Rejse til Redang, Malaysia

Tænk, jeg havde næsten helt havde glemt, at jeg havde en blog! Er det ikke underligt, at noget, der fylder så meget i ens liv derhjemme fuldstændig forsvinder ud i periferien, fordi man kommer helt ned i gear på en ø langt væk hjemmefra?

Den her ferie er sund for mig, det kan jeg godt indrømme, og jeg kan ærligt talt ikke huske, hvornår jeg sidst har haft det så godt.

Når I ser billederne nedenfor, er jeg sikker på, at I forstår hvordan det kunne ske.

Redang – Et paradis

Redang er en perle af af at paradis, og det er et spørgsmål om tid, før et eller andet britisk livsstilsmagasin udråber strandene som blandt verdens bedste og så forsvinder alt det, vi lige har besøgt.

Vi havde nemlig valgt Robinson Crusoe-stilen og boede på en lille paradisstrand, som man kun kunne komme til med båd.

På stranden var det 10 hytter, hvoraf ca. halvdelen var besat, og så var der et lille hovedhus, hvor man fik serveret tre måltider god, malaysisk hjemmelavet mad om dagen (hello rice!), og hvor man kunne hænge ud.

Det første, der mødte os på stranden, da vi kom ind med båden, var en leguan på størrelse med en schæferhund, som vi kunne skimte i buskadset og en edderkop på størrelse med en hånd, som havde spundet et net mellem den først hytte og et nærvedliggende træ.

Jeg er ikke wild life-typen, men det hørte ligesom med her på Redang.

Det var en formildende omstændighed, at det tyrkisblå, krystalklare vand var beboet af stribede tropefisk, og at der lige ude foran var et rev, man kunne svømme ud til, hvor der boede havskildpadder. At ting som varmt vand, elektricitet og wifi så hørte til sjældenhederne tog vi gerne med.

Kuala Lumpur

Nu er vi installeret i Kuala Lumpur i en temmelig luksuriøs lejlighed på 36. etage med udsigt til Twin Towers. Men alt det skal jeg fortælle jer om en anden dag. Håber, I har det godt derhjemme, og at I passer godt på hinanden.

Advarsel: Hvis du er typen, der hader at se på billeder af smukke strande og glade, afslappede mennesker i badetøj, så er det nu, du lukker siden ned. Så er du advaret!

Stedet, vi boede, hed Wisana, og jeg kan varmt anbefale det, hvis man søger eneboerlivet og vil helt ned i gear. For det kommer man nemlig helt automatisk. For os var Wisana lige det, vi ledte efter, og jeg ville tage tilbage dertil anyday. Søger man derimod mere luksuriøse forhold og mere liv og flere mennesker, skal man vælge en anden side af øen. Der ligger nemlig Long Beach med større resorts side om side.

Det var postkortet herfra, og nu er det tilbage til ferien for mit vedkommende. Hvis du undrer dig over at have skrevet en kommentar her på bloggen og intet hørt, så er det altså fordi bloggen holder sommerferielukket. Hvis du vil have lidt flere updates, kan du følge med på Instagram (@janefaerber)