Når jeg viser min mad frem på Instagram, Facebook eller her på bloggen, får jeg ofte nogle af disse kommentarer:
Wow, du spiser meget! Kan du virkelig spise alt det?
Du spiser godt nok små portioner! Kan du virkelig blive mæt af det?
Der er da ikke så meget fedt! Hvor er fedtet henne?
Årh, det er meget fedt! Skal man spise så meget fedt!
Hvor er grøntsagerne?
Kan du godt spise så mange grøntsager uden at få for mange kulhydrater?
Og det giver jo faktisk ingen mening! Så det tænkte jeg, vi lige kunne tage en snak om.
Ting, du ikke kan se ud fra mine (eller nogens) madbilleder:
- om jeg spiste op
- om jeg tog en portion mere
- om jeg spiste dessert
- hvor sulten jeg var, da jeg satte mig til bords
- hvor lang tid, jeg var mæt af den portion, jeg spiste
- hvad jeg i øvrigt spiste den dag
- om jeg havde spist meget eller lidt dagen før
- om jeg havde en aktiv dag med meget bevægelse
- om jeg havde siddet på min flade rumpet og skrevet hele dagen
- om jeg havde sovet meget eller lidt om natten
- hvad jeg vejer (og hvor stort mit energibehov er)
- hvordan min forbrænding er
Jeg spiser aldrig efter skema. Jeg måler og vejer aldrig min mad, og jeg prøver aldrig at få den til at gå op i et foruddefineret regnestykke. Selvom jeg skriver om LCHF, spiser jeg først og fremmest mad. Jeg spiser min mad, og hvis jeg ikke er mæt, venter jeg lidt og spiser så en portion mere, hvis jeg stadig ikke er mæt. Jeg øver mig i at spise langsomt, men det går ærligt talt ikke specielt godt. Nogle gange spiser jeg også udover min mæthedsgrænse, fordi maden smager godt. Det er ikke så smart, det er jeg fint klar over, men livet er sjældent perfekt.
Da jeg ikke spiser kornprodukter og minimerer sukker, bliver min kost automatisk kulhydratfattig (men ikke ultra-low carb), og jeg spiser gerne fedt for den gode smag og den gode, langvarige mæthed. Og på den måde bliver min kost low carb – high fat, også selvom der optræder en gulerod eller lidt frugt i en salat. Jeg ved ikke hvor mange gram kulhydrat eller fedt, jeg spiser eller hvor mange kalorier, jeg spiser, og jeg synes egentlig også, det er sagen uvedkommende.
PAS PÅ MED SAMMENLIGNINGEN!
Når vi sammenligner os med andre, risikerer vi at blive usikre på, om det, vi selv gør, er godt nok. For hvis hun dyrker crossfit fem gange om ugen, hvordan kan det så være godt nok, at jeg bare går en lang tur tre gange om ugen? Eller: Hvis hun kan blive mæt af den lille klat skyr med frugt, hvad siger det så om mig, at jeg spiser en omelet af 3 æg? Den slags usikkerheder. Og med usikkerheden følger forvirringen, og med forvirringen følger, at vi farer vild. Med handlingslammelse som risiko.
Der findes ingen genveje til hverken en sund, stærk eller en slank krop. Og ingen af delene sker over night. Det kan godt være, du kan holde ud at gå på tre dages juicefaste og tabe 3 kilo væske, men det løser ikke nogen af dine problemer permanent. For den eneste slidsomme vej at gå er at finde en livsstil, som passer ind i den familie og den hverdag, du er en del af, og som du kan leve med på den lange bane. Og det kan være surt arbejde at arbejde sig frem til den, særligt fordi det ofte betyder, at nogle af de vaner, vi holder mest af (eller som vi har brugt aktivt og ofte i en absurd form for overlevelsesstrategi) måske samtidig er medvirkende til de problemer, vi slås med. Og det er vi nødt til at se i øjnene for at komme videre. Og det er da virkelig nederen at skulle se på sig selv med de øjne og muligvis også derfor, det virker så tiltrækkende bare at kopiere en andens livsstil, kostplan eller træningsplan med inkluderet ansvarsfraskrivelse. I hvert fald er det mindre smertefuldt at gå den vej. Men hvis du tænker dig om, ved du godt, at det ikke er løsningen.
Selvfølgelig kan vi sagtens hente inspiration hos hinanden, det er noget helt andet. Men hvis vi tolker andres øjebliksbilleder som udtryk for en helhed, og tror, at det skal copy-pastes over i vores eget liv, er jeg bange for, at vi bliver ledt på vildspor. Og det er dumt, når nu vi var så fint på vej allerede. Vores egen vej, altså! Så skal vi ikke bare aftale, at vi stopper med at spejle os i hinanden på den måde og går over til at bruge hinanden konstruktivt og positivt som inspiration? Det tror jeg faktisk kunne gøre en kæmpe forskel!
Åh ja har meldt mig ud af flere lchf grupper på Facebook fordi jeg ikke orkede løftede pegefingere af om man kunne spise skyr iblandet fløde, eller gulerødder eller andre ting, og “vi følger disse vejledninger og ikke denne vejledning”. Eller når nogen kommer til at skrive de har brugt en gulerod eller et æble, så bliver de svaret med knap så pæne kommentarer om at det ikke er lchf. Det handler om at spise præcis det ens krop har det godt med og hvad der føles rigtigt. Jeg brugte et år på at tabe mig 13 kg, har taget 5 på. Træls, men det er rigtig vigtigt for mig at jeg lever let med tingene, og det gør jeg altså ikke ved at tælle og veje alting. Min krop har det fysisk fantastisk, og jeg lever Ca efter lchf som jeg har lyst til og som jeg tænker det skulle være, keep it simple;-)
Lige præcis, Mia. Men der vil altid være den slags grupperinger og det kan man bruge eller lade være. Jeg har valgt ikke at være i de grupper heller. Jeg vil hellere være her :)
Hej Jane,
Tak for dette indlæg – det har på en eller anden måde givet mig lidt ro i sindet.
Forleden spiste jeg en omelet med chorizo, løg og frisk chili – lavt på fire æg. Så tænkte jeg – er det for meget – og kom i tank om dit indlæg her. Det gav mig ro! Og mætheden holdt jo fra “frokost” kl. 16 til jeg skulle sove – og så er det jo ikke for meget mad.
Så tak!
MVH Katrine
Præcis Katrine! Hvor er jeg glad for at høre at indlægget her hjalp!
Tak for (endnu) et dejligt, klogt og inspirerende indlæg.
Jeg faldt for mange år siden over et indisk ordsprog:
“Misund ikke andre deres tilsyneladende lykke, thi du kender ikke deres hemmelige sorger”.
Det husker jeg mig selv på, når misundelsen over andres bare-lige-sådan-vægttab, deres naturligt-helt-uden-træning-markerede muskler og helt flade maver, deres altid perfekte frisurer og hvordan de nu ellers skiller sig ud fra mig, dukker op. Og så husker jeg, at vi alle er mennesker og det levede liv byder på lidt af hvert, og vi er her for at lære af og hjælpe hinanden, ikke for at vinde en konkurrence om hvem der har det bedste liv.
Jeg ønsker alle en forrygende dag!
Det er nogle superfine og vigtige ord. Dem vil jeg huske!
Er faktisk super glad for at have læst dette, for det er en kæmpe fælde man havner i nogen gange – og INGEN kan se portioner ud fra madbilleder, det er så misvisende! Tak :)
Hej Jane !
Jeg ved ik liige om det er det rigtige tråd at stille min spørgesmål på.
Jeg har fulgt lchf i ca halvanden år og det har været med til at stabilise min lavet stofskifte som jeg nu har haft i 7-8 år. Jeg har tabt mig ca 22 kg og mangler de sidste 2-3 kg. Lchf kosten har været det eneste der har virket for mig både når det kommer til min lave stofskifte og gluten og laktose allergi.
Jeg har nu tænkt og jeg skal fjerne alt animalsk fedt i kosten og bruge oliven, hørfrø og kokosolie i stedet. Tror du det vil være en god ide ?
Eller det det vigtigt med smør og de fede oste ? ( jeg kan ik tåle laktose og indtager kun smør og flødehaverti ost)
Hej Soud. Først og fremmest tillykke med dit flotte resultat! Jeg kan ikke finde én eneste fornuftig grund til at du skulle tage animalsk fedt ud af kosten. Hvad skulle årsagen være til det? At bruge forskellige typer fedt synes jeg derimod er en fin idé, men jeg ville lægge hovedvægten på smør/klaret smør, kokosolie, god olivenolie og måske avokadoolie og bruge de andre planteolier sparsomt.
…Og det har jeg manglet som ny…. For fik jeg fedt nok? Hvorfor blev jeg ikke sulten? Jeg søgte en opskrift på at gøre “det rigtige”, men det har helt løst sig selv. Efter hormonbehandlinger tog jeg på (bliver voldsom sulten under behandling :D) , og nu har jeg siden 1. maj smidt 6 kilo. Blot ved at have de gode ting i køleskabet, og lytte til min krop. Lytte til Hvad jeg havde lyst til, for derefter at lave det på LCHF manér. Der er jo ikke meget man ikke kan snyde smør eller fløde i ! ;) Jeg tænker selvfølgelig på hvad jeg har spist i løbet af dagen, når trangen til gulerødder melder sig – , men har også tydeligt mærket hvor let man frustreres når man ryger i en triviel periode, og via strikt, nægter sig selv ting. Jeg elsker undertonerne i dit indlæg, omkring hvad du egentlig altid siger: Det der virker for dig, er måske ikke det bedste for mig. Men lad os dog inspireres…
Det er så vigtigt det, du siger der, Mona B. Netop den der søgen på “det rigtige” møder jeg så ofte. Jeg får fx spørgsmål som “kan jeg spise kernebrød og tabe mig”? – altså, hvordan skal jeg kunne vide det? :)
Det kunne ikke siges bedre!
Jane, kan så godt lide dine formuleringer om inspiration.
For det er jo det du har gjort ved mig. Inspireret.
Gjort mig nysgerrig, og ledt mig videre.
Tænk, lige pludselig befinder jeg mig på LCHF og er tilmeldt flere Facebook grupper. Og afventer spændt hvad det gør ved min krop.
Du er en af kilderne til at fastholde mig på det spor som hedder livsstilsændring og spændende mad.
Nogen gange kan det være svært at sige tak, uden at det lyder så selvhøjtideligt. Jeg ønsker at takke dig, påskønne dig og fortælle at du gør en overvældende forskel. Tak ??
Hvor er det pæne ord, Ulla. Tak til dig, det gør mig rigtig meget glad!
Kæmpe thumbs up herfra!!??
Godt skrevet Jane – endnu engang ??
Jeg tænker ofte, når andre spørger og kommenterer min lchf-mad (altså dem med den lidt negative attitude), at de vel har så travlt med at stille det negative spørgsmålstegn til det, som jeg gør, i stedet for at tænke på, hvad de selv gør. Og det gælder også i mange andre af livets forhold: nemlig den der æv-agtige attitude overfor andres valg i stedet for at tænke på egne valg. Har på dato spist lchf i et år og har aldrig haft det så godt i forhold til min insulin-krævende diabetes og bare generelt – jeg er ikke på en kur – derimod lever jeg på en måde, hvor jeg ikke føler, at jeg skal overholde et eller andet i et stykke tid og så er kuren slut, nej, det er bare det der berømte “rigtige” langtidsholdbare for mig. Hallelulja, det kom vist til at lyde helt relegiøst…:)
Dét her, det er virkelig bare lige spot on, Jane! Hvor har du ret i hvert et ord!
Amen! ?
Godt brølt Løvinde
Det generer mig i de forskellige grupper på facebook at så mange nye skriver “hej er lige startet – må jeg se hvad I spiser” og så kan man en lille uge efter se at der spørges til den mest basale viden. Personligt er jeg vild med dine billeder, for jeg bruger dem til inspiration. Til de dage hvor jeg syntes jeg er kørt træt i de samme måder at sammensætte min mad. Men det kræver måske at man hviler i denne livsstil – ved det ikke. Men tak Jane, for endnu et relevant oplæg i debatten :)
Ja hørt hørt!! Dit velskrevne indlæg kunne, som Camilla også skriver ovenfor, bruges i mange andre sammenhænge. Det burde faktisk laves til plakater og sættes op hvor mange mennesker færdes.
Man lader sig nemlig let rive med af sin egen usikkerhed, og prøver istedet at udfordre andres selvsikkerhed ved at stille den type spørgsmål.
I øvrigt skal du have tak for nogle fantastiske kogebøger. Helt klart de mest inspirerende kogebøger jeg nogensinde har købt.
Tak for den søde kommentar, Camilla F. Og enig, det gælder ikke bare på madsiden, men i det hele taget og forskellighed er generelt en god ting :)
Superdejligt indlæg. Det er så rigtigt! Jeg får mest den der “kan du virkelig spise så meget?”, og JA, det kan jeg. Når man “kun” spiser 3 gange om dagen, skal der immervæk en del brændstof på maskinen. Og når man har fri adgang til økologiske grøntsager, ryger der nemt over et kilo ned om dagen. Ja, jeg kan spise alt det grønt, og jeg nyder det ;)
Dejligt at have dig tilbage efter ferien, skønt med de gode indlæg. Keep ’em comin’. ;)
Maria.
Tak for det, Maria, og helt enig! portionsstørrelsen går jo op, når antallet af måltider falder. Og nogle gange syner maden ikke af meget volumenmæssigt, fordi den indeholder meget fedt og det kan også snyde på billeder. :)
Det er derfor jeg blev så inspireret af dig, den tilgang du har, jeg er så træt af folk er så optaget af hvad jeg spiser, for de ser jo ikke hvad jeg ellers spiser, og jeg gider ikke at forklare mig. . ( Det er så uden for internettet ) jeg har taget de gode ting med fra low carb men jeg elsker gulerødder og lignede en gang i mellem. . Dejligt at du af alle for det skrevet, så der bliver gjort opmærksom på det !
Jeg vil også helst undgå at forsvare mig men jeg forklarer mig gerne hvis jeg bliver spurgt. Lige kampen om gulerødderne har jeg også måtte tage nogle gange ;-)
Jeg bliver lige lidt religiøs et øjeblik og smider et AMEN!
For åh hvor har du ret Jane. Ovenstående kunne lige så godt være skrevet om træning, læsning, tv-kigning, you name it.
Det er vigtigt, at huske på at; hvad der virker for andre er ikke nødvendigvis den endegyldige sandhed og virker ikke nødvendigvis for dig!
Hav en dejlig solskinsdag.
Very true!Jeg kan faktisk selv gøre mig skyldig i den mht. træning. Med alle de hårdt trænende damer, der er rundt omkring, hvorhen vender man sig så for inspiration, når man er absolut nybegynder? Og ellers så synes jeg, man også skal huske alle de ting, man ikke ser på billedet ;-)
Det kender jeg alt til, jeg har nok hørt “kan du virkelig spise så meget” et par 100 x, ja det kunne jeg og det kan jeg. Jeg er en stor kvinde, men en aktiv hverdag, som dårlig kan blive mæt af 2000 kalorier om dagen. Jeg er altid lidt sulten, sulten og meget sulten. Jeg har tabt mig 26 kg på et år på trods af minimum 2000 kalorier om dagen på trods af jeg er 56 år på trods af angstdæmpende medicin. På trods af jeg er overspiser.
Det gælder ikke for alle at udsulte deres krop for at tabe sig, derimod spise lidt mere og røre sig meget mere.
Og det er altså skidegodt gået, Fabrina!!
Jeg spiser som regel bare tre hovedmåltider om dagen og kan nogle gange se, at dem, som spiser 5-6 måltider om dagen bliver helt blege ved tanken om at spise så store portioner. Men det viser jo bare, at vi ikke kan sammenligne æbler med pærer :)
Hørt, hørt, hørt.
Sikke (og endnu et) velskrevet indlæg med en vigtig pointe.
Bedste hilsner Kathe
Tak for det, Kathe! Håber, du har haft en dejlig sommer! :)