Jeg ved ikke præcis, hvad jeg havde forventet, men jeg havde i hvert fald ikke forventet at det blev så… nemt.
Jeg tror, jeg havde forestillet mig, at det ville være noget med masser af tid i overskud, tid til fordybelse, tid til selvransagelse, tid til at læse alle de bøger, jeg har slæbt med, tid til at skrive og tid til at føle mig alene og ensom og langt væk hjemmefra.
I stedet er mine dage fløjet afsted.
Selvom det måske godt kan se ud, som om jeg tilbringer mine dage ude i byen, så arbejder jeg faktisk. Måske en 5-6 timer pr. dag. Og det er jo også en slags beskæftigelse. Men ellers ja, resten af tiden er jeg ude i byen. Den by er uudtømmelig!
TAG ILTMASKEN PÅ DIG SELV FØRST!
Samtidig er jeg også overrasket, hvor utroligt godt det har været for mig. Det har givet mig mere opladning end noget spa retreat ville kunne have givet. Jeg føler mig fyldt op med ny energi, mod og lyst.
Og det under jeg virkelig alle at give sig selv.
Det er jo iltmaske-analogien om igen: Tag iltmasken på dig selv, før du hjælper andre.
Jeg giver normalt iltmaske til alle andre end mig selv først og ender derfor med at ligge og småralle nede på gulvet, før jeg indser, at det var dumt.
FRIHED
Frihed er et kæmpe tema i mit liv. Personlig frihed, arbejdsmæssig frihed, økonomisk frihed. Det er også derfor frihedsberøvelsen, som der naturligt er, når man får børn, har været så svær for mig.
I mange år når jeg har drømt om at tage til Paris på denne her måde, har jeg tænkt, at det måske handlede om, at jeg forbinder Paris og mine år hernede med den ultimative frihed.
Jeg boede her, fra jeg var 20 til 22 år. De eneste forpligtelser, jeg havde var at passe mit arbejde og betale min husleje til tiden. That’s it. Jeg levede et… skal vi kalde det “udsvævende liv” med alt hvad der hører til det. Intet ansvar, ingen forpligtelser, ingen tanke på dagen i morgen.
Og jeg har været lidt nervøs for, at det skulle vise sig, at være den frihedsfølelse, jeg længtes efter og ikke Paris som sådan. For den frihed får jeg aldrig igen. For jeg har to børn og en mand og et hus og et job og allemulige andre voksenforpligtelser. Og dem har jeg selv valgt til, og jeg ville ikke være dem foruden.
Det har derfor været en lettelse at opleve, at det ikke kun er friheden, jeg har ledt efter hernede.
Selvfølgelig har jeg nydt friheden i kun at skulle tage vare på mig selv og selv kunne bestemme alt hver eneste dag, men opholdet har været så meget mere end det.
Og nu er der kun to dage, til jeg skal hjem igen. Og på den ene side glæder jeg mig og føler mig også klar til det, men på den anden side føler jeg mig også lidt presset over, at det allerede var det!
Hvordan kunne det gå så stærkt? Og hvornår kan jeg gøre det igen?
Mine sidste dage hernede skal jeg bruge på meget af det samme, som jeg har brugt de andre dage på: arbejde og gå på opdagelse i byen.
Jeg har et par spændende frokoststeder, jeg gerne vil nå og prøve, og så skal der nok også liiiige købes gaver med hjem til dem derhjemme. Aflad, kan vi jo passende kalde det.
Og på torsdag er jeg igen hjemme i Valby. Og det er heller ikke så dumt.
Åh hvor fantastisk!
Har en datter på 14 og en efternøler på nu 5 mdr. Jeg drømmer om en miniferie med min datter under solen ved vandet og en god bog ❤️
Men må vente til sønnike er større. Synes ikke jeg kan være bekendt at tage fra ham i 4 dage.. selvom hans far er fantastisk og han får flaske ? Tror heller ikke jeg kan undvære ham.
I guder hvor jeg kender til følelsen af at miste sin frihed, når der kommer barn til ?
Det forstår jeg virkelig godt. Mine unger er 11, så de er noget “nemmere” at rejse fra :)
Det lyder som en fantastisk rejse og jeg ville ønske jeg var ligeså modig selv. Jeg har også et stort behov for alenetid og prioriterer en time et par dage om ugen, for at skabe lidt balance i hverdagen.
Hvis jeg fik modet ville jeg helt klart tage til Grønland eller leje et sommerhus på Bornholm med havudsigt.
Du er virkelig en kæmpe, kæmpe indpiration!
Hvis det var mig, ville jeg rejse til Rom – jeg eeeelsker den ny og stemningen! Det tror jeg faktisk, at jeg vil gøre en dag. Lige nu starter jeg med en weekendtur alene i min mors sommerhus, som ligger ret isoleret, og hvor jeg skal skrive bryllupstale til min kommende mand (Yikes!) – det synes jeg selv er lidt modigt :)
Jeg har det med Berlin, som du har det med Paris! Jeg er pt. i tvivl om, hvorvidt jeg skal søge job dernede, da der lige er blevet slået relevante stillinger op på ambassaden. Men efter lige at være startet på nyt job i Kbh, tror jeg ikke, min samvittighed tillader det endnu. Det er dog næsten helt sikkert, at jeg inden for de næste år vil prøve at flytte tilbage til Berlin for en kortere eller længere periode :-)
Det lyder som om, du har haft det fantastisk i Paris! Hvis jeg engang får mand og børn, håber jeg, jeg bliver lige så sej som dig ;-)