Påskeferien lakker mod enden. Faktisk har vi taget forskud på arbejdsugen og er startet arbejde i dag.
Til gengæld tog vi også forskud på påskeferien og tog et smut ned til min far i Sydfrankrig allerede sidste lørdag, så på den måde går det op. Sydfrankrig var som altid en udsøgt fornøjelse. Jeg ved slet ikke, om jeg skal fremhæve det gode vejr, den smukke natur, de fantastiske råvarer, den gode vin, turen til det økologiske supermarked BioMonde (herefter kaldet Mekka), vandreturen i Verdon-kløften eller bare stilheden, roen og afslapningen ved poolen.
Med sådan en tur i bagagen er der sat energi ind på kontoen til et par måneders knoklen, før næste ferie står for døren. Jeg klager ikke! Her er lidt stemningsbilleder fra det sydfranske.
Hej sidder lige nu i det Syd Franske.
Har nyt 14 dages ferie
Åh Jane hvor ser det fuldstændigt fantastisk ud :) Jeg er SÅ misundelig. Der bliver ingen ferie til os i år, pga det nyligt overtagede kolonihavehus og dertil opdagede bygnings skader der skal udbredres SAMT en erklæret krig mod skvalderkål :(
Men jeg skal ikke brokke mig – ville bare lige sige at jeg synes dine ferie billeder er skønne <3
Årh, hvor ser det bare for lækkert ud, tusind tak for deling af billeder. Det må da være dejligt at ha’ sin far i det sydfranske, så I jævnligt lægger vejen forbi. Der er så fuldstændig overvældende smukt i sydfrankrig.
Det er også dejligt. Lige bortset fra at han jo så ikke bor i Danmark .-/
Der ville jeg godt være
Sikke en fantastisk påskeferie I har haft. Billederne siger alt. Det er i øvrigt befriende at se frugt og grøntsager som på billedet fra Bio Monde – Herhjemme er økovarer jo fuldstændig indpakket i plastik og folie for at kunne adskille økovarer fra almindelige varer i de almindelige supermarkeder.