Overspisning


Overspisning er et alvorligt problem og noget, som kan have store konsekvenser for både krop og sind. Alligevel er der en del uenighed om, hvordan man bedst bliver dette problem kvit. 

Traditionel behandling af overspisning (tvangsoverspisning/BED) indebærer som regel, at man ikke må lave restriktioner på nogle typer mad. Alt skal være tilladt og alt skal kunne spises med måde. Derfor er det også kontroversielt, når folk står frem og fortæller om, hvordan de sluppet af med trangen til overspisning med en kost som Keto, som udelukker stort set alle kulhydrater. 

Jeg synes nu, det giver meget god mening. Ingen overspiser i kød og broccoli, siger jeg tit. I stedet overspises der i ting med højt kulhydrat- og fedtindhold (is, slik, kiks, brød, kage, chips osv.).

Og det er ikke noget, jeg bare finder på.

Forskere har undersøgt makronæringsstofsammensætningen af 237 overspisningsepisoder og fundet, at den gennemsnitligt så sådan her ud:

  • Protein: 9-12%
  • Kulhydrat: 45-50%
  • Fedt: 40-43 %

Ikke den store overraskelse, vel? Lavt proteinindhold, højt kulhydrat- og fedtindhold.

Forskellige madvarer – forskellig effekt på hjernekemien

Jeg forstår ikke, hvorfor vi ikke taler mere om, at forskellige madvarer har forskellig effekt på vores hjernekemi. Og at dette styrer vores impulser som hvad og hvor meget vi spiser.

Hvornår har du sidst mødt en, der overspiste i bøf og broccoli? Og som gemte papiret fra det i skraldespanden, så familien ikke skulle opdage det? Eller sneg sig til at spise bare lidt ekstra bøf og broccoli, imens ingen så det? Eller som stjal bøf og broccoli fra deres børn, når de ikke så det og løj om, hvor det var blevet af? Eller som stod op om natten for at spise bøf og broccoli?

Erstat bøf og broccoli med sukker og svar mig på det samme spørgsmål.

Casestudie om overspisning: Keto uden kaloriekontrol

Et casestudie publiceret i Journal of Eating Disorder undersøgte effekten af en ketogen diæt på tre overvægtige patienter, der gennem deres voksenliv havde oplevet hyppige tilfælde af tvangsoverspisning.

Alle tre individer rapporterede at lide af tvangsoverspisning og madafhængighed.

De blev først undervist i, hvordan man kan ændre kost til Keto. Hovedpræmissen var, at de dagligt skulle stræbe efter at indtage en kombination af makronæringsstoffer på omkring 10% kulhydrat, 30% protein og 60% fedt i en periode på mindst 6 måneder.

En anden nøglekomponent var, at patienterne i modsætning til mange alternative diæter, blev instrueret i ikke at tælle kalorier overhovedet.

De blev også rådgivet til at forvente kortvarige bivirkninger ved overgang til den nye kost, såsom hovedpine, træthed og forstoppelse, hvilket de alle oplevede og overvandt.

Mindre overspisning og vægttab

Selvom antallet af deltagere var ret lille, var resultaterne af studiet opmuntrende. 

Alle tre rapporterede “betydelige reduktioner i episoder med tvangsoverspisning og symptomer på madafhængighed, herunder reduceret trang til overspisning og oplevelse af kontroltab”

De tabte desuden mellem 10 – 24% af deres samlede kropsvægt

De rapporterede vedligeholdelse af behandlingsresultaterne (vægttab og spisevaner) ved opfølgning efter 9 mdr. og igen efter 17 mdr. efter studiets start.

Det er både imponerende og opmuntrende, men det er værd også lige at nævne, at det drejede sig om tre personer og at case studier er allernederst i evidenshierakiet. Det skal vi altid huske.

Når jeg alligevel synes, at det er interessant, er det, fordi dette er en historie, jeg har hørt så utroligt mange gange i løbet af årene. Keto slukker for de konstante mad/binge tanker og gør det nemmere at blive fri for overspisning. Mange madmisbrugere spørger tit, om det ikke er for kedeligt eller ensformet at spise på den måde og det er jo netop et udtryk for, at man er vant til at hente et kick fra maden, man spiser. Maden på Keto smager dejligt, men den giver ikke festfyrværkeri i belønningscentret, som madvarer med højt kulhydratindhold gør. Og det er nok netop nøglen til, at det er så effektivt.

Overspisning og madmisbrug er skamfuldt

For noget tid siden fik jeg en mail fra en tidligere deltager på mit Sukkerfri-kursus. Overspisning, sukkermisbrug og -afhængighed er utroligt skamfuldt og derfor ikke noget, vi taler højt om. Af den grund er det nemt at tro, at det er et problem, man står helt alene med.

Denne modige person udviste mig den store tillid at beskrive sit misbrug i detaljer. Og det gjorde mig både glad og rørt. Personen har accepteret, at jeg viderebringer historien anonymiseret. 

Kære Jane

Jeg vil gerne sige dig tak.

På dit sukkerfri kursus lykkedes det for mig, hvad jeg har forsøgt siden jeg var 30 år. Nu er jeg 69 – og har fået konstateret diabetes. Sukkerværdierne har jeg dog fået normaliseret ved at spise efter keto principper

Men jeg faldt voldsomt i, den ene gang efter den anden. Som om noget kom ind i sindet og overtog styringen og så fandt jeg mig selv i et sukker orgie.

Skal jeg beskrive det nærmere?

Eksempel: Vi var i Lidl. Og jeg ledte efter en bestemt ting i fryseskabene. Så var der en Daim tærte. Mums. Og der var også sådan en tærte med tærtebund og så fyldt op med creme. Så er jeg solgt. Og så var der også en lagkage med flødeskum. Jeg besluttede mig for, at jeg måtte bare have alle tre.

Nu sad min kæreste jo og ventede ude i bilen, så jeg kunne jo ikke bare komme slæbende med 3 store æsker. Jeg spiser jo ikke sukker. Så jeg planlagde at næste morgen, når jeg kørte hjem fra min kæreste, ville jeg lægge vejen omkring Lidl og købe kagerne!

Som sagt, så gjort. Da jeg kom hjem næste morgen og ville lægge kagerne i fryseren, ville jeg bare smage et lille stykke af daim tærten. Bare sådan 1 cm.

Da jeg havde spist det halve af tærten, kom jeg til mig selv.

Hvordan kunne jeg beslutte og planlægge, sove på det om natten og udføre det næste dag? Velvidende at jeg har diabetes og risikerer organskader, nerveskader og skader på synet?

Og jeg var jo fast besluttet på ikke at spise sukker? Jeg synes, det er uhyggeligt.

Det er jeg kommet ud af, takket være dit kursus. Tak.

Beskrivelse af, hvordan madtankerne tager over og dikterer adfærden, selvom der er enormt meget på spil (helbredet), er så uhyggeligt godt beskrevet og jeg er sikker på, at mange vil kunne nikke genkendende til det.

Madmisbrug og andre former for misbrug

Og selvom man fra officiel side ikke er klar til at anerkende madafhængighed på linje med alkohol- eller stofafhængighed, er det åbenlyst, at en del af adfærden er påfaldende ens. Det er derfor et kors for min forstand, hvorfor vi anbefaler så forskellig behandling. Alkoholikeren og stofmisbrugeren får tilbudt hjælp til at afstå fra sit stof og leve uden det, mens den sukker/madafhængige skal lære at indtage sit ‘med måde’. Og hånes endda tit for sit ønske om at leve uden sukker. Jeg fatter det vitterligt ikke.

Jeg er helt åben overfor, at der sikkert fint kan være nogle, der kan spise deres tidligere ‘binge-foods’ med måde. Men jeg ved også bare, at mange oplever det som hundrede gange nemmere bare at lade være med at spise de ting, der trigger disse madtanker og denne insisterende spisetrang. Når man ikke spiser dem, fordufter trangen til dem stille og roligt.

Sukkerafvænning i tre faser

På mit Sukkerfri-kursus arbejder vi med sukkerafvænning i tre faser:

  1. Den akutte fase (detox), hvor vi med hjælp fra effektive kostråd lindrer abstinenser og sikrer, at du er sukkerfri fra dag 1
  2. Forståelsesfasen som giver indsigt i misbrugets mange former og som hjælper til at undgå tilbagefald
  3. Fremtiden – den sidste fase ‘forevigtfasen’, der hjælper med strategier til svære perioder (jul, ferier osv.) og med at finde en balance i at leve et almindeligt liv med en særlig sårbarhed overfor disse madvarer

Det er effektivt og for mange er det den manglende brik til at opnå langtidsholdbar succes med kost som Low Carb og Keto. Vi har ikke alle den samme sårbarhed overfor sukker (som i virkeligheden er en dopaminubalance i hjernen), men de af os, der har, har brug for at have flere redskaber i spil for at lykkes.

Læs mere om kurset her >>

Nogle gange kan jeg ikke lade være med at tænke, om disse overspisningsepisoder er en normal reaktion på et unormalt fødevarelandskab. Vores ur-hjerne er helt enkelt ikke gearet til den overflod af hyperstimulerende fødevarer, som vi omgås i dag. Det triste er, at der ingen udsigt er til, at vores fødevarelandskab kommer til at ændre sig. Nogensinde. I stedet er vi overladt til os selv til at finde en måde at navigere i det. Det er både skørt og trist, synes jeg.

overspisning

Brug for en hjælpende hånd med vægttab?

Prøv min fleksible Keto kostplan. Den er nem og realistisk, selv i en travl hverdag.

Se kostplanen her >>

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

2 kommentarer til “Overspisning”

Skriv en kommentar

  1. For mange, mange år siden – sikkert før årtusindeskiftet … Da forvildede jeg mig ind til nogle møder hos OA – en pendent til AA – Anonyme overspisere … Dengang var jeg absolut ikke klar til noget som helst, og kunne passende slå det hen med at det var noget amerikaniseret pis … Men deres filosofi var allerede dengang, at vi måtte erkende at vi var magtesløse overfor hvede og sukker … Det har jeg tænkt på mange gang efter jeg er gået keto/lc -vejen …

    Svar
    • Ja, så sandt. Jeg tænker egentlig bredere på det. Enhver madvare, som man oplever at ikke kunne kontrollere, må man erkende at abstinens er bedste redskab til. De indeholder ofte sukker og hvede og det udelukker en hel del. Men hos Keto folk ser du fx overspisning i mælkeprodukter (flødeskum, cremefraiche og ost) og nødder og nøddesmør. Peanutbutter som en af de helt store. Selv har jeg en ting med macadamianødder. Jeg spiser simpelthen til posen er tom og de er jo ekstremt fedtrige (80%). Så jeg har simpelthen erkendt at jeg er nødt til at stoppe med at købe dem :)

      Svar