
PROTEIN
MANIFESTET
MÆTHED, MUSKLER OG METABOLISME
af Jane Faerber
Udkommer august 2025
Proteinmanifestet er din guide til at forstå, hvorfor protein – og særligt animalsk protein – er nøglen til en sund og stærk krop.
Med afsæt i praksis, biologi og sund fornuft får du indsigt i, hvordan du med fokus på komplet protein kan:
- spise dig mæt og tilfreds
- bevare og opbygge muskelmasse
- fremme sund forbrænding og vægt
Protein & sundhed
I bogens første del lærer du, hvorfor protein er vigtigt for din sundhed. Du lærer, hvorfor animalsk protein er den bedste vej til kvalitetsprotein og hvorfor bælgfrugter bør betragtes som en kulhydratkilde, ikke en proteinkilde. Du lærer samtidig, hvorfor studier tit fejlagtigt konkluderer, at ‘kød er usundt’ og du klædes på til at vælge de rette madvarer i supermarkedet.
Protein & vægttab
Bogens anden del handler om, hvorfor protein er vigtigt, hvis du vil ned i vægt. Protein mætter, det bevarer eller styrker din muskelmasse og det øger din forbrænding. Mæthed, muskler og metabolisme. Protein er det vigtigste makronæringstof, hvis du vil tabe fedt. Bogen præsenterer dig for The Protein Leverage-teorien, der viser, at du har en biologisk kodet termostat for protein, der gør, at du vil forsætte med at ‘jage føde’ (i nutidens betydning: ‘få sultsignaler’), indtil proteinbehovet er stillet. Det kan vi udnytte, så du, ved at prioritere protein i din kost, kan spise dig mæt på færre kalorier.
Protein er ikke bare protein
I en tid, hvor vi taler mere om mængden af protein end kvaliteten af det, og hvor plantebaserede erstatninger hyldes uden hensyn til kvalitet eller næringsværdi, stiller denne bog et nødvendigt spørgsmål:
Husker vi egentlig, hvad kroppen har brug for?
Din krop har brug for protein, som kommer i en form og en sammensætning, som din krop kan bruge. At der står protein på en næringsdeklaration er ikke garanti for, at det er i den form, du skal bruge. Det skal vi have lavet om på.
(reklamelink til Saxo.com)
”Protein er ikke kun til folk, der træner. Protein er til alle med en krop. Ordet protein betyder ‘det vigtigste’. Og ikke uden grund. Protein er kroppens byggemateriale – og det hjælper til alt fra muskelmasse og mæthed til hormonbalance, immunforsvar og en sund forbrænding.”
– Jane Faerber

Spiser du nok protein?
Denne bog vil formentlig vise dig, at du enten spiser for lidt protein, eller at du bruger for mange kalorier på at få det kvalitetsprotein, din krop skal bruge. Og du vil se, at det formentlig er medvirkende til mange af dine helbreds- og vægtmæssige problemer.
Hvad, du spiser, afgør, hvor meget du spiser og jeg vil vise dig, hvordan du ved at få styr på proteinindtaget, kan sænke kalorieindtaget, samtidig med at du øger næringstofindtaget.
Med andre ord: Hvordan du spiser sundere og mere næringsrigt, selvom du spiser mindre samlet set. Det er godt for både dit helbred og din vægt
(reklamelink til Saxo.com)
Hvorfor et proteinmanifest?
For mere end 10 år siden tog jeg kampen op mod fedtforskrækkelsen med udgivelsen af min første bog LCHF Spis dig mæt og glad. Dengang var det ikke spor kontroversielt at sige, at protein er vigtigt og at der skal mere kød/fisk/fugl på tallerkenen. Det var snarere sund fornuft.
I dag er kød et af de mest politiserede emner. Kødet er fjernet fra kostcirklen (vor tids kostpyramide), som til gengæld har fået plads til både havrefras og cheerios. Det er en kæmpe forringelse og ærligt talt et sundhedsmæssigt fallit.
Du behøver dog ikke spise oksekød for at spise proteinrigt. Det kan du fint gøre med fjerkræ, fisk, skaldyr og æg. Men bogen giver alligevel en stemme til det næringsrige oksekød og til, at vi bør dreje debatten derhen, hvor vi kan gøre en forskel for både sundhed og klima.
(reklamelink til Saxo.com)

”Jeg tror ikke, det er helt unfair at sige, at der er en kraftig og vedvarende anti-kød agenda i vores samfund. Den startede tilbage i 1950’erne, hvor man mente, at den øgede forekomst af hjerte-kar-sygdomme var forårsaget af ’det farlige kolesterol’ fra indtaget af animalske fødevarer. Dette førte til introduktionen af de fedtfattige kostråd i 1977, som er dem, vi i større eller mindre grad stadig lever med i dag”
Jane Faerber
Hør mig fortælle om bogen
Forudbestil bogen
Hvis du gerne vil have bogen, er det en stor hjælp, hvis du forudbestiller den. Det signalerer til forlag og boghandlere, at her kommer en bog, de godt kan satse på og det hjælper dem til at turde satse på bogen.
(reklamelink til Saxo.com)

Ud med forvirring, ind med sund fornuft
Der er så mange misforståelser om protein og om sundhed i det hele taget. Og det gør folk forvirrede og får dem dirigeret væk fra at følge enkle sundhedsråd, som kunne have gjort en kæmpe forskel for dem.
Proteinmanifestet er både et opgør med ernæringsforvirring og en hyldest til den mad, vi som mennesker trives bedst på. Du får letforståelig teori, brugbare redskaber og 60 nye, proteinrige opskrifter med fokus på naturlige, nærende råvarer.
(reklamelink til Saxo.com)
Hej Jane.
Jeg er har købt/ tilmeldt :fit efter 40.
Er i gang med 5. uge.
Du er en kæmpe motivation ift at holde mig fast i den gode beslutning. Jeg lytter og lærer. Dine indput er helt afgørende. Om aftenen er det dine ord der er afgørende for at jeg kan holde stand mod de dårlige beslutninger
Selvfølgelig har mætheden en stor betydning for at holde ved men din måde at formidle på gør også en kæmpe forskel, for mig.
Jeg møder også min “modstand” for alt det kød/protein. Har også erfaret at det virker,.
Jeg taber mig og trives fysisk fint med at spise som du anbefaler.
Modstand går bla. på andre kostråd, og klimaet.
Den er svær at lægge arm med.
Mit spørgsmål er om planteproteinerne på sigt godt kan supplere/ erstatte bare noget af kødet?
Jeg har intet ønske om at blive vegetar, men synes bl.a det er ret dyrt med så meget kød?
Jeg har iøvrigt fulgt med på sidelinjen på facebook gruppen : diabetes 2, i længere tid. Og hørt om deres øget livskvalitet med netop at spise som du anviser. Det sagt for at fortælle jeg anerkender metoden og læst om dens virkning.
Jeg har ikke diabetes, men hvidt brød, pasta, ris savner jeg ikke.
Kun rugbrød og proteinrige planter.
Håber bestemt din bog kommer i handlen.
Vh Charlotte
Hej Charlotte
Ja jeg synes godt at planteproteiner kan supplere eller erstatte de animalske proteiner. Det er bare sværere og det kræver flere kulhydrater og kalorier. Det er dog absolut bedre med et mix end med et forsøg på at gøre det udelukkende med planteproteiner.
Og ja, kød, særligt oksekød, er blevet pivdyrt. Det ironiske er at det skyldes øge efterspørgsel og at landmændene ikke tager øge bestandene til at følge med den øgede efterspørgsel fordi de er bange for hvad vores (planteglade) regering kommer med at regulering.
Tak for dig Jane🩷
Du er så super dygtig, til at fortælle, så der ikke er nogen undskyldninger for ikke, at forstå dit budskab.
Jeg glæder mig til august. Bogen er bestilt, så har jeg vist også dem alle😌
God sommer til dig og dine.
Tusind tak Sille🙏
Tak Jane. Bare tak!!
Kære Jane
Dén glæder jeg mig til at læse! Og tale højt om!
Og sig til, hvis I går og mangler en korrekturlæser til den – jeg læser ret mange korrekturer for Politikens Forlag i forvejen, men mest skønlitteratur, men jeg ville elske at læse din :)
Bh. Sara
Hej Sara
Hvor er du sød. Bogen er næsten færdig og på vej til tryk inden længe. Jeg har ikke indflydelse på valg af korrekturlæser desværre❤️
Nej, jeg ved godt at det sædvanligvis er redaktøren der vælger – men jeg kunne ikke dy mig for at tilbyde mig alligevel :)
Så vil jeg bare glæde mig til at læse den helt almindeligt.
Sara
Spændende med den nye bog. Lækkert med et frisk pust af proteinholdige opskrifter – de kommer til at passe godt ind i samlingen med andre gode opskriftsbøger, der har fokus på protein, f.eks. fra Pia Andreasen. Lige siden jeg oplevede et kæmpe vægttab med Dukan-diæten for mange år siden, har jeg haft ekstra fokus på at få meget animalsk protein i kosten, og faktisk har jeg haft lidt svært ved at forstå hvorfor man ikke er mere restriktiv overfor fedtindtaget på f.eks. keto (når det bruges til vægttab), og i stedet taler protein op – der er jo kun det halve energiindhold i protein sammenlignet med fedt, kroppen bruger mere energi på at nedbryde og forbrænde de komplekse proteiner sammenlignet med fedt osv. osv. Men hvordan er det nu egentlig med ketogen-diæt og et meget højt proteinindtag? Noget med at det kan slå ketose-fedtforbrændingen ud af kurs?
Hej Henrik
Det, du efterspørger med Keto med fokus på protein i stedet for fedt, er jo lige netop det, som min variant af Keto handler om og det er den, jeg fremlægger i mine Keto-bøger, hvoraf den første udkom i 2018, og som jeg har brugt her på siden, i alle mine online Keto produkter, kurser osv. Her har det altid heddet: Få kulhydrater, godt med protein, moderat med fedt (hvis det er til vægttab).
Og det er – i al beskedenhed – også derfor at dem, som spiser keto herfra, får bedre resultater end dem, som går med proteinbegrænsning og tårnhøjt fedtindtag.
Hej Jane
Så er din bog bestilt og jeg venter med stor spænding og utålmodighed på at det bliver august 😉
Jeg har i rigtig mange år brugt dine bøger, viden og opskrifter med stor fornøjelse.
Det er en vigtig debat du rejser, og jeg kan sagtens forstå at den beslutning har givet dig grund til alvorlige refleksioner og overvejelser. Det er et politisk betændt emne – og endnu værre, emnet er domineret af SoMe.
Dit valg om at være så transparent vedrørende hvordan bøger “vælges” eller forkastes var faktisk den afgørende faktor for at jeg trykkede på aftrækkeren her til morgen.
Jeg er faktisk i gang med en proces hvor det er meningen at jeg forhåbentligt ender op med at have jord nok til at jeg kan have kvæg nok til at dække eget forbrug. Det tiltaler mig meget til vide præcist hvordan dyret har haft det samt at kunne bruge hele dyret på den bedste måde. Og her passer din bog med viden om proteiner jo perfekt ind 🥰
Tusind tak Jane for at du driver debatten baseret på fakta og viden, frem for hype og politisk agenda.
Jeg er som sagt en af de 10% mænd i din følgere, og jeg venter spændt på om der kommer en kønsneutrale- eller herre-udgave af dit nyeste kursus. Så jeg kan blive endnu bedre rustet til de livsstil omlægning jeg til stadighed prøve at lave.
Tusind tak Steffen. Jeg håber bogen kan invitere til en kvalificeret debat om at ikke alle proteiner er lige og at det ikke ender i en grim, personfikseret debat. Men nu må vi se…
Og fedt at kunne være selvforsynende. Det er jo virkelig drømmen.
Og tak for kommentaren om at transparensen ift. processen betød noget. Jeg har aldrig været åben om den slags før, men det betyder virkelig meget. Og denne bog er så vigtig, synes jeg, at den fortjener al den støtte den kan få. Også selvom den først udkommer om 3 mdr.
Og yes kursus. Mit håb er stadig at kaste mig over det efter sommerferien så I 10% ikke snydes :)
Hej Jane
Jeg har læst rigtig meget om kost. Min far havde diabetes. Jeg kender ret mange, som har diabetes. De bliver alle “behandlet” i det officielle sundhedssystem med medicin og lever efter de råd, som der her tilbydes. Det er råd om at brød og havregryn er godt for blodsukkeret. Og så skal de bruge margarine i stedet for smør. Jeg har ikke nogen sundhedsuddannelse. Men jeg har læst bøgerne af Anette Sams og Anette Harbech Olesen samt nogle af dine bøger. Så jeg tror på at vi generelt får alt for mange dårlige kulhydrater og at det faktisk er årsag til rigtig mange sygdomme. Så der er virkelig brug for god sundhedsvidenskab i befolkningen. Det burde man kunne få i det officielle system. Men det er bare ikke godt nok. Jeg har læst om det fordi jeg gerne vil undgå diabetes og overvægt. Så det lever jeg efter når jeg er hjemme hos mig selv. Det er svært ude i blandt andre. Men jeg har heldigvis ikke fået sygdommen endnu.
Venlig hilsen Birthe List
Åh ja, de diabeteskostråd er jo vitterligt den største skandale. De vedligeholder sygdommen og det er forfærdeligt at være vidne til.
Sejt at du har navigeret udenom sygdom. Jeg tænker tit, at det kræver at man tør gå imod strømmen…
Hej Jane
Hvor er det super med sådan en bog. Jeg har selv spist low carb / keto i mange år og fulgt Madbanditten og lavet mange af dine opskrifter til familien.
Kommer bogen også som e-bog??
Mvh Jens Thomsen
Hej Jane.
Min kæreste har, som din mand været ude for samme oplevelse ved lægen, hvor hans tal alle var meget flotte, HDL var højt
Triglycerider var helt i bund men LDL var forhøjet og det var det eneste lægen talte om. Min kæreste har Colitis ulserosa og kan kun
holde sin sygdom i skak ved at leve på diæt næsten uden kulhydrat. På denne kur har han nu i 5 år levet et normalt liv, men sygdommen blusser op, så snart der bliver spist boller og kage ved fødselsdage, så han er slet ikke i tvivl om hvad årsagen til opblusningen er.
Sukker og kulhydrat skulle have være gjort til “skurken” for mange år siden istedet for fedt og nu også protein, det ser heldigvis ud til at folk nu er ved at vågne op fra den “sundhedsmæssige” indoktrinering befolkningen har været udsat for i årevis.
Tak for dit nyhedsbrev, som har er årsag til mange gode snakke og de mange gode opskrifter, vi bruger dem dagligt.
Glæder os til at læse din ny bog.
Åh ja, det er mig simpelthen en kæmpe gåde at vi er stoppet med at kigge på kroppen som et hele men i stedet kigger med totalt tunnelsyn på enkelte dele. Selvfølgelig er det at have højere LDL en god byttehandel til et liv med colitis. Det er simpelthen så skørt.
Godt I tør gå den anden vej – det betaler sig 100%💪
Den er selvfølgelig bestilt😀ligesom alle de andre bøger og tiltag
Glæder mig til at læse den😀
Tak Carina🙏
Kære Jane
Er selvfølgelig forudbestilt. Lige en bog der rammer ind i mine tanker om mad.
Fedt, tak Thorkild🙏
Kære Jane
Fantastisk at du har skrevet en bog om vigtigheden af at spise protein af høj kvalitet og nok af det. Jeg glæder mig til at læse og har lige forudbestilt din bog.
Også herligt at læse, at du i bogen forholder dig til de nuværende klimakostråd. Jeg er meget klar til at lytte til din visdom også på det område.
Mvh.,
Karen Marie
Tak Karen Marie🙏 Håber du kan lide bogen. Jeg synes, den bringer et fuldstændigt overset emne til bordet, nemlig hvad er konsekvensen af at vi fjerner/minimerer de proteinkilder, der har allerhøjst kvalitet og erstatter dem med nogle suboptimale kilder. Det er selvfølgelig ikke uden konsekvens.
Den bog må jeg have!
Jeg er enig med dig, og jeg kan selv mærke, at kød ligger godt i min mave og giver mere madro end alt muligt andet.
Debatterer tit emnet med andre, og jeg er sikker på, bogen kan udstyre mig med gode argumenter.
Argumenter behøver jeg dog ikke hjemme, for jeg er gift med en kalvekødsproducent😊
Vh Annette
Jeg er virkelig spændt (og lidt nervøs) for modtagelsen her. Håber, vi kan tage en kvalificeret snak om proteinkvalitet og at det ikke drukner i udskamning…
Så har jeg bestilt et eksemplar, nok mere af nysgerrighed end mangel på opskrifter med kød, men det er aldrigt for sent at blive inspireret og jeg har da også købt og kigget på dine tidligere udgivelser og der igennem fået en forståelse for Keto og spiser for det meste der efter, nok mere low fat end decideret Keto.
Ja, og så ved jeg ikke om jeg er den første mand der bestiller en bog, men det kunne tyde på det, hvis man læser kommentarene 😂
Go vind med bogen.
Bh. Søren 😎
Tak Søren – og ja, I er et mindretal, men det handler nok om at jeg er kvinde. Men der kommer flere og flere af jer. Og det er megafedt. Pt. udgør mænd cirka 10% af mine læsere, så det kravler jo langsomt derop ad. Og både Keto og proteinrig kost er jo ofte mad, som mænd elsker så på den måde er der masser at hente for begge køn her💪
Hej Jane,
Vigtigt at du tør komme med et input i en kost/klima-debat, der til tider stikker helt af, når idealismens hellige flamme fortærer fakta.
Jeg støtter “din kamp” og har forudbestilt din nye bog.
(ikke mindst fordi du er så transparent omkring, hvordan bogmarkedet fungerer. Den sammenhæng var jeg ikke klar over. Så forstår jeg bedre hvorfor nogle er så hyper med at promovere en bog, der først udkommer flere måneder senere.)
Bedste hilsner,
Anette
Hej Anette
Tusind tak – og ja, jeg plejer egentlig heller ikke at være så transparent med den del men det er blevet utroligt meget sværere at sælge bøger i de sidste par år, hvilket betyder at det er næsten umuligt at ‘tjene sin tid hjem’. Jeg tjener fx 35 kr pr solgt bog. Før skat🫠 Så der skal jo virkelig sælges mange bøger, før jeg kommer i nærheden af en anstændig timeløn…
Glæder mig over, du tager emnet op, så man måske også kan forsvare, at nogen af os altså ALDRIG vil droppe indtag af kød.
Jeg håber, du ogdå kommer ind på forskellen mellem græs- og konventionelt fodret kvæg.
Det mener jeg har en stor forskel for både miljø og os…
Tak!
Hej Lonni
Det gør jeg faktisk ikke. Af flere grunde faktisk. Den primære er, at det ligger udenfor bogens fokus, som er sundhed og her virker det ikke til at der er stor forskel på konventionelt produceret og kød fra græsfodret kvæg. Men min holdning er faktisk lidt anderledes på det her emne. Jeg ville ØNSKE at alt kød blev produceret bæredygtigt men indtil det sker, er jeg mest tilhænger af ‘køb det bedste kød din økonomi tillader’.
Hvad koster bogen☺️
Jeg har ingen indflydelse på prisen. Det er boghandlerne selv, der sætter den. Forlaget stiller en vejledende udsalgspris, hvilken i dette tilfælde er et sted mellem 250-300 kr, tror jeg. Men herefter bestemmer boghandlerne selv, hvad de sælger den til. Hvis du klikker dig ind på linket til boghandlen, kan du se, at de sælger den til 249,-
🎊🎊🎊🥳🥳Ej hvor er det godt 🤗. Den er hermed bestilt👍. Og så ryger der da lige noget på mine social media om dette politisk ukorrekte oksekød🤭😄😄. For det er så vigtigt et budskab du bringer Jane. Og jeg vil støtte alt hvad jeg kan, når den kommer i handlen. For et lille “blæsevejr” undgår du nok ikke. Men det vil du nok heller ikke.
Tusind tak for dig 🤩 d
Jeg er ikke så vild med det blæsevejr, men jeg synes, at sagen er vigtigere her. Jeg er helt cool med at folk hellere vil spise noget andet men at de gør det i den tro, at der er tale om ligeværdige kilder til protein, irriterer mig simpelthen grænseløst. Så hermed et manifest om det :)
Og tak – jeg sætter virkelig stor pris på det❤️
Det lyder spændende. Du mangler bare at fortælle hvad bogen kommer til at koste??
Jeg kunne godt være interesseret
Hej Ilse
Jeg har ingen indflydelse på prisen. Det er boghandlerne selv, der sætter den. Forlaget stiller en vejledende udsalgspris, hvilken i dette tilfælde er et sted mellem 250-300 kr, tror jeg. Men herefter bestemmer boghandlerne selv, hvad de sælger den til.
Jeg har din ryg, som du har haft min i mange år 🌞
Tak Jette! Det får jeg brug for❤️
Vi er her for dig!