Påsken i mad og billeder


Jylland bød på god mad og gode mennesker. Vi rejste rundt og hvert sted vi kom frem, blev vi mødt med overdådige borde fyldt med gode sager. I tre stive dage sad vi ved bordet og spiste, eller sad og slappede af i solen i pragtfuldt selskab. Det var faktisk ikke værst.

Desværre var jeg for sjusket til at få taget billeder af herlighederne, så nedenstående er blot et tilfældigt udpluk.

Første stop var i Jelling, hvor vi blev mødt med dette herlige bord:

Senere på dagen tjekkede vi ind på Scandic Plaza i Aarhus og blev mødt med denne fantastiske frugtanretning:

Hvis man kigger godt efter, kan man se, at der mellem den lækre frugt, gemmer sig nogle hjemmelavede chokolader. Det gik heller ikke ungernes opmærksomhed forbi:

Til middag spiste vi i hotellets restaurant. Scandic har et genialt børnemadskoncept, som de har udviklet i samarbejde med Jamie Oliver. Fx er der salatbar i børnehøjde, og det er sgu da i orden:

Ungerne fik en børneburger:

Og jeg fik en oksefilet med grøntsager:

I stedet for kartoffel fik jeg en ekstra portion grøntsager. Og herudover fik jeg god gammeldags hjemmelavet bearnaisesauce. Øj, det var godt. Hvornår skal jeg egentlig prøve at lave sådan en selv?

Jeg kan godt lide maden på Scandic. Og det siger jeg ikke kun fordi min mand arbejder for dem. Maden er ærlig, baseret på gode råvarer og veltilberedt. Ikke så mange dikkedarer. I like.

Nå men, alle ved jo, at ingen påske er komplet uden flæskesteg (?!), og da særligt når solen skinner, og det er 25 grader.  Men nogen i min egen husstand mener, at flæskesteg er noget nær himmerige, så det fik vi serveret, da vi besøgte familien den sidste dag.

Men skulle I da ikke have lam? kan jeg lige høre jer tænke. Ork jow, vi fik lam ikke mindre end tre gange. En gang langtidsbraiseret lammebov, en gang lammefilet og en gang lammekølle. Ingen af delene foreviget på billeder men alle tre ualmindeligt lækre og delikate. Og jeg er ellers lidt af en jomfru, når det kommer til lammespisning, men jeg er i den grad ved at få smag for det.

Så absolut en fantastisk påske. Konceptet med at køre rundt og få serveret mad kan varmt anbefales. Det var ærligt talt lidt trist at komme hjem og igen tage sig af trivielle gøremål som tømning af opvaskemaskine, vasketøj og rengøring. Aarhus kan også varmt anbefales. Det er jo måske en af Danmarks skønneste byer. Jeg giver fx 5 stjerner for denne forårsskov. Den ægte vare slår køkkentapetet, det må jeg lade den:

Har du brug for hjælp med Keto?

Keto kan være forvirrende at starte med, men der kan også være meget at hente i at ramme den mest effektive Keto-variant til vægttab. Min Keto-variant er ikke den, hvor du skal spise enorme mængder fedt. Du spiser stadig fedt men i en afstemt mængde, der passer til, om du vil ned i vægt eller holde vægten.

Lad en af mine kostplaner hjælpe dig godt på vej

Kostplaner

Prøv PLUS gratis i 7 dage

Få adgang til at se energiberegninger på alle mine 2.000 opskrifter, din egen favoritside, hvor du kan gemme opskrifter og lave madplaner med indkøbsliste, velkomst e-bogen Den Store Keto-guide (værdi 149,-) og du kan lytte til min podcast. Du får også adgang til en lukket spørgeside, hvor du kan stille spørgsmål til mig.

Altsammen gratis de første 7 dage.

Ja tak – start prøveperiode nu!

MadbandittenPLUS

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

7 kommentarer til “Påsken i mad og billeder”

Skriv en kommentar

  1. Øv, øv, øv!! Her troede jeg, at der var lys forude. Jeg syntes, det kan være svært nok i vores børnehave, som kan finde på at servere tomatsuppe (dvs. tomat juice tilsat en boullionterning), hvide suppehorn og hvide hvidløgsbrød og kalde det et måltid!!!

    Svar
  2. Tak for alle kommentarerne :)

    Enig, Charlotte, i at det er dejligt med børnemad af højere kvalitet end den vanlige omgang friture. Desværre er de børn, der vil spise andet end røde pølser og pizza tilsyneladende i undertal, og derfor har Scandic reduceret deres fine Jamie Oliver menu til tre børneretter: burger, pizza og spaghetti med kødboller. Lavet af gode råvarer men stadig et stykke fra den oprindelige idé.

    Svar
  3. Hvor ser det hyggeligt og ikke mindst lækkert ud. Jeg bliver helt glad, når jeg hører at Scandic har en børnemenu fra Jamie Oliver. Hvor er det skønt at høre, at der endelig bliver sat andet på menuen til børn end de sædvanelige pomfritter med pølser eller kylling!

    Svar
  4. Det lyder som en dejlig tur, og jeg har da aldrig set så fint og overdådigt et frugtfad. Hvis jeg vidste, at de præsterede den slags i Århus, var jeg da blevet boende og konstant haft samme hamstringsudtryk i ansigtet som den lille pode på billedet :)

    Svar
  5. Låter ungefär som våran härliga helg. Ser ut som att ni också hade fantastiskt väder och fantastiskt god mat. Bilderna talar nästan för sig själv.

    Svar