Pizza bowl


Har du set den virale pizza bowl? Den kom tilfældigt i mit instagramfeed forleden og så måtte jeg straks prøve den. Og det fortryder jeg bestemt ikke, det var både mega nemt og virkelig lækkert! Jeg har lavet min pizza bowl i airfryer, men du kan også sagtens lave den i ovnen.

pizza bowl med hytteost, mozzarella og salami

Pizzabowl

5 fra 1 stemme
Føj til favoritter Udskriv Pin
med hytteost, mozzarella og salami
1
|
15 minutter

Udstyr

Ingredienser

Sådan gør du

  • Kom hytteost og tomatsauce i en ovnfast skål eller fad, vend det sammen.
  • Hak peberfrugt i små tern og drys det over hytteost-blandingen.
  • Drys med revet mozzarella og top med salami eller chorizo. Det kan være nemmere at spise hvis du har skåret pølsen i mindre stykker.
  • Bag hele pizzabowlen i airfryeren eller ovnen ved 200 grader i 10-15 minutter til osten er smeltet.
  • Server fx med en grøn salat eller snittet spidskål/hvidkål (se fx pizzasalat)

Egne noter som Plus medlem

Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter

Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem

Smagen af pizzafyld

Pizzabowl, eller pizza-skål om du vil, smager virkelig lækkert af pizzafyld – og det er egentlig også hvad det er; hytteost, tomatsauce, mozzarella og salami. Jeg har tilføjet rød peberfrugt, men du kan sagtens bruge grøn peberfrugt, squash eller spinat. Salamien kan også udskiftes med chorizo, tilberedt kylling eller stegt oksekød. Server den fx med Pizzasalat.

Andre virale opskrifter

Det er ikke så tit, at jeg laver opskrifter fra Instagram eller Tik Tok, for jeg føler mig lidt for gammel til de hypede ting, men nogle gange er der bare noget om hypen og de er i virkeligheden baseret på en virkelig god idé. Og så vil jeg gerne være med. Der er da efterhånden også et par stykker her på Madbanditten. Der kan blandt andet nævnes Marry me chicken, Bagt fetasovs med grøntsagspasta (den var over alt for nogle år siden), Big Mac tacos (også mega populær med god grund) og Super Salmon Bowl.

Masser af pizza-opskrifter

Jeg har virkelig mange opskrifter med noget pizza-relateret denne her minder i smagen lidt om både Pizzadip à la Pizza Margherita og Pizzafad.

Hvis du leder efter anden inspiration til smagen af pizza kan jeg anbefale både Kødpizza (meatza), Pizzachaffler, Pizzaboller, Pizzamuffins, Pizza-omelet eller den klassiske blomkålspizza. Min favorit, når vi skal have pizza, er dog kyllingepizzaen. Det er lige før at jeg kan lave en hel pizza-opskriftskategori…

pizza bowl med hytteost, mozzarella og salami

Stor nyhed: Fit efter 40

Stort, nyt livsstilskursus for kvinder ‘i anden halvdel af livet’.

Kurset starter mandag d. 8. oktober.

Læs alt om kurset her

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

6 kommentarer til “Pizza bowl”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. 5 stars
    Den smagte som lækker og snasket pizza. Det bedste var: ingen brød = ingen mavepine i morgen. Det bliver helt sikkert min go-to når familien ønsker stenovnsbagt pizza.

    Svar
  2. Hej Jane,
    Jeg vil meget gerne prøve denne opskrift, men jeg har problemer med at finde ud af, hvor jeg kan købe fast Mozzarella. Kan du venligst fortælle mig, hvor det kan skaffes?
    Med venlig hilsen
    Jens Brøcker

    Svar