Orientalske kødspyd på grill


Disse orientalske kødspyd på grill byder på krydret kød med dejlig grillsmag. De er perfekte til aftensmad på terrassen eller til lynhurtig frokost den næste dag.

I dag skulle jeg have været på Skanderborg Festival og høre en masse god musik, men arbejdet vandt den indre kamp, så Søren er taget afsted med en kammerat og har efterladt mig hjemme i selskab med LCHF året rundtWork before fun, eller hvordan er det nu, det er?

Orientalske kødspyd - LCHF

Orientalske kødspyd på grill

Føj til favoritter Udskriv Pin
16 stk
|
20 minutter

Ingredienser

  • 1 kg hakket svinekød (du kan også bruge lam, kylling, okse…)
  • 4 fed hvidløg
  • 1 spsk stødt koriander
  • 1 spsk stødt spidskommen
  • 0,5 tsk stødt ingefær (eller frisk, hvis du har)
  • kanel bare lidt
  • 1 håndfuld krydderurter hakket (det, der gror på terrassen, ender i maden!)
  • 2 æg
  • 1 spsk pofiber eller loppefrøskaller
  • salt og friskkværnet peber
  • 16 træspyd

Sådan gør du

  • Læg træspydene i blød i vand.
  • Hæld kødet op i en stor skål sammen med de øvrige ingredienser og rør med røremaskine, til farsen er godt rørt sammen.
  • Tag nu kødspydene og form en kødpølse rundt om hvert træspyd.
  • Læg dem til side på en tallerken eller et fad.
  • Grill dem på alle sider på en varm grill, til de er gennemstegt.
  • Virkelig lækker aftensmad på terrassen!

Egne noter som Plus medlem

Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter

Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem

Lækre rester af orientalske grillspyd

Men pyt, i stedet vil jeg arbejde og spise rester fra vores lækre aftensmad i går. Vi fik orientalske kødspyd. Måske genkender du dem som en af de mange variationer over kød på pind, men de virker bare hver gang. Ungerne var vilde med disse. De er faktisk altid vilde med kødretter, der er krydret med koriander og spidskommen, så de krydderier vinder ofte herhjemme.

Kødspydene her er lavet på grillen, men kan selvfølgelig også tilberedes i ovnen eller på panden. Portionen er ret stor, og hos os giver den aftensmad til fire (to voksne + to børn) og 2 x frokost til mig efterfølgende. Elsker, når der er rester til frokost!

Orientalske kødspyd - LCHF

Virkelig lækker aftensmad på terrassen!

Orientalske kødspyd - LCHF

Prøv PLUS gratis i 7 dage

Som MadbandittenPLUS-medlem får du adgang til at se energiberegninger på alle mine 2.000 opskrifter, du får din egen favoritside, hvor du kan gemme opskrifter og lave egne madplaner med indkøbsliste, du får en velkomst e-bog om Keto og du kan lytte til min podcast. Du får også adgang til en lukket spørgeside, hvor du kan stille spørgsmål til mig.

Altsammen gratis de første 7 dage.

Ja tak – start prøveperiode nu!

MadbandittenPLUS

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

18 kommentarer til “Orientalske kødspyd på grill”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




    • Godt spørgsmål, jeg prøvede lige at lede lidt rundt for jeg tror, den endte i en af mine tidlige bøger. Det bedste bud, jeg kan finde, er at den svarer til denne her: Blomkålscouscous men hvor jeg bare har brugt broccoli i stedet for blomkål.

      Svar
  1. Hej Jane,

    Jeg har lige købt din Mæt og Slank med LCHF og har lige et spørgsmål.

    Er der slet ingen desserter man kan slippe af sted under den strikse LCHF? Jeg tænker flødeisen eller måske noget helt andet?

    På forhånd tak og tak for en dejlig blog og nogle skønne bøger.

    Mvh Sarah

    Svar
  2. Jeg glæder mig til den nye kogebog, og imens du laver den, så rocker jeg for dig til Skanderborg Festival

    Svar
  3. Ser virkelig lækre ud!
    Du har vel ikke en ide til tilberedning af en gås??? Jeg kan kun finde juleopskrifter med æbler/svesker.. og jeg havde tænkt mig at lave den til min datters fødselsdag – og måske nogle krydrede grill-spyd “on the side” ;-)

    Svar
    • Jeg plejer at skære brystkødet fra gåsen i store tern og lægge dem i en marinade af olie og diverse krydderier på hylden. Laves som grillspyd sammen med diverse grøntsager, hvor hvert gåse-tern pakkes ind i bacon (så gåsen ikke bli’r helt så tør). Min søster, som ellers ikke kan fordrage gås, spiser det med største fornøjelse, når det bli’r lavet på denne måde :)

      Svar
        • Hmm… lårene kunne man evt. sprænge og servere med en god rustik salat og lidt peberrods-snask. Man kunne måske også koge dem kort, smøre dem med en marinade og så lave dem færdig på grillen. Ellers bruger jeg ofte resterne i en vildtfars (jeg er privilegeret jæger med adgang til meget af den slags kød). Og så husk at koge en fond på skroget :)

          Svar
  4. Benjamin er også på vej til Skanderborg uden mig, her var det ikke arbejde, men hverdagen der lod mig hjemme og ham afsted med en ven. Så kan jeg heldigvis bruge tiden på at besøge dig i stedet, vi ses i aften :)

    Svar