Oopsies – opskrift på LCHF-brød


Oopsies – eller cloud bread – som amerikanerne kalder disse var noget af det eneste LCHF-brød, der fandtes, da jeg startede med at spise LCHF for 100 år siden. Så dem har jeg bagt hundredevis af gange.

Dagen i dag har, til trods for tømmermænd, været produktiv. Startede ud med at bage Oopsies, som er en slags æggeagtigt brød. Minder faktisk mest om vandbakkelser og jeg tror nok, at jeg supplerer med lidt mandelmel næste gang, så det får lidt mere brødkonsistens.

Oopsies - cloud bread - de første og de originale LCHF brød. Prøv den gode gamle opskrift her:

Oopsies

5 fra 1 stemme
Føj til favoritter Udskriv Pin
De klassiske LCHF-brød
6 stk
|
30 min

Ingredienser

  • 3 æg
  • 100 g flødeost naturel
  • 0,5 tsk salt
  • 0,5 tsk bagepulver
  • 0,5 spsk loppefrøskaller (reklamelink)

Drys

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 150 grader.
  • Separer blommer fra hvider i to skåle.
  • Pisk hviderne helt stive.
  • Pisk blommerne sammen med de øvrige ingredienser og vend dem forsigtigt i de stive hvider.
  • Så lægger man denne her mærkelige dej ud på bagepapir, drysser dem med sesam, nigellafrø eller ingenting og giver dem 25 min. ved 150 grader.

Noter

De indeholder stort set ingen kulhydrater og kan varieres i det uendelige.
Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem
oopsies - LCHF - Madbanditten.dk

Og så rørte jeg lige en tzatziki.

Søren havde nemlig købt en stor bøtte dejlig, cremet 10% græsk yoghurt, og det blev til en skøn spand stærk tzatziki. Sammen med tzatzikien fik jeg ægte schawarma. Ægte, fordi det faktisk var købt forleden nede hos Schawarmapusheren rundt om hjørnet, som laver så enorme portioner, at vi havde en hel bøtte til overs.

Så det blev til en vaskeægte tømmermandsfrokost bestående af schawarma, tzatziki, salat og oopsie. Glutenfri, LCHF, sund og med rigelig smag.

Opskrift på den bedste tzatziki her: Bedste tzatziki

Faktisk slet ikke tosset:
Oopsies

Og som prikken over i’et, meldte jeg afbud til dagens familiefødselsdag og sendte mand og børn afsted uden mig.

Så inden længe tror jeg, at jeg pakker mig ind i jakker og uldtæpper og sætter mig ud i et vindstille hjørne på altanen med en varm kaffe latte og et dameblad. Solen skinner for vildt over København, og selvom jeg er lidt lysfølsom i dag, længes jeg efter at mærke varmen i ansigtet. Det der weekendkoncept, det holder altså!

God weekend derude!

Skal jeg hjælpe dig i gang med Keto?

Få hjælp fra mine madplaner, komplette kostplaner til vægttab eller mit populære Keto kursus.

Se mere her >>

 

64 kommentarer til “Oopsies – opskrift på LCHF-brød”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Hej Jane

    Vil afprøve denne opskrift, men når jeg læser de gamle kommentarer, så tænker jeg;

    skal jeg bruge loppefrøskaller som i opskrift, mandelmel, pofiber eller husk som der omtales?

    Tak for mulighed for at få næringsindhold i dine gode opskrifter.

    Hilsen Mona

    Svar
  2. 5 stjerner
    Meget lækre og luftige, jeg har eksperimenteret med flere forskellige frø, kerner og hakkede nødder.
    Super god opskrift

    Svar
  3. For første gang bagte jeg oopsies med mandelmel i. Og for første gang kan jeg ikke få dem af bagepapiret…..)c:

    Hvad gør jeg?

    Svar
    • Hej Susanne
      Uanset om jeg har mandelmel i eller ej, løfter jeg dem altid fra bagepapiret med en spatel, når de kommer ud af ovnen. Det gør jeg faktisk med alt bagværk. Derefter lader jeg dem afkøle.

      Svar
  4. Jeg har også lavet vafler ud af denne opskrift og de blev faste og bløde i konsistensen. De er så hjernedøde nemme at lave. Tak for opskriften ??

    Svar
  5. Jeg erstatter husk med 15g smagsløs proteinpulver. På den måde er der lidt flere proteiner i kosten, hvilket er nødvendigt for mig ?

    Svar
  6. Hold nu op❤️❤️❤️Tusind tak for disse skønne og nemme brød. I weekenden fungere de som lækre rundstykker med smør og fuldfed ost, i hverdagen ryger de i madpakken med alverdens lækre hjemmerørte fiskesalater, pålæg eller bare ost. Så passer rødpeber super godt til???TAK

    Svar
  7. Jeg ved ikke hvad jeg gør forkert, jeg følger opskriften som jeg skal, men synes virkelig de smager så meget af salt,at jeg ikke kan spise dem ?

    Svar
  8. Hejsa har prøvet den opskrift flere gange, lækre. Jeg har prøvet at lave en variant, hvor jeg har skiften osten ud med , buko bacon ost og udeladt salt, bliver også lækre.

    Svar
    • Det ved jeg ikke, men du kan selv regne det ud. Der findes masser af online kalorietællere, hvor du kan plotte ingredienserne ind i :)

      Svar
  9. Hej Jane, dejlig blog – og dejlige bøger, og derfor også lidt synd, at den opskrift på Oopsies, hvor du bruger 1 tskf salt nu kan ses på Nemlig.com i dag. Her henviser de til dine opskrifter, og jeg tænkte, at hvis de gør det, må det vel være med din tilladelse, så hvis andre beder om lov til at trykke dine opskrifter, kunne du måske få indføjet, at den hele tsk. salt skal ændres til ½… (eller mindre) – .. Vil det være håbløst besværligt? Jeg ved selvfølgelig godt, at når det først er ude i form af bøger, kan det være svært at ændre. Så det er mere de steder, hvor du efterfølgende er i dialog om opskrifterne.

    Svar
  10. Hej :)

    Elsker din hjemmeside og alle opskrifterne er virkelig lækre !!

    Jeg har dog et problem med Philadelphia ost og har andre i familien der simpelthen ikke kan spise det… Er det muligt at man kan bruge et andet mælkeprodukt som erstatning og få nogenlunde samme resultat ?? :)

    Mange tak

    Svar
  11. Hej hej
    Hvor længe kan oopsies holde sig (både i køleskabet og ikke på køl)?
    Jeg skal nemlig til en turnering i weekenden og mangler noget brød, som jeg kan tage med. Da jeg spiller curling ville de naturligvis nemt kunne ligge rimeligt koldt det meste af tiden :)
    Thea

    Svar
  12. hej :)
    Først tak for en super lækker blog! Dejligt med inspiration til en masse lækre retter.
    Kan disse Oospies fryses?

    Svar
  13. Hejsa Jane, nu har jeg bagt disse mange mange gange og tænker hver gang på om dejen mon kan bruges til at lave Profiteroles af? Jeg vil bage dem i muffins forme for at få højde på og så lave en vanilje creme som jeg sprøjter ind i også direkte i fryseren. Tror du er Mission impossible?

    Svar
    • Jeg har tænkt det samme men har ikke prøvet. Hvis du giver det et forsøg, må du meget gerne give en tilbagemelding :)

      Svar