Paris og La Grande Epicérie

Når nu det arbejde bare kommer brasende og sætter en brat stopper for ens dejlige ferie, så må man jo ty til andre midler for at forlænge følelsen af den lidt. Fx skrive om den, drømme sig tilbage dertil eller se på billeder.

I Paris ligger der et supermarked, som nogle kalder Verdens Bedste Supermarked. La Grande Épicérie, hedder det, og det ligger i det 7. arondissement ved siden at stormagasinet Le Bon Marché. Jeg har boet to år i Paris, da jeg var yngre, uden nogensinde at besøge dette vidunderlige sted. Da manden og jeg skulle et smut til Paris midt i vores sydfranske ferie, var det derfor eneste punkt på must see listen. Og vi blev ikke skuffede. Rækker efter  rækker med de superduper lækreste delikatessseprodukter. Et enormt udvalg af specialvarer indenfor alle kategorier. Vi snusede rundt derinde i over en time, imens jeg fyldte kurven med lige netop nok ting til at vi ville kunne bære dem derfra. Heaven…

Det var forbudt at tage billeder derinde, så jeg sneg mit kamera op af tasken og knipsede et par stykker, når jeg så, at vagterne ikke kiggede.

Fx var der dansk LØV te på hylderne:

Og patéer så langt øjet rakte:

Og olivenolier i alverdens variationer:

Og specialdrikkevarer en masse:

Og der var adskillige frysediske med små yoghurter. Denne var forbeholdt yoghurter lavet på hhv. fåre- og gedemælk:

Og selvfølgelig var der en montre fyldt med de flotte og dekorative macarons:

Herefter kom vagten hen til mig henstillede høfligt, at det altså var forbudt at fotografere. Jeg spillede overrasket og lettere omtåget turist og undskyldte mange gange og lod herefter kameraet blive i tasken.

På vej hjem derfra kom vi forbi en anden af Paris’ fristelser:

Jeg besindede mig dog og nøjedes med at tage billede:

Ellers bestod smutturen til Paris mest med et gensyn med gamle venner, og det var som altid dejligt. Vi spiste en lækker middag, og da vi nåede afslutningen, havde jeg en heftig indre dialog om for eller imod crème Brûlée. Det blev et rungende FOR, og jeg nød derfor denne:

Åååh, jeg kunne høre englene synge…

I løbet af vores korte tid der, blev der også tid til en lækker frokost. Risotto med trøffel til manden:

Og jeg fik de fineste røgede laks med citron og crème fraîche af de gode, fede slags:

Måske er jeg lidt sentimentalt anlagt, når det kommer til Paris. Det har jo trods alt været mit hjem i to år. Og jeg føler mig stadig lidt hjemme der, selvom hverken Paris eller jeg er de samme, som vi var dengang. Men ingen anden by jeg har besøgt byder på så meget rendyrket skønhed.  Jeg følger mig ydmyg, når jeg går rundt i den store by og nærmest overfaldes af det ene overdådige bygningsværk efter det andet. På den anden side kan jeg godt mærke, at jeg ikke hører til der længere, og jeg er på en måde lettet over, at jeg ikke længere bor der permanent. Der er løbet meget vand i Seinen åen siden dengang, og jeg tror, at 2500 Valby passer bedre til mig i dag, end 75003 Paris. Og selvom følelsen efter første arbejdsdag i den grad lægger op til at pakke en taske og rejse væk på eventyr, så tror jeg alligevel, at jeg bliver hængende lidt her endnu.