Hej fra Koh Yao! Her holder jeg påskeferie i år, og det er rimelig nice, som mine børn ville sige. Eller, det er faktisk mere end nice. Det er simpelthen så dejligt både at holde fri og være væk hjemmefra. Her er absolut intet at lave, og jeg føler mig totalt forkælet med varme temperaturer, smukt, tyrkisblåt vand, lækker mad, slentreture langs stranden, smukke solnedgange, vilde aber, fred og ro og tid sammen med min somewhat forsømte familie. Af samme grund beklager jeg også til alle jer, der har skrevet til mig her, der og allevegne uden at få svar. Jeg har haft brug for at tømme hovedet og har med vilje ikke læst en eneste henvendelse endnu. Men jeg skal nok nå dertil, når jeg er hjemme igen, men lige nu har jeg andre prioriteter.
I dag er det min fødselsdag. 38 år bliver jeg, hvis man tæller den slags. Jeg er ret godt tilfreds med at fejre den her. Jeg blev vækket med fødselsdagssang og hjemmelavede gaver og to dejlige fødselsdagsoverraskelser. Det bliver en dejlig dag! I morgen rejser vi fra Koh Yao, og så har vi en enkelt destination mere, inden vi vender snuden mod Danmark igen.
Men nu vil jeg tilbage til ferien. Imens jeg ferierer herude, kan I få lov at få en lille smagsprøve her nedenunder. Beklager på forhånd beach-spam! Hav det godt, til vi ses igen!
Er lige faldet over dette indlæg. Ser så lækkert ud.
Lige hjemkommet fra Khao lak – vi kunne ha krydset hinanden derude – kigger vi straks mod næste års tur. Her har vi netop kigget lidt på dette område. Kan du måske lokkes til at dele lidt info om stedet i boede?
Åh ja, stedet hed Santhiya Resort og det var super fint. Men der var MANGE danskere. Hvis jeg skulle tilbage dertil, ville jeg bo på nabostedet. Det var mere tilbagelænet men de havde god mad og var smaddersøde.
KÆMPE stort tillykke med fødselsdagen, håber du får en rigtig dejlig dag med dine kære :)
Tak fordi du deler de skønne skønne billeder med os :)
Hvor ser det lækkert ud!! Stort tillykke med fødselsdagen, ikke den værste måde at fejre den på!
Hvor ser det bare dejligt og afslappende ud!
Nyd det! :)
Suk, hvor ser det helt og aldeles NICE ud :-)
Tillykke med dagen og fortsat rigtig god ferie. Suger lidt næring ud af billederne.
Kh.
Anne-Marie
Tillykke med fødselsdagen! Jeg læste det som 28 år – skal vi ikke bare holde fast i det? Dejlige billeder – fortsat god ferie :-)
GISP! Vitaminchock lige her på en sjaskvåd grå morgen…. Er dig velundt