Postkort fra Koh Tao (og miniguide til Koh Taos strande)

Forsinket hilsen fra Koh Tao! Koh Tao skulle være det lækre punktum på vores 5 ugers rundrejse. Det var der, vi skulle dase og sole og nyde smukke strande. Sådan blev det ikke. Dels var vejret ikke godt, og dels var stedet, vi boede ikke godt. Vi havde ellers været ret sikre på, at det ville være toplækkert, men det var det så ikke. Til gengæld var det dyrt, og på den måde hænger pris og kvalitet ikke altid sammen i Thailand.

Rædselsfuld sejltur til Koh Tao

Det hele startede også virkelig skidt, ved at færgeturen fra Koh Phangan var en ren rædsel.

Først skete der det, at færgen havde motorstop, kort efter den var sejlet fra havnen. Så lå vi der i åbent hav med virkelig dårligt vejr og høje bølger og vuggede.

Allerede der gik jeg lidt i panik og begyndte at lede efter redningsveste. Men dem var der ingen af. Så sendte jeg Søren rundt på færgen for at finde nogen, men der var ikke nogen.

Færgen startede så igen men sneglede sig nu afsted. Jeg sad med blikket stift rettet mod de høje bølger udenfor og prøvede at lægge mentale redningsplaner for, hvordan jeg skulle få reddet mig selv og et barn i land.

Jeg var rædselsslagen (men selvfølgelig supercool udadtil – eller noget…). Ungerne sov lidt og begyndte så at kaste op.

De 1,5 time, som turen skulle have varet, blev til 2 timer og 3 timer, og endelig nåede vi frem til noget, som vi gættede måtte være Koh Tao.

Men færgen sejlede forbi havnen og rundt om øen og slog nu anker lidt uden for kysten.

Så lå vi der og vuggede, og ungerne var grønne i hovederne og kastede stadig op. Og der var ingen som helst information om, hvad der foregik. De få personale, som var ombord, løb rundt og kiggede ned i gulvet, når man spurgte dem om noget.

Så kom der pludselig en anden mini-færge, og vi kunne se ud af vinduerne, at de bandt de to vuggende færger sammen med tov, og at folk begyndte at hoppe fra vores færge til den anden med deres bagage. Og da den lille færge var fuld, sejlede de væk. Meget betryggende!

Vi sad tilbage og holdt poser for de opkastende børn, som nægtede at rykke sig ud af stedet. Efter en times tid eller mere kom den lille færge tilbage, og denne gang hev vi de kvalmeramte børn og al vores habengut op og trak dem ned i den anden ende af færgen.

Her fik vi hjælp til at hoppe over på den lille færge, og da færgen var fyldt, sejlede den os til havnen på Koh Tao.

I alt blev den 1,5 times sejltur til 4-5 timer, og jeg kan slet ikke begynde at beskrive hvor angst, jeg var. Vand er ikke lige mit element, forstås, og måske derfor oplevede jeg det så voldsomt. Søren var ikke spor bange, sagde han…?!

Koh Tao – ikke imponerende

Det tog lige et par dage at ryste den oplevelse af os.

Samtidig var vi lidt mellemfornøjede, fordi stedet, hvor vi boede, slet ikke levede op til forventningerne.

Serviceniveauet var utroligt ringe, maden middelmådig (måske forventeligt), og den smukke strand med det krystalklare vand var grumset, så jeg ikke kunne se mine fødder, når jeg gik i til knæene.

Nå ja, og så var det fyldt med danskere. Vi gør virkelig meget ud af at krydstjekke de steder, vi booker med danske rejsearrangører, så vi slipper for at lytte til “moaaaaar, jeg vil ha’ mere yoghurt! Nuuuu!“, når vi sidder til morgenmaden. Men den var altså glippet her. L’horreur!

Ingen af os havde specielt meget lyst til at tilbringe tid på det sted, så vi gav os til at udforske øen. Koh Tao bliver aldrig min favorit-thai-ø, må jeg indrømme, men jeg spiste min til dato bedste panang curry der, og vi havde også nogle hyggelige og spændende ture rundt på øen.

Nogle gange i øsende regnvejr. Hold. Nu. Op. Hvor falder der meget vand i de tropiske regnskyld!

På en måde ret forfriskende, for shit, hvor er her bare varmt. Især når man vandrer op og ned af stejle bakker. Det er sjovt, som man vænner sig til, at sveden bare driver af en. Svedkirtler kommer til syne allevegne og man tror, man er blevet vandvittig, når man står og ser på sved, der pibler ud fra skinnebenene og løber ned af benene.

Vi blev enige om, at det var en slags udrensning, der foregik, og på den måde var det jo nærmest en detox-ferie.

Nå ja, men vi fik set lidt af øen og mange af de andre små bugte og strande, og de havde hver især noget forskelligt at byde på. I bunden af dette indlæg, finder du en lille mini-guide over de strande, vi besøgte.

Men først kan du nyde billederne. Der er sjovt nok flest i solskin, men det er nok et udtryk for, at det er der, man hiver kameraet frem!

STRANDENE PÅ KOH TAO

Her får du en lille oversigt over de strande, vi besøgte på Koh Tao. Den er jo langt fra fyldestgørende, og den er jo også bare et udtryk for mine personlige præferencer.

Vær også opmærksom på, at vi besøgte øen i juli måned, som dels er en måned med lavvande og åbenbart også med en del regn. Strandene på de thailandske øer ændrer meget karakter igennem de forskellige sæsoner. Men ikke desto mindre…

Mae Haad

Dette er stranden ved havnebyen. Den ligger midt i byen, er en sandstrand og er selvsagt velbesøgt. Man kan da diskutere, hvor romantisk det er at bade midt i en by og med udsigt til de mange og store færger, men vi har jo alle forskellige præferencer.

Sairee Beach

Øens størte strand, som ligger i forbindelse med byen Sairee. Stranden vinder ingen præmier over lækre thai-strande, vi har besøgt. Her er mange mennesker, især backpackere. Hvis du gerne vil dase ved stranden om dagen og tage på pub crawl om aftenen, er Sairée lige noget for dig.

Sharks Bay (Thien Og Bay)

Her boede vi. Virkelig flot strand med hvidt sand og åbenbart nogle gange virkelig klart vand. Da vi var der, var vandet dog grumset, og sigtbarheden var under 1 meter. Det skyldes givet vis sæsonen og det dårlige vejr, men vi besøgte andre strande, som havde fint klart vand, så jeg ved ikke lige…. Sharks Bay er fyldt med danskere. Og angiveligt også hajer ude ved revet ca. 200 m ude.

Ao Leuk

Virkelig fin lille strand med sand og god snorkling direkte fra stranden. Vi tog en longtailbåd dertil og snorklede først ude ved revet, og blev bagefter sat af inde på stranden. Her snorklede ungerne videre, og de berettede om, at der var lige så meget (eller mere) at se her. Vandet er klart, og det bliver hurtigere dybt, selv i lavvande-sæsonen. Her er dog mange danskere…

Chalok Baan Kao

Flot stor bugt med sandbund og fint klart vand. Ved lavvande skal man virkelig langt ud, og jeg er ikke sikker på, at det kan lade sig gøre at snorkle eller bade rigtigt. Vi soppede mest.

Stranden ligger ved en lille by, og der er hyggelig og afslappet stemning, billige overnatningsmuligheder og ok restauranter. Vi fandt endda et sted, hvor man kunne få lækre salater, raw kager og god kaffe. Det var dejligt efter fire uger på thai-kost.

Sai Daeng

Stille og afsidesliggende lille bugt med fint klart vand. Her ligger kun et (måske to) resorts og en enkelt restaurant. Stranden er en sandstrand, men ude i vandet er der sten. Det giver virkelig klart vand og fin snorkling.

Stranden er lidt svær at komme til (til fods), men den er bestemt anstrengelserne værd. Hvis jeg skulle til Koh Tao igen, ville jeg bosætte mig her.

Sai Nuan

Hyggelig lille bugt, som ligger ret afsides. Her er både sand og sten, klart vand og fin snorkling. Et enkelt resort ligger direkte på stranden, og da den er lille, kommer det nemt til at føles lidt crowdet. Også en del danskere.

Der findes mange flere strande end dette på Koh Tao. Disse var bare dem, vi var forbi på vores færden rundt på øen.