Pauseskærm, Madbanditten holder ferie

Jeg blogger næsten hver dag året rundt. Ikke fordi jeg føler mig forpligtet til det, men fordi jeg ikke kan lade være.  Eneste undtagelse er, når jeg om vinteren pakker min kuffert og drager til Thailand. Så slukker jeg for alle kommunikationskanaler og holder ferie. Offline. Og så bruger jeg de første dage på at være fuldstændig rastløs og synes, at der mangler noget, men efter et par dage falder jeg helt ned og nyder at være i det.

Og på den måde er vores ferier til Thailand noget helt specielt. Jeg slapper af, manden slapper af og ungerne slapper af, for de slipper lige pludselig for at skulle konkurrere med computere, iPhones, iPads, vaskemaskiner, opvaskemaskiner, madlavning, tøjvask og rengøring.

Normalt når vi starter vores ferie, er jeg max stresset. Årets sidste og første måneder var den travleste tid på mit gamle arbejde, og jeg plejede at køre på dampene i den sidste tid og herefter bruge de 14 dages ferie på at samle mig selv op igen. Sådan er det heldigvis ikke i år. Mit efterår har ikke været stressende, men det har i den grad været begivenhedsrigt. På arbejdsfronten har jeg skulle lave nogle ting, jeg aldrig har prøvet før.

Skrive en bog fx og lave et debatforum. Og mit forår bliver endnu mere begivenhedsrigt. Jeg er knapt kommet hjem, før jeg flytter ind i Columbus Leths fotostudie, hvor jeg skal lave mad i en uges tid. Det føles totalt angstfremkaldende og eksamensagtigt, og samtidig glæder jeg mig helt vildt til det. Senere på foråret kommer der fart på markedsføringsdelen, og til april udkommer der en bog. Og hvem ved, hvad der så sker?

Så jeg har brug for lige at trække stikket. Når jeg sidder derude på en øde strand med mine tre yndlingsmennesker rundt om mig og intet andet end sol, sand, himmel og hav, virker al angst og bekymringer så ubetydelige. Jeg har jo alt, hvad jeg har brug for lige der. Og det er simpelthen så sundt for mig lige at skære helt ind til benet og blive mindet om, at uanset hvad der sker, så er det dét her, der er det vigtige.

Så Madbanditten holder ferie. Jeg håber, I vil benytte jer af tiden til at boltre jer ovre i LCHF-Forum. Jeg kan stadig ikke få armene ned over den vilde aktivitet, spørgelyst og videndeling, der foregår derovre. Måske sender jeg et postkort. Hvis jeg gør, bliver det dog sikkert enten på Instagram eller Facebooksiden, så følg med der.

Pas godt på jer selv og hinanden. Og nyd pauseskærmen, som består af glimt fra sidste års rejse, hvor turen gik til Koh Mak og Koh Chang. Vi ses om et par uger.