lasagne, skærer du den blot i større stykker.

Noter

En fuld portion rækker til cirka 3 personer som selvstændig pastaret. 

Egne noter som Plus medlem

Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter

Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem

Pasta uden kulhydrat

At kunne spise pasta uden kulhydrat er en drøm for mange nye Low Carbere og proteinpasta er bestemt et fint alternativ her. Men hvis du forestiller dig at det bliver som lækker, frisk italiensk pasta, bliver du nok lidt skuffet.

Men vendt i en dejlig sovs er det en fin måde at få pasta-fornemmelsen uden kulhydraterne.

Indrømmet, jeg har ikke spist protein-pasta i et årti. Jeg er mere end tilfreds med at bruge grøntsager som strimlet squash, spidskål eller kinaradise som min ‘pasta’. Men nybegyndere, som tit savner det, de plejede at spise, kan være glade for en opskrift som denne.

Kan man købe proteinpasta / Low Carb pasta?

Nej det kan man ikke. Du er nødt til at lave den selv. Det bedste købe-alternativ til pasta for dig, der spiser Keto, er shirataki-nudlerne, som både findes som nudler, spaghetti, ris osv. De indeholder dog intet protein men kun fibre fra konjac-roden.

Der er også kommet en masse pastatyper på markedet, som er lavet af bælgfrugter. Disse er måske nok et lidt bedre valg end hvid pasta men de færreste forstår, at det er et meget forarbejdet madprodukt og derfor ikke kan sammenlignes med at spise de hele bælgfrugter. På Low Carb kan de måske fint indgå, hvis du lægger dig i den høje ende af kulhydratspektret men for Keto vil proteinpasta være et bedre valg.

Proteinpasta - Low Carb / Keto pasta

Sidste Keto-kursus før sommerferien

På mandag starter forårets sidste Keto Kickstart kursus, så hvis du vil reservere en plads på det sidste kursus før sommerferien, skal du tilmelde dig nu. Kurset starter:

  • Mandag d. 15. april

Reserver din plads her

 

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

9 kommentarer til “Proteinpasta – Low Carb pasta”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Jeg har lavet den hvor jeg tilføjede en lille smule salt, en ekstra halv spsk loppefrøskaller og en bøtte af Remas grønne pesto. Det blev det ret godt af (hvis jeg selv skal sige det) :) Tak for god inspiration og dejlige opskrifter!

    Svar
  2. Sjovt alternativ og skønt med en masse protein.
    Tror jeg skal til at kigge lidt i bøgerne igen, for den her husker jeg slet ikke, så der er helt sikkert mange andre lækkerier der lige skal tilbage på spisebordet igen.
    Kan det virkelig passe at, der er over 700 kalorier i en portion 😳

    Svar