Grøn smoothie med broccoli


Grøn smoothie med broccoli skal kun have selskab af en smule frugt for at smage rigtig godt. Prøv selv denne grønne smoothie derhjemme. Den er let for frisk og falder rart i maven.

Grøn smoothie med broccoli

Grøn smoothie med broccoli

Føj til favoritter Udskriv Pin
2 personer
|
15 minutter

Ingredienser

  • 200 g frosne broccolibuketter
  • 100 g avokado
  • 60 g kiwi
  • 60 g æble
  • 100 g agurk
  • 1 tsk chiafrø lagt i kogende vand i ca. 10 min. (kan udelades)

Sådan gør du

  • Start med at lægge chiafrøene i blød i en smule kogende vand, så de kan gelere. Eller glem dette punkt, hvis du ingen har.
  • Hæld lidt lunkent vand over broccolibuketterne, så de kun er semifrosne. Hæld dem i blenderen eller foodprocessoren sammen med avokado og kiwi.
  • Æble og agurk skal igennem juiceren og juicen hældes herefter over i blenderen/foodprocessoren.
  • Blend det hele godt sammen og tilsæt de gelerede chiafrø til sidst og blend en gang til.
  • Tilsæt isterninger, hvis du har brug for at den er koldere. Jeg synes, broccolien holdt den fint kold.

Egne noter som Plus medlem

Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter

Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem

Tilvalg og fravalg

Jeg er helt opslugt af tanken om, at sundhed handler om at vælge til og ikke om at vælge fra. Det kan måske synes mærkeligt, når man som jeg lever uden korn og sukker, og det for mange virker som en hel masse fravalg og forbud, men som jeg også har skrevet om flere gange før, så opererer jeg overhovedet ikke med forbudstanken.

Det er ikke nogen hemmelighed, at idéen om, at noget mad er “forbudt”, er en rigtig skidt strategi. Hvis man siger til sig selv, at nu må man ikke længere spise brød/sukker/pasta/younameit, så vil de fleste før eller siden blive trodsige som en 3-årig og spise lige netop det. Ha! Jeg bestemmer! Yes! Så du det?  

Vi har alle brug for følelsen af at være i kontrol. Og derfor er det så vigtigt at vende tanken om. Jeg kan da spise al det brød og sukker, jeg overhovedet vil. Jeg vælger bare ikke at gøre det.

Idéen om at vælge de gode ting til, handler selvfølgelig om, at de dårlige ting derved ryger ud af sig selv. Når din krop får en masse næring fra grøntsager, gode proteiner og fedt, vil den ikke længere bede om at få lov til at sætte tænderne i et stykke hvidt dødt brød. For den får intet derfra, den kan bruge. Og det er måske ikke lige det smarteste budskab at komme med på en fredag, hvor mange sidder med tænderne i fredagsbasserne på kontoret, fordi det nu engang er det, man gør. Pyt med det. Der er en ny dag i morgen.

Et skud vitaminer til morgenmad

I mellemtiden kan vi så starte dagen med en broccolismoothie. Aaarh mand, hvor glædesløst! Kan jeg lige høre jer udbryde, men det behøver det altså slet ikke være. Denne labre sag serverede jeg endda for min store, stærke Bedre Halvdel, og han syntes, at den smagte overraskende godt. Og så har man lige sikret sig et skud vitaminer fra morgenstunden.

Men smoothien skal selvfølgelig ikke stå alene, for vi skal jo være mætte helt til frokost. Derfor fik vi spejlæg stegt i godt med kokosolie med purløg og lidt smeltet ost. Et par tynde skiver pancetta på toppen, og så var jeg mæt til langt over middag.

Du finder alle mine andre opskrifter på smoothies og greenies her.

Grøn smoothie med broccoli
Grøn smoothie med broccoli

Rigtig god fredag derude!

 Indlægget indeholder affiliatelinks.

Er du klar til (Low Carb) jul?

Indrømmet, min jul er ikke 100% Low Carb. Men den er ret Low Carb. Jeg har enkelte ting, jeg ikke vil gå på kompromis med og så spiser jeg Low Carb julemad og -godter for resten. Det gode ved den model er, at jeg slipper for at december bliver én lang sukkerfest, hvor jeg hele tiden har en sukkerdjævel siddende på skulderen. Det er så udmattende!!

Har du brug for Low Carb juleopskrifter på både al den traditionelle julemad og på de lækre julegodter, kan du lade Madbandittens Juleopskrifter hjælpe dig🌲

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

21 kommentarer til “Grøn smoothie med broccoli”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. jeg har k’øbt et repetitions kickstart kursus, og glæder mig til de daglige ‘godmorgen’ mails!
    Under første forløb – januar 2020 tabte jeg 8 kg ! langsomt og sundt dvs. 1 til 11/2 kg om måneden, – sidst på sommeren gik vægttabet i stå (jeg manglede ellers kun 2 kg førend jeg var tilbage til min vægt – fra før jeg startede antidepressiv medicin)
    Her i julen har så taget 1 kg på ;-)
    Så nu må vi se :D

    Svar
  2. Hej Jane
    Kan æble og agurk ikke komme med i blenderen? Hvorfor skal det i saftpresseren?
    Hvis denne greenie tilsættes proteinpulver af god kvalitet, kan den så ikke udgøre det for morgenmad?
    Mvh Lisbeth

    Svar
    • Jo, du kan godt bare tilsætte vand og blende hele baduljen. Og du kan godt tilsætte proteinpulver og få et mere mættende måltid ud af det men nok også noget fedt så. Min erfaring er dog, at det ikke helt mætter som mad, der tygges.

      Svar
  3. Dine tykke grønne smoothies er simpelthen et kæmpe hit. Jeg ved ikke, hvorfor jeg har været så forhippet på at smoothies nødvendigvis skal være med frugt og bær. Min favorit pt er med æble, kiwi, agurk, frossen spinat,avocado og citronmelisse. – Jeg vil bare sige tak for ideen.

    Svar
    • Velbekomme Eva. Jeg er også helt tosset med dem. Tænk at hælde broccoli og spinat ind fra morgenstunden – med glæde!!

      Svar
  4. Det der med tilvalg har været en åbenbaring for mig. Hvorfor har jeg aldrig tænkt det? Det er så simpelt og så genialt.

    I det hele taget synes jeg, Hungry for change er genial, så genial at jeg i dag hørte den på mp3 mens jeg trænede. Jeg er i gang med at hjernevaske mig selv haha. Men fed træning siger jeg dig ;)

    Svar
  5. Hej Jane
    Først 1000 tak for at jeg næsten dagligt kan gå ind på din blog og få gode ideer og blive inspireret. Jeg syntes du har en helt fantastisk måde at skrive på, ikke noget med løftede pegefinger eller se hvor god jeg er. Nej du skriver så vi alle kan være med. Jeg er selv forholdsvis ny på lchf og jeg syntes det er fantastisk. Jeg har en påstand der lyder: Din krop vil have det du giver den – giver du den grøntsager kød og fedt er det det den vil have giver du den sukker, Hvidt brød og pasta er det det den vil have. Det er ihvertfald det jeg har oplevet på egen krop. Jeg har også lige købt bogen Hungry for Change og The Gabriel method. Sjov nok var min morgenmad det samme som din jeg fik bare lidt fisk til i stedet for pencetta. Det med ost på spejlæg er jeg glad for at jeg fik lært af dig for det smager vildt godt. Jeg drikker også grøn juice hver morgen og næst efter min mand og mine dyr så elsker jeg min juicemaskine.
    Hilsen Helle

    Svar
    • Tusind tak for den fine kommentar, Helle. Jeg tror, du har meget ret i din idé om at kroppen beder om det, den er vant til. Det kan jeg sagtens genkende også.

      Det går mere og mere op for mig hvor stor rolle stress spiller også. Det vil jeg skrive om en dag.

      Og spejlæg med ost. Jamen, det er bare så godt!!

      Svar
  6. Uh forbud… Det er lidt en af de gamle sten i sækken, som jeg slæber rundt på. Et levn fra tidligere kure og andet i forsøg på vægttab. Men jeg øver mig i tilvalg frem for fravalg og siger bruger tit citatet: ‘Jeg må spise alt det sukker, jeg vil. Bare ikke i dag.’, som du delte her på bloggen for noget tid siden.
    Tak for en reminder, om at være god ved min krop.
    God fredag!
    KH
    – frk. sveske

    Svar
    • Som vi to også har diskuteret før, så ligger svaret jo heller ikke i kosten alene. Det er jo bare det ene ben, om man vil. Noget andet er jo også, hvilke følelsesmæssige bindinger, der kan ligge i trang til sødt/kulhydrater, og her har jeg altså haft en kæmpe AHA-oplevelse, efter jeg ikke længere er stresset. Det skal jeg nok skrive om en anden dag.

      Du er helt sikkert godt på vej, Sveske. Og den sætning der er guld værd :-)

      Svar
      • Synes det er em god idé at gribe det kognitivt an og tænke på en anden måde. Der hvor det kan være svært må være i de tilfælde hvor man reelt bliver alvorligt syg af bestemte fødevarer.

        Svar
        • Ja, både og, egentlig, tænker jeg. For hvis man får en kraftig allergisk reaktion på noget mad, så ophører hele skal-skalikke diskussionen jo, som man kan have med sig selv.

          Svar
          • Ja, det har du ret i. På den måde må det være mere “rent” at have med at gøre, end når det “bare” er en principsag/mindre gener der er tale om.

      • Hej Jane,
        Ja, den side af sagen (eller det andet ben) er jeg også meget mere opmærksom på. Min plus er desværre meget høj – også når jeg tillader mig at ligge på sofaen. Der skal ryddes op andre steder end i kosten.
        Glæder mig til at høre om din AHA-oplevelse :-)
        KH
        – frk. sveske

        Svar
  7. Puha, jeg synes simpelthen det er så svært, det med at sige til sig selv, at det ikke er et forbud, men jeg er jo også helt ny indenfor LCHF.
    Jeg må øve mig på at slippe forbuds-tankerne, for de gør absolut intet godt for mig lige pt.
    Du har jo så evigt ret i det du skriver, men hold nu op det er svært!

    Svar
    • Det er også helt i orden ikke at være verdensmester fra dag 1. Det vigtigste, tror jeg, er, at være opmærksomme på tankerne og på hvordan man sælger budskabet til sig selv.

      Jeg har desværre lige set, at interviewet med Jon Gabriel ikke længere er tilgængeligt. Sådan er det desværre med Hungry for Change. De lægger en masse teasere ud på deres gode materiale, men fjerner dem altså også igen… :(

      Svar
      • Det kommer vist til at tage noget tid, inden jeg kan kalde mig verdensmester – små skridt må være vejen frem. Det sværeste indtil videre, er næsten at skulle vælge de fedtholdige produkter på hylderne – især fløden! Det er jo helt vildt, som man har programmeret sin hjerne til, at det er forbudt.
        Sikke noget øv det er fjernet! Men jeg har lige informeret manden om, at bogen er øverst på listen over fødselsdagsønsker til december – så må vi se om han kan huske det ;-)

        Svar