Kan I huske oopsies?
Oopsies er en slags LCHF erstatning for brød, hvis man savner konceptet med at lægge sit pålæg på noget. Jeg har brugt oopsies meget. De er gode at have med på arbejde og kaste en tur på risteren til eftermiddagsmåltidet. Jeg plejer at operere med tre varianter: en naturel, en med revet ost i og en med mandelmel. Den sidste er klart min favorit, idet den bliver mest brød- og næsten kageagtig.
Men oopsies består jo af flødeost (Philadelfia) og æg.
Og jeg er jo hoppet på den mælkefrie bølge. Men så var det, jeg fandt denne soja-cream cheese inde hos Urtehuset. Og selvom jeg ikke er tosset med sojaprodukter sådan helt generelt, så havde jeg bare ikke set noget andet alternativ.
Her kommer derfor opskriften på oopsies uden mælk.
Ingredienser
- 3 æg
- 100 g soja-cream cheese fx. fra Urtehuset
- 40 g mandelmel
- 10 g kokosmel
- 1 tsk bagepulver
- 1 tsk kanel
- ½ tsk stødt kardemomme
- 1 tsk loppefrøskaller
Sådan gør du
- Skil æggeblommer fra æggehviderne.
- Pisk æggehviderne stive og pisk æggeblommerne med flødeosten.
- Tilsæt de tørre dele til æggeblommeblandingen og rør eller pisk den i de stive æggehvider, indtil massen er lind.
- Klat dem ud på en bageplade og bag i 30 min. ved 150 grader. Jeg plejer at lave 5-6 stykker af sådan en portion.
Egne noter som Plus medlem
Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter
Jeg bagte en variant i går med mandelmel, kokos og kanel/kardemomme. En lidt sødligere variant til at spise til eftermiddags-teen.
Hej Jane
Nu er det jo en gammel opskrift, jeg har søgt mig frem til her -du ved; det ene link fører til det næste osv…?
Jeg har bagt mange Oopsies, men synes denne lyder værd også at prøve.
Mit spørgsmål går på, om du brugte affedtet mandelmel her, eller om de godt kan hænge sammen med alm. mandelmel?
Mie
Jeg ville bruge det affedtede. Det går bedst med fibrene, synes jeg.
Hej
Har jo hørt man kunne undgå mælkeprodukter – men jeg skal også passe på med soya, som jo er i tofu. Er der mon en tredje oopsie som ikke indeholder hverken mælk, ost eller soya?
Det har jeg desværre ikke løsningen på…
Hej,
jeg har lige bagt dem, men synes det klæber meget fast til bagepapiret, så de går i stykker, når man tager dem af.
Skulle der være fedtstof på?
Nej, det skal der ikke. Jeg plejer at løfte dem lidt fra bagepapiret med en spatel, når de kommer ud af ovnen. Så “gror de ikke fast”. :-)
Bagte oopsies i går og har lige brugt dem til skinketoast til frokost. Perfekt og helt fantastisk!
Jeg må tilslutte mig at opskriften på Oopsies fra din bog er ret salte og jeg er ellers glad for salt :)
Hej Jane.
Tak for gode opskrifter, og en super blog.
Jeg vil prøve at bage Oopsie i dag. Hvordan opbevarer jeg dem og hvor længe kan de holde – ikke at jeg tror det varer længe før de er spist.
Jeg plejer at fryse dem med madpakkepapir imellem. Så er det nemt lige at tage en enkelt op efter behov!
Hej Jane
har lige et spørgsmål til HUSK, hvilken slags er det du bruger i dine opskrifter?
Vi er et ægte par på næsten de 50, som for en måned siden startede på LCHF. Vores hjemmeboende søn på 13 er også med.
Desuden har vi en søn som studerer i Sverige som også er kommet med på bølgen. Har et par bøger, bla. LCHF på 14 dage, men løb lidt kold, indtil jeg fandt din side, så nu skal vi til at prøve nogle af dine opskrifter. Kanon blog.
Hvor dejligt at høre! Velkommen til. Jeg bruger faktisk altid de grove loppefrøskaller, altså svarende til den grønne husk :-)
Hej Jane. Jeg vil gerne hør om de loppefrø du snakker om, er de de samme grønne æske Husk som jeg tage for maven. Jeg hat Colitis ulcarora, og sygehus lægen anbefale det. Men er det det samme som bliv brugt i mange dine opskrifter ?
Venlig hilsen Maritta
Hej,
Fandt din opskrift på kokos-oopsies og har lavet dem 2 gange.. mums og mætter dejligt. Dog undgår jeg også laktose, og har derfor brugt gedesmøreost fra kirks istedet. Og sidste gange 50/50 gedesmøreost/soyayoughurt. Blev supergodt. Dog er der meget salt i så ½ tsk er mere end rigeligt. Tak for super opskrifter. Min søn har iøvrigt udnævnt dine brunchpandekager til “verdens bedste pandekager” :-)
Hej Tine
Tak for din søde kommentar og gode tip til mælkefrie oopsies. Og din søn lyder da som om han har smagsløgene i orden ;-)