I denne her uge har jeg holdt to bogreceptioner, drukket alt for mange bobler og vin og spist hindbæris til frokost. Ikke ligefrem en almindelig uge i mit ellers så stilfærdige liv.
Om to bogreceptioner og hindbær-is (med en grøn overraskelse)
Føj til favoritter Udskriv PinIngredienser
- 150 g frosne hindbær
- 150 g frosne broccolibuketter
- 0,5 banan i skiver
- 1 frisk mynte
- 0,5 tsk vaniljepulver
- 1 dl kokosmælk
Sådan gør du
- Blend hele balladen og hæld i en skål.
- Drys med dine ønskede toppings. På denne havde jeg rå kakaonibs, bipollen og lakridsgranulat.
Egne noter som Plus medlem
Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter
Jeg ved ikke, hvordan jeg skal tolke, at begge mine bogreceptioner skulle foregå i skybrudslignende vejr, men derfor endnu mere tak til jer, der trodsede det uhyrligt dårlige vejr og stadig kom forbi og sagde hej. Det er altid dejligt at møde jer derude i det virkelige liv, og jeg elsker at opleve jeres begejstring og glæde. Og tak for mine nu semi-raslende æggestokke som følge af at flere af jer havde søde babyer med. Tsk tsk. Jeg vil hjem og kysse på mine to 10-årige i stedet!
Og tak for de pæne ord om MADGLAD, som stille og roligt tikker ind allevegne. Det gør forfatteren glad :) Du kan stadig nå at sikre dig et eksemplar til 200 kr lige her: MADGLAD – lær dit barn at elske rigtig mad! (adlink til Saxo.com)
Dagen efter sådan en omgang er jeg altid lidt mat i sokkerne, men det er der nok ikke noget at sige til. Efter bogreceptionen i KBH i tirsdags, spiste jeg fx hindbæris til frokost, fordi jeg ikke orkede andet. Hindbæris med en lille grøn overraskelse godt nok men stadig is. Og sådan nogle dage er egentlig meget dejlige også.
Isen var så dejlig, at jeg synes, I skal have opskriften på den.
*hindbær fra frost frarådes at bruge uden at koge dem først af risiko for at få overført novovirus. Jeg lever livet på kanten her og koger ikke mine. Det er måske åndssvagt, og jeg skal nok sige det videre til den ansvarlige voksen, når vedkommende igen indfinder sig.
Og forresten, så tak for dine finde indlæg omkring blogning – de har været til stor gavn for mig her i opstarten af min egen lille mad blog :)
Wow, den ser god ud :)
Hvordan undgår du at den krystaliserer?
Jeg fryser den ikke men spiser den direkte :)
Kære Jane
Til lykke med din nye bog! Den ser indbydende ud og jeg glæder mig til at nærstudere den i de næste kommende fridage:-) Sjovt nok havde jeg skrevet bogreceptionen i kalenderen til i torsdags, men så fik jeg mig en lille bytur i stedet.
Jeg håber at kunne lokke lidt mere grønt i mine lettere kræsne tvillinger (også på 10 ) Kød og alle lækkerierne er ikke noget problem. Jeg synes det er virkelig godt at, du slår et slag for maden og kvaliteten af samme til vores poder! Bliv ved med det:-)
Kh Anne ( en af dine ellers “stille” fans)
Der er også mange gange fundet hepatitis A — så det er vel rettere med livet som indsats – end on the egde du lever ?
Undvære hellere fibre de få gange jeg bruger bær end spiser bær med afføring/opkast – Hver sine lyster ?
Ellers dejlige opskrifter ?
Hej Jane
Jeg var forbi og hilse på i går (og købe en bog selvfølgelig).
Det var hyggeligt at være der – en god stemning.
I aften skal min familie udsættes for Shepherd’s Pie ☺
Jeg regner med, at det nok skal glide ned ?
Hilsen Connie
Tak fordi du kom, Connie. Håber familien bider på ;-)
I Netto kan man købe hindbær firkanter (og jordbær) på frost. De er allerede varmebehandlet. Mega smart :)
Jaah, jeg ved det godt. Jeg synes bare ikke, det er så smart. I deres behandling har de siet fibrene fra, og det påvirker den glykæmiske belastning. Jeg vil have hele bærret, inkl. fibre. Ikke kun den søde saft… :-/
Jeg fik tilsendt bogen i forgårs (den var selvfølgelig forudbestilt) og begejstringen vil ingen ende tage. Den er indbydende, nem at gå til og et super supplement til dine LCHF bøger. I aften skal Disney ses mens vi smager rødbedebrownie, og flere af opskrifterne er allerede på næste uges madplan :-) Den tror jeg vi bliver glade for!
Ej hvor er det fedt at høre. Tusind tak <3
Kære Jane,
Jeg var en af dem, der trodsede haglbygerne i Aarhus og kiggede forbi. Jeg glemte dog helt at spørge dig om de ting, jeg havde tænkt mig at spørge om -det må være kendisfaktoren, som blændede mig.. hihi. Det gør jeg en anden dag på bloggen.
Det var hyggeligt at hilse på dig- og få et eksemplar af din lækre bog. Den er så fin. Min datter og jeg har siddet og hygget med den her til morgen og der er bestilt banansoftice til fredagsslik :-) Tusind tak for evig inspiration! Kh Mia
Hvor er du sød – haha! Og tak for i går og for de pæne ord om bogen. Og spørgsmålene, dem stiller du da bare her! :)
Hej og tak for dit arbejde…:-) Kan man ikke bruge en hindbærsovs til risengrød? Hindbær, vand, vanilje og Sukrin? (Har tænkt mig at lave den med Shirataki ris, hvis du også vil prøve)
Jo det lyder da ikke tosset.
Jeg kan slet ikke have de der shiratakiprodukter i munden, så den hopper jeg lige over, tror jeg :)