Ostevafler med spinat, laks og avokado


Lyder ostevafler med laks ikke bare for lækkert? Det er det!

Lige siden jeg spiste disse ostevafler med laks, spinat og avokado til frokost i går, har jeg glædet mig til at dele opskriften med jer! Det var bestemt en af de lækreste frokoster, jeg har spist længe, og jeg spiste endda den lækre grønne sandwich tidligere på ugen, så konkurrencen var stor.

LCHF ostevafler med spinat, laks og avokado - opskrift her: Madbanditten.dk

Ostevafler med spinat, laks og avokado

Føj til favoritter Udskriv Pin
2
|
15 minutter

Ingredienser

4 ostevafler

Fyld

Sådan gør du

  • Blend eller pisk æg sammen med cremefraiche. Put Pofiber i og blend eller pisk igen.
  • Rør den revede ost ud i æggemassen.
  • Opvarm vaffeljernet og bag vaflerne heri. Den revede ost falder jo lidt til bunds i dejen, så jeg sørg for at du får ost med i hver vaffel. Osten giver virkelig god smag og også en fast og ikke-så-æggeagtig konsistens.
  • Top vaflerne med laks og avokado i skiver.

Egne noter som Plus medlem

Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter

Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem

Ostevaflerne kan fint fryses og det kan derved være en af de ting, man ind imellem laver i weekenden og fryser ned. Så kan man nemt tage en eller to op på dage, hvor tiden eller overskuddet er småt.

Det passer mig fint på travle dage, hvor jeg  gerne vil have en mættende frokost men hvor jeg ikke gider stå og lave det helt store.

Salte vafler er desuden geniale til wraps, hotdogs og de smager også dejligt kolde, så du kan snildt bruge dem i madpakken.

Men nu tilbage til den lækre frokost. Opskrift på ostevaflerne får du her.

LCHF ostevafler med spinat, laks og avokado
LCHF ostevafler med spinat, laks og avokado

Vaflerne fyldte jeg med spinat, varmrøget laks og en halv avokado skåret i skiver.

Lidt ekstra cremefraiche gjorde sig rigtig godt på toppen. Kombinationen af laks, avokado og fed cremefraiche er bare alt for lækker!

Er du klar til (Low Carb) jul?

Indrømmet, min jul er ikke 100% Low Carb. Men den er ret Low Carb. Jeg har enkelte ting, jeg ikke vil gå på kompromis med og så spiser jeg Low Carb julemad og -godter for resten. Det gode ved den model er, at jeg slipper for at december bliver én lang sukkerfest, hvor jeg hele tiden har en sukkerdjævel siddende på skulderen. Det er så udmattende!!

Har du brug for Low Carb juleopskrifter på både al den traditionelle julemad og på de lækre julegodter, kan du lade Madbandittens Juleopskrifter hjælpe dig🌲

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

48 kommentarer til “Ostevafler med spinat, laks og avokado”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Hej, Jane.
    Jeg har alle dine bøger, men er også medlem af Plus, mest for netop let at kunne holde styr på kulhydrater, og så bliver jeg lidt frustreret, når der som her står kulhydratindhold MED DIT VALGTE FYLD 😬😕
    Hvad er kulhydratindholdet i KUN vaflen? Og er det ikke muligt generalt at give den information på div. “Ketobrød” mm.? Hvis man gerne vil variere fyldet er det mere relevant en kulhydrat med det fyld du ligger i 🙏🙏
    Ikke at det ikke er dejligt at få inspiration til hvad fyld du foretrækker, men….for at kunne variere og alligevel have styr på kulhydraterne 😊
    Mvh Bettina

    Svar
    • Jeg forstår 100% godt, hvad du mener, men jeg tror desværre ikke, jeg kan løse den for dig. Jeg kan kun lave én energiberegning pr. opskrift og nogle gange er vaflen selvstændig opskrift og andre gange er den en del af et måltid. Jeg synes, det bliver for fattigt, hvis jeg skal lave alle opskrifter i enkeltdele.

      Lige med vafler gør jeg det dog tit og her står de tit alene. Det samme med brød. Jeg tror ikke, det er tit, at jeg laver brød + pålæg. Prøv at se alle vaffelopskrifterne fx. Der er masser uden fyld. Og det samme gælder brødopskrifterne.

      Svar
      • Hej igen,
        Tak for hurtigt svar 🥰
        Jeg forstår godt din pointe, vil bare gerne prøve disse istedet, så undskyld ulejligheden, men kan du fortælle mig hvilken vægt du beregner 1 avokado med, så kan jeg jo regne baglens, ud fra at du et sted skriver at avokado har 7g kulh. pr 100g 😉 (eftersom laks har 0) 😃
        Mvh

        Svar
  2. Det lyder lækkert altsammen, men jeg synes det er bøvlet at lave dem på et vaffeljern, det er svært at beregne hvor lang tid de skal have.
    Selvom termostaten slukker bager de jo stadigvæk….tror jeg prøver noget omeletagtigt næste gang.

    Svar
    • Mit lyser grønt, når de er gennembagte og så tager jeg dem bare ud. Det har ikke slået fejl en eneste gang. Men jeg ved ikke om alle vaffeljern har den funktion🤷🏻‍♀️

      Svar
      • Det har min ikke og hvis jeg venter til de er bagte indvendigt, bliver de pænt brune udenpå, og de smuldrer.
        Men de smagte udmærket :-)
        Måske skulle man prøve at lave dem som pandekager med en smule mel i.

        Svar
        • Aah pokkers. Jeg skal prøve at huske at tage tid næste gang og notere det i opskriften.
          Pandekager er også en mulighed…

          Svar
          • Har du ikke en timer på din, ligesom en mikroovn? Ellers er det måske en thermostat der slukker….og så har du bare været heldig at det passer :-)
            Jeg ville sgu gerne finde noget der kan bruges allround fremfor brød.

  3. Ostevafler lyder megalækkert. Kan man bruge loppefrøskaller i stedet for pofiber?
    Synes det ser ud til at der er rigelig kulhydrat i pofiber?
    Har aldrig brugt pofiber
    Kh
    Henriette

    Svar
  4. Hej Jane. Jeg lavede den blomkålsbearnaisesovs i går. Den smagte bare godt, men har fået lavet for meget. Nu er så spørgsmålet, kan den varmes op igen, og kan den fryses ned ?. Pfh. Tak

    Svar
    • Jeg har faktisk hverken frosset eller genopvarmet men jeg har derimod spist rester af den kold mange gange. Det smager forbavsende dejligt som en klat i salater fx. som jeg har gjort i denne opskrift.

      Svar
    • Jeg har sådan et multijern der hedder Tefal Snack Collection. Der køber man forskellige plader til. Jeg har bl.a. hjertevafler, belgiske vafler, paninitoaster osv. Det fungerer super, synes jeg.

      Svar
    • Svarer lige det samme som til det samme spørgsmål ved den anden vaffelopskrift.

      Måske en smule fiberhusk og faktisk måske også slet ingenting. Jeg tror mest at fibrene giver dem en smule fastere konsistens.. :)

      Svar
  5. Super lækker opskrift som helt klart skal prøves?ville det være muligt at der kunne være en print venlig udgave af dine opskrifter, så man kunne printe dem ud og have liggende når man laver mad

    Svar
    • Yes, arbejder på det. Eller faktisk er funktionen der allerede, den er bare godt gemt. Pt. ligger den under den ‘grønne knap’ ved siden af FB, Twitter etc. Men nyt layout på vej, hvor det bliver tydeligere :)

      Svar
  6. Elsker dine opskrifter. Ved du hvad pofiber er på engelsk? Vi er flyttet til Mallorca og jeg tror jeg er nød til at finde det online eller her i Palma. Skal seriøst bage de vafler- Savner brød ind imellem og da er de et godt alternativ. Tak!

    Svar
    • Nej desværre og jeg tror ikke pofiber fås på de kanter. I Tyskland kalder de dem ‘kartoffelfibre’ (på tysk selvfølgelig). I ostevaflerne her, hvor mængden er så lille, kan du godt erstatte med loppefrøskaller. De hedder ‘psyllium husks’ :)

      Svar
    • Min mand og jeg bor på Costa del sol, og vi har fundet det på Amazon – det hedder “fibra de patata” (kartoffel fiber)

      Svar
  7. De ser lækre ud! Hvordan er energifordelingen mon? Jeg følger Striks LCHF, så jeg ved ikke, om jeg burde vente, til jeg går på alm LCHF?

    Svar
  8. Kan man bruge andet end profiber – hvede- eller rugmel f.eks.? Jeg spiser ikke efter LCHF, men følger bloggen fordi dine opskrifter er virkelig lækre og inspirerende. Mangler dog ofte et “almindeligt” alternativ til de “specielle LCHF” ingredienser ;)

    Svar
    • Det tror jeg sagtens, du kan, Christa! Jeg har ikke bagt med kornprodukter i 5-6 år så mine færdigheder er lidt rustne der ;)

      Svar
  9. Mums har lavet i dag, til min søndagshyggemorgenmed ? Jeg puttede 3 store håndfulde frisk spinat i dejen og blendede den godt. Super lækkert. Jeg lavede en stor portion, så jeg har til nem morgenmad de næste par dage.

    Svar
    • Hold nu op hvor er de lækre. Har lige lavet dem til morgenmad, dobbelt portion så jeg også kan smide en masse i fryseren.
      Jeg havde ikke noget creme fraiche, så jeg puttede hytteost i, og det blev enormt lækkert. Derudover blendede jeg dejen en sidste gang efter osten var kommet i, så osten var jævnt fordelt i dejen, og ikke så nemt faldt til bunds :)

      Svar
  10. I forhold til det forrige blogindlæg med hvorfor man er tyk; Hvor stor en portion spiser du af det her? Den ene vaffel du har vist eller alle 4 med samme fyld?
    Jeg ved godt at jeg skal spise til jeg er mæt, men hvis det er blevet helt messed up pga sultekure og efterfølgende binge eating-anfald er det svært at vide hvornår man er mæt :)

    Svar
    • Det tør jeg faktisk ikke svare på. Jeg har en naturlig appetitregulering, så det falder mig relativt nemt. I det her tilfælde spiste jeg 1 vaffel med fyld (laks, cremefraiche, avokado), og da jeg ikke følte mig helt mæt, tog jeg en skefuld kokosolie i min kaffe bagefter. Og så var jeg mæt. Men det er jeg ikke sikker på hjælper dig at vide. Vægt, måltidsfrekvens, aktivitetsniveau, forbrændingshastighed og den slags spiller jo en kæmpe rolle ift. mængden, man har brug for at spise. Læs evt. også dette indlæg om at sammenligne sig med andre: https://www.madbanditten.dk/pas-paa-med-at-sammenligne-dig-med-andre/
      Måske kunne det være en idé at lave en måltidsplan, hvor du er sikker på at få NOK kalorier og så følge den i nogle dage eller uger, indtil du får en fornemmelse af det. Hvis du i en periode har spist meget sukker/junk kan det være nemt at få et forskruet forhold til, hvor meget rigtig mad, man faktisk kan få for samme kalorier og at lave en måltidsplan med fx 1800-2000 kcal i rigtig mad kan hjælpe til at synliggøre det. Anyway, det er i hvert fald et bud. Rigtig god..bedring, eller hvad man nu siger :)

      Svar
      • 1000 tak. Jeg var også lidt.. nervøs eller hvad man kalder det, for spørgsmålet var egentlig ikke for at sammenligne..:) Jeg har forsøgt at lave en madplan hvor jeg må få knap 2000 kcal. Jeg skriver ind i madlog, og hold nu op hvor jeg synes det er lidt mad jeg må få, når jeg spiser efter LCHF. Der skal ikke meget mayo, smør og nøddebrød til før jeg har nået det antal kcal jeg “må få” og det holder mig overhovedet ikke mæt. :/
        Måske er det fordi jeg er vant til bare at spise alt for meget, eller også sammensætter jeg mine måltider forkert. Jeg kigger videre på din side her, og får noget mere inspiration.. Tak for dig :)

        Svar
        • Volumen kan være lidt anderledes men fylder du godt op med grøntsager, hjælper det på det. Selv oplever jeg det modsatte, at jeg synes jeg kan få enorme mængder mad for de kalorier. Jeg fordeler min mad på tre måltider om dagen (og ingen mellemmåltider). Er jeg sulten efter et måltid, tager jeg en kop kaffe med en skefuld kokosolie. Det er genialt til at få skabt ro i kroppen. Nødder og nøddebrød spiser jeg stort set ikke. Det mætter mig overhovedet ikke. I starten på LCHF kan din krop reagere med alle mulige signaler, herunder konstant sult. Det skyldes tilpasningen. I takt med at kroppen lærer sig at forbrænde fedt i stedet for kulhydrat, mærker mange at appetitten regulerer sig, og nogle gange endda forsvinder. Det skyldes at ketonstofferne virker appetitdæmpende. Well lang snak kort, der er masser af læsestof her på siden :)

          Svar