Om to uger tager jeg til Paris. Hvis du ikke har fulgt med i hele sommerfugle-i-maven-sagaen, så skal jeg derned i to uger. Alene. Præcis hvorfor det er, jeg tager afsted, har jeg virkelig svært ved at forklare, men det handler i bund og grund om at komme tættere på en drøm, jeg har.
Forleden skrev udlejer til mig for at aftale modtagelse og udlevering af nøgle til lejligheden, jeg har lejet, og det hele blev lige pludselig meget virkeligt.
For forhistorie, læs indlægget: Om at følge sommerfuglene i maven
Når jeg i den sidste måneds tid har ligget søvnløs om natten, og de nætter har der været flere af end normalt, kan jeg godt afsløre, ligger jeg og tænker på, hvad pokker jeg skal lave dernede.
Altså jeg skal jo passe mit arbejde, som jo består af bloggen her og af at hjælpe mine modige Kickstart-deltagere, men når man pludselig fjerner familie, pligter, oprydning, vasketøj, madpakker og tre andre mennesker fra ligningen, så er der jo ret meget tid til overs når arbejdsdagen er gået. Jeg forestiller mig at den tid skal bruges på at slentre rundt i byen.
Kan man det i to uger?
HVAD SKER DER, NÅR MAN ER HELT ALENE?
Det handler også lidt om at skrælle lag af, tror jeg.
Hvad sker der, når man er helt alene? Når man fjerner al støj og bare er alene i en stor by et godt stykke hjemmefra?
Jeg er jo alene hver dag i 6-7 timer herhjemme og nyder det, men derefter er der jo et rend ind og ud af vores hus af børn og deres venner.
Hvad nu, hvis der var helt stille i 14 dage? Det må flytte et eller andet i en, tænker jeg, og det er jeg nysgerrig på at udforske. Og nervøs, hvis jeg skal være helt ærlig.
Det er også noget med kreativitet! Hvad sker der kreativt, når tid pludselig ikke er en faktor? Lidt som når jeg holder ferie og min hjerne bobler over af nye projekter, jeg har lyst til at kaste mig over.
I FORFATTER-EKSIL
Officielt hedder det sig jo, at jeg skal derned for at skrive en bog.
I “forfatter-eksil”, som man kalder det, når ens yndlingsforestilling om sig selv er en ekcentrisk forfattertype, der sidder i en lille lejlighed i Marais oppe under taget med en skrivemaskine og en flaske rødvin og skriver sig igennem smerten.
Jeg ved ikke, om jeg skal skrive en bog. Måske. Nu får vi at se.
HAR DU LYST TIL AT FØLGE MED?
Jeg kommer selvfølgelig til at skrive på bloggen, imens jeg er dernede. Men hvor meget har du egentlig lyst til at følge med?
Kære Jane!
Du er vel nok modig.
Jeg siger tit til mig selv, at hvis jeg turde rejse alene, ja bare en tur til provinsen og overnatte, ville det være en triumf. Jeg har aldrig rejst alene, jo, det er ikke helt sandt. Jeg har rejst til Grønland for at besøge min famile, men det gælder jo ikke. At være helt alene med sig selv vil være en stor bedrift. Nu er jeg 77 år og føler, at det er for sent.
Kære Jane, du ønskes en rigtig god tur.
Kærlige tanker fra
Tina
PS: skal jeg gøre noget bestemt for at få lov til at læse med, når du vil fortælle om dine oplevelser. Jeg vil blive meget for at få lov til at følge dig?
Jeg forstår godt at du er spændt! Jeg var tilbage i Rom lige inden jul- godt nok kun 1 uge – men det var en alene-tur, og jeg var på en måde skeptisk overfor det, blandet med nervøsitet og spænding. Det var bare noget jeg følte jeg skulle gøre, alene. Min mand kunne slet ikke få ferie på det tidspunkt, og det hele kom faktisk til at passe meget godt med, at jeg tog afsted uden familien, uden at de skulle føle afsavn. Jeg bookede helt spontant et værelse lige overfor det sted jeg arbejdede, da jeg boede dernede. Det viste sig at blive den mest fantastiske tur. Jeg nød aleneheden og alt den plads det gav indeni mig, til at alt muligt nyt og gammelt kunne dukke op i nye konstellationer. Jeg fik ikke læst og skrevet en brøkdel af hvad jeg havde forestillet mig! Der var ikke et eneste øjeblik, hvor jeg følte mig ensom, og det med at spise alene var ikke noget problem. Det var faktisk bare så dejligt at udforske forskellige steder og varer og smage på egen hånd, og det var slet ikke noget problem at gå ind et sted og spise alene midt på dagen. De fleste aftener foretrak jeg alligevel at lave noget derhjemme. Og så er der jo facetime, så længere er vi altså heller ikke hjemmefra- jeg følte simpelthen altid at dagen var fløjet afsted, når jeg blev ringet op om aftenen. Jeg brugte mest tiden på at gå rundt i byen og opsøgte forskellige steder, som jeg aldrig havde set før, samt steder, som var ikoniske i min egen erindring, fra min tid dernede for længe siden. Det var bare en kæmpe succes, og det er sjovt at møde noget som voksen kvinde, som man har været i engang, da man var en anden, yngre og mere uerfaren version af sig selv. Selvfølgelig glæder man sig til at komme hjem igen, men det er også helt i sin orden. Så jeg tror virkelig du får en fed tur, og det som jeg gerne vil høre om mens du er dernede er simpelthen dine tanker – hvordan er en dag dernede for dig, og hvilke ting popper op i dit hoved? Og så selvfølgelig om mad, mad, mad :-)
Jeg synes, det lyder megafedt, og det er en rigtig god beslutning!
Rigtig god fornøjelse ♥ ♥
Hej Jane
Da jeg aldrig har været i Paris, kunne jeg rigtig godt tænke mig at læse om, hvordan du fandt din lejlighed, hvordan du bor og hvor du spiser.
Det ville give inspiration til selv at tage på eventyr en dag.
De bedste hilsener
Panini
Hej Jane
Jeg ønsker dig en rigtig god tur – elsker selv Paris og glæder mig meget til at læse om dine oplevelser og tanker. Håber du laver nogle flere “kickstart” kurser . Også nogle til os sukkerjunkier som har så svært ved at tage os sammen. Måske kurser som er niveauopdelt :-) hi hi
Jeg bliver sådan lidt høj og glad af at læse kommentarerne om Janes afrejse.
Jeg smiler stort af Pernilles beretning om langdistance forhold og bange Jens og 20 år efter. Det er både smukt og varmt.
Jeg har to dejlige unger 24 og 17 elsker dem som lang de fleste forældre gør. Men det har været hårdt arbejde også, for ægteskabet, det holdt ikke i længden. Men når det er sagt tror jeg bare at vi glemte at gøre det Jane og hendes familie gør. Sende mor afsted og hun kommer hjem glæd og mættet. Søren, Silas og Vega kommerctættere på hinanden. Det tror jeg kan give en kæmpe energi til hele familien.
I dag er jeg i langdistance forhold på 7 år, København/Oslo nej det er skønt. Ren glæde og hygge når vi er sammen og min datter og jeg har vores pigehjem helt for os selv til hverdag. Det holder og vi er alle glade. Jeg var ked da mit ægteskab ikke holdt. Men vi ville hver vores ting. Da jeg begyndte at leve sundt, bevæge mig og ville andre ting, sad min mand fast i job, mormor mad og ingen energi. Så en dør blev lukket men en anden åbnede sig for hele familien.
Så Jane nyd Paris og det at få lov til at være dig selv lidt udover det sædvanlige i en børnefamilie, for så er der kæmpe chance for at i forsat er familie om 10 år.
Bog åhhh please jeg håber du når til en konklusion om at slid og økonomi holder for jeg elsker dine bøger.
Hvor er det fint sagt, Heidi, og jeg tror du har ret i, at det er vigtigt at huske at sætte sig selv på dagsordnen også. Jeg kan i hvert fald mærke at mine mest indebrændte perioder er dem, hvor jeg farer rundt som en høne uden hoved og servicerer alle andre end mig selv. Det er iltmaske-analogien om igen. Sæt iltmasken på dig selv, før du hjælper børn og andre.
Og at jeg tager afsted, er faktisk Sørens idé! Han gav mig lige det sidste puf til faktisk at turde gøre det! :)
Wauw jeg synes det lyder fuldstændig fantastisk. Og jeg kan godt forstå du er lidt nervøs og har søvnløse nætter. Jeg glæder mig til at følge dig, i din proces med alene tid så længe. Jeg bor jo alene, så det er anderledes end at ha’ familie, så jeg kan godt forestille mig, der kommer lidt ops and downs. Bortset fra jeg bor alene, er det tætteste jeg har været på det du skal nu, var et Healings reatret jeg var på, hvor vi hele dagen sad alene ude i skoven, og skulle arbejde med kun at være os selv. I alle 4 dage var vi uden tlf, internet og tv. Det var rimeligt stærkt.
Kom først nu til at læse dit tidligere indlæg, om dine tanker om at rejse alene (ja for da var jeg jo midt i Kickstart forløbet), og du spurgte hvornår vi havde gjort noget der krævede mod, og vi kunne mærke helt ind i hjertekulen, at det var rigtigt at gøre (noget i den stil).
For mig var det da jeg mødte min Jens. I første omgang sagde jeg til ham at jeg synes han var en dejlig mand, altså efter vi havde varet på ølejr sammen i en hel uge. Det kom meget bag på ham, han tænkte slet ikke i de baner når han var på ølejr. Nå så kom vi hjem, og jeg skrev et brev til ham, om at jeg stadig tænkte på ham. Han ringede mig op, og sagde at det synes han ikke var en go’ ide med et langdastance forhold (Jens bor i Brønshøj, jeg i Silkeborg). Det var det jo ikke noget at gøre ved, MEN jeg kunne mærke at det var helt forkert, jeg kunne mærke at vi skulle noget sammen, men Jens sagde nej, og det måtte jeg acceptere.
Året efter mødtes vi på en ny ølejr, og Jens bestilte ikke andet end at løbe væk fra mig. Det var jeg ked af, for jeg havde jo accepteret hans nej, og havde ikke intentioner om at forsøge mig med noget. Jeg gik lidt for mig selv, og sagde inde i mig selv, at han ikke skulle være bange, jeg ville ham ikke noget. Jeg følte jo stadig det var helt forkert, men hvad skulle jeg gøre??. Nå men det korte af det lange er, at begyndte at nærme sig, men havde dog stadig sagt nej.
Så kom vi hjem, og Jens skulle pludselig på Jyllandsturne og besæge venner, og ville komme forbi mig, ja og så er han altså blevet hængende i de sidste 20 år, hvor vi langt det meste af tiden har stortrives i vores langdistanceforhold. Og det er ne stærk historie for mig, netop fordi jeg kunne mærke helt ind i hjertekulen, hvad det var rigtigt og vigtigt, selvom andre ikke kunne se det.
Jeg ønsker dig en rigtig dejlig tur til dit elskede Paris.
Kærligst Pernille.
Ej jeg er helt rørt af den søde historie, Pernille. Hvor er det en fantastisk kærlighedshistorie! <3
Kære Jane
Glæder mig også bare til at følge dig i Paris, byen som du jo kender og hvor du sikkert får lyst til at opsøge de steder, som betød noget for dig dengang. Jeg er så sikker på, at du vil kunne få tiden til at gå med måske at skrive, finde lækre steder, hvor du kan få lækker, rigtig mad, gense de skønne parker, opleve stemninger og også savne mand og børn en “lillebitte” smule og også synes det er godt. Rigtig, rigtig god oplevelse og tak fordi vi må være med?
Knus fra Ida ???????
Tak Ida. Det er så hyggeligt, at I har lyst til at være med. Så behøver jeg ikke føle mig helt alene jo :)
Rigtig god tur. Jeg vil rigtig gerne høre mere om, hvordan det kommer til at gå i Paris, og hvordan du oplever det at være alene på den måde i 14 dage.
For mig er det både en fristende og skræmmende tanke, fristende på den måde kun at tage hensyn til en selv, og skræmmende at være alene og ikke have familien i nærheden.
Det bliver også spændende at høre mere om dine bogtanker.
Det er bestemt både fristende og skræmmende for mig også. Og det at vælge mig selv på den måde, i stedet for at gøre det, der er bedst for mand, børn etc. er også nyt. Men det føles rart og rigtigt så jeg håber, det betyder, at jeg er på rette spor.
Og jeg kommer helt sikkert til at skrive om aleneheden.. :)
Kære Jane. Rigtigt god tur. Jeg rejser en del i mit arbejde, og selv om der har været meget afsavn for både mig og familien, så har det givet os alle noget helt andet. Evnen til at være sammen på afstand, skrive sammen i stedet for at tale (ofte god refleksion i det), og mulighed for at jeg kunne gøre det, jeg elsker (rejse!), alt imens min mand kunne være mere hjemme, som han holder af. Og at vi alle 4 kunne rejse sammen og opleve ind imellem. Så vil egentlig bare sige, at hvis det er godt for dig, så er det ultimativt også godt for mand og børn. De har også super godt af en periode alene, hvor de fælles skal klare det, hvor du plejer at træde ind. Og de får en glad mor/hustru hjem – det er meget værd.
Glæder mig til at følge dig fra “min” by.
Mange hilsner Christel.
Jeg glæder mig bare til at følge dig – rigtig god tur ?
Tusind tak, Louise! <3
Kære Jane! Jeg vil ønske dig en rigtig god fornøjelse i Paris med et finde dit indre, opdage dig selv, og ønske dig stort til lykke med dit mod i dit sociale eksperiment. Og til lykke til din familie, som udviser dig stor tillid til at realisere dig selv – du er på toppen af M-pyramiden – hvad mere kan man ønske sig ;-)
Jeg er spændt på at følge din fagpersonlige udvikling på din blog og hepper på dig her på sidelinjen.
Måske du også får overskud til at kigge på Louvre? :-)
Bedste hilsner Maj-Britt
Hvor er det sjovt, du nævner behovspyramiden, for det er jo så rigtigt. Og det får mig til at føle mig helt vildt priviligeret og heldig :)
Louvre, ja måske. Kunst er så fremmed for mig, så der er jeg virkelig på udebane. Men det kan jo også være tegn på at jeg virkelig har noget at hente der!
Jeg kunne godt tænke mig at høre om lækre restauranter/caféer du finder dernede og hvad du spiser?
Jeg elsker at få gode tips til restauranter i udlandet og jeg har selv for mange år siden boet et år lige uden for Paris, men der fik jeg desværre ikke udforsket forskellige restauranter nok.
MVH Marie ?.
Og rigtig god tur, jeg synes dit eventyr lyder fuldstændig fantastisk!
Åh ja, jeg glæder mig så meget til at gå på jagt efter nye gode steder. Og tak – jeg glæder mig helt vildt!
Seriøst… tag i Disneyland en dag… og nyd stemningen, musikken og magien
Ikke en dårlig idé! Jeg har besøgt dem et par gange men det er godt nok mange år siden. Og dengang syntes jeg, det var SÅ magisk og fint!
Rigtig god tur, jeg glæder mig i hvert tilfælde til at følge med på sidelinjen i dine overvejelser, tanker og udfordringer:)
Jeg glæder mig SÅ meget til at følge med. Det bliver fedt for både dig, din familie og os der elsker din blog og bøger. Tror sagtens du kan slendre i 14 dage og nyde at lade tankerne få frit løb. Husk at gøre lige præcis det du har lyst til, for tiden vil flyve.
Du nævner ny bog om det bliver når du er i Paris ellers senere er forhåbentlig ikke så vigtig. Men jeg har længe ville spørge om det var noget du havde i dine tanker. For dine bøger hjemme under mit sofabordet er ved at være godt slidte og gennem nulret.
God weekend ?
Jeg tænker også, at jeg sagtens får tiden til at gå. Det er jo Paris!!
Og bog… ja måske. Men det er så stort et arbejde at jeg både lige skal vurdere det ift. tid og ja, økonomi, inden jeg forpligter mig til noget :)
Rigtig god weekend til dig også, Heidi!