På Wokshop


I dag har jeg brugt alle mine ressourcer på ikke at kaste mig frådende ned i chokoladeskålen. Jeg er bagstiv (ja, jeg ved godt, at det er onsdag!), og jeg har været vågen siden kl. 02.30 i nat. Gaaaab…

Men… Jeg havde bare verdens bedste aften i går. Jeg havde deadline på min besvarelse af det EU-udbud, jeg har knoklet med de sidste par uger, så jeg havde lavet en date med en kollega og en ekskollega om, at vi skulle på Wokshop og “hønse”. Og så gik der rødvin i den. Og jeg gav slip, og skød fornuften til hjørne, og det var bare lige, hvad jeg trængte til. Jeg gik pligtopfyldende i seng ved 23-tiden (tror jeg nok), men kl. 02.30 vågnede jeg, og lå lysvågen, indtil kl. 05.00, hvor jeg besluttede, at det ikke nyttede noget at blive liggende, og derfor stod op. Jeg kan bare ikke sove ovenpå stimulanser, om det så er sukker, s.e.x., motion eller alkohol. Det er prisen, jeg betaler for aftenudskejelser. Suk…

Men nøj, hvor var det altså skønt at blive luftet lidt. Og maden var god. Som jeg synes, den som regel er på Wokshop. Jeg fik en thai-suppe med kylling til forret og en thai beef salad til hovedret. Og nok rødvin til at cyklen slingrede med mig hjem. Rødvinsbrandert på en tirsdag! Muligvis et koncept, der bør kigges lidt nærmere på ;-)

Mangler du inspiration til morgenmad og frokost?

… og har du en airfryer? Så er min nye e-bog lige noget for dig. Her får du 30 nye Keto-opskrifter på morgenmad og frokost, du kan lave i din airfryer. Nemt, hurtigt, lækkert og sundt.

Du sparer 20% lige her >>

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

3 kommentarer til “På Wokshop”

Skriv en kommentar