Sukkerafhængighed


Sukkerafhængighed, kan man blive afhængig af sukker? Det diskuteres ofte, og min holdning er ja. Men grunden til, at det ikke er anerkendt som en officiel diagnose skyldes formentlig, at det sjældent er rent sukker, altså sukker fra en sukkerskål, der misbruges, men snarere madvarer, der indeholder sukker, men som derudover også indeholder andre ting såsom fedt og/eller salt. Eksempler på dette er fx chokolade eller kage.

Men jeg kender nu også mindst én voksen, som har formået at spise en hel pose kagekrymmel, som hun fandt i skuffen en dag, hvor hun som en anden junkie ledte febrilsk gennem skuffer og skabe efter noget sødt. Ja, det voksne menneske er mig selv.

Et rationelt tænkende, voksent menneske spiser ikke regnbuefarvet kagekrymmel. Det tror jeg godt, vi kan blive enige om.

Så jo, man kan godt være afhængig af sukker, hvis du spørger mig, og jeg har oplevet sukker trække i mig på en måde, som jeg kun kan sammenligne med, da jeg stoppede med at ryge. Og jeg har hundredevis, hvis ikke tusindevis af kvinder, der har skrevet til mig med lignende historier.

Test for sukkerafhængighed – er du afhængig af sukker?

Symptomerne på sukkerafhængighed er først og fremmest, at du ikke synes, du kan kontrollere dit indtag af det. Det betyder, at du spiser sukker, selvom du har besluttet, at du ikke ville, og at du spiser mere af det, end du havde planlagt.

Det kan være forbundet med en følelse af ikke at kunne stoppe, når du først er i gang.

Prøv at gennemgå denne sukkertest. Det er en liste med tegn på, at du er sukkerafhængig. Hvor mange kan du genkende dig selv i?

  • Jeg spiser mere sukker, end jeg tror, er sundt for mig
  • Når jeg først starter, føles det, som om jeg ikke kan stoppe, før det hele er væk
  • Jeg spiser ofte sukker i smug og skjuler papiret for andre, fx i tasker eller i skraldespanden under andet affald
  • Jeg lyver om mit forbrug og har fx stjålet mine børns fredagsslik og løjet om det
  • Jeg har fisket rester af slik/kage op fra skraldespanden og spist det
  • Jeg har oplevet at få hjertebanken/svedeture/sygdomsangst efter at have spist for meget sukker
  • Jeg får hovedpine eller bliver irritabel, når jeg prøver at stoppe med at spise sukker
  • Jeg føler sukker har en magt over mig, som jeg ikke kan stå imod
  • Jeg har prøvet at stoppe eller skære ned men ender altid med at spise det alligevel

Kan du svare ja til de fleste og måske endda til dem alle, er du sukker afhængig. Hvis du har et ønske om at slippe denne afhængighed af sukker, kan du læse mere om at blive sukkerfri her.

WHO’s kriterier for afhængighed

WHO har udviklet et sæt afhængighedskriterier til at hjælpe med at afgøre, om man har udviklet afhængighed. De er dog lavet med henblik på alkohol og stoffer men prøv lige at erstatte ‘stof’ med ‘sukker’.

Test for afhængighed – Har du oplevet?

  • Trang – fysisk eller psykisk oplevet trang til ‘stoffet’
  • Svækket evne til at styre indtagelsen og til at standse eller nedsætte brugen
  • Abstinenssymptomer eller stofindtagelse for at ophæve eller undgå disse
  • Toleranceudvikling – stigende forbrug over en længere periode
  • Dominerende rolle med hensyn til prioritering og tidsforbrug
  • Vedblivende brug trods erkendt skadevirkning. Dvs. fortsat indtag trods viden om negative konsekvenser ved forbruget.

Kan du svare ja til 3 ud af følgende 6 kriterier har du udviklet afhængighed iflg. WHO.

Abstinenser ved sukkerstop

Har du prøvet at stoppe med at spise sukker og i stedet for at få det bedre, har du faktisk fået det værre?

Udover en insisterende trang til at spise sukker, har du måske oplevet hovedpine, koncentrationsbesvær, dårligt humør, opfarenhed, måske har du råbt af din partner eller dine børn i en grad, hvor du har været overrasket over dig selv.

Måske har du følt dig trist til mode og nedtrykt. Som om nogen har taget din bedste ven fra dig.

Alle disse symptomer ville jeg kalder sukker abstinenser.

Sukkerafhængighed og hjernen

Når man spiser sukker i store mængder over en årrække, overfodrer man hjernens dopaminsystem.

Dopamin er et signalstof, som bl.a. er involveret i evnen til at føle nydelse. Når man konstant stimulerer dopaminsystemet med sukkerindtag, bliver der automatisk skruet ned, så nydelsen bliver mindre. Det betyder, at der skal mere og mere til for at opnå samme rus. Det er derfor du formentlig har oplevet, at dit forbrug af sukker og søde sager eskalerer over tid.

Det er også derfor, det er sværere for dig at stoppe efter ét stykke, og det er derfor, din nabo eller kollega kan spise sukker med måde og du ikke kan.

At komme ud af den afhængighed kræver derfor, at du har forståelse for denne dopaminubalance, og at du aktivt arbejder på at få rettet op på ubalancen.

Behandling af sukkerafhængighed

Da sukkerafhængighed ikke er en officiel diagnose, findes der heller ikke nogen rigtig behandling for det. Det tætteste vi kommer på det er behandling for BED (Binge Eating Disorder), som du kan få mere viden om ved at kontakte Center for Spiseforstyrrelse og Selvskade.

Kom af med sukkerafhængighed og bliv Sukkerfri NU

Men derfor har jeg lavet kurset Sukkerfri NU, som tilbyder akut hjælp til dig, der er afhængig af sukker eller som oplever, at du misbruger sukker. Sukkerjunkie, har jeg tit kaldt mig selv, når jeg har rodet skabe og skuffer for at finde noget sukker (og fundet det usle kagekrymmel, jeg startede med at fortælle om).

I dag kalder jeg mig selv ‘afvænnet sukkerjunkie’ eller ‘eks-sukkerjunkie’. For jeg har endelig fået redskaberne til ikke længere at misbruge sukker.

Skal jeg tage dig i hånden og lære dig dem? Så kom med på Sukkerfri NU!

Sukkerafhængighed - er du afhængig af sukker? Læs mere om afhængighed af sukkeret lige her

Sidste Keto-kursus før sommerferien

På mandag starter forårets sidste Keto Kickstart kursus, så hvis du vil reservere en plads på det sidste kursus før sommerferien, skal du tilmelde dig nu. Kurset starter:

  • Mandag d. 15. april

Reserver din plads her

 

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

46 kommentarer til “Sukkerafhængighed”

Skriv en kommentar

  1. Hej Jane
    Tak for at bruge tid på sukkerafhængighed! Det er både godt og rigtigt hvad du skriver.
    Internettet oplyse mange steder at sukker belaster leveren næsten lige så meget som alkohol, samt at sukker forbindes med overvægt der igen forbindes med diabetes, så er bare det halve sandt er der god grund til at skære ned på både sukkerforbrug og skattekroner til sukkerproduktion:)
    Venligst Erik

    Svar
    • Så sandt. Det er virkelig mærkeligt at det ikke er mere på dagsordnenen. Ikke bare har sygdomme som diabetes 2 eksploderet i de sidste årtier og det rammer yngre og yngre mennesker. Og det samme gælder ikke-alholisk fedtlever. Det ramte tidligere kun alkoholikere. Nu rammer det unge som gamle – der ikke drikker. Skræmmende samfund, vi har fået lavet os :(

      Svar
  2. Hej Jane
    Jeg har lige været på vægten for første gang efter jeg startede på LCHF… og jeg har tabt 2kg, men det bedste er jeg ikke længere er afhængig af sukker…ENDELIG, jubbiiiiii
    Spørgsmål:
    Er det ok at bruge økologisk honning fra den lokale biavler?
    I moderate mængder selvfølgelig ;-)

    Svar
  3. Ps. ELSKER din bog….. Manden er dog ikke lige så begejstret som mig. Ikke fordi han synes maden dårligt ;) han skal bare stille sig lidt på bagben, når jeg springer på en ny livsstil… Og denne livsstil er kommet for at blive!!! Dog stadig med plads til at synde ved festlige lejligheder ; )

    Svar
  4. Så sandt så sandt…. Ryger jeg i slikskålen, så er spisetrangen slet ikke til at stoppe igen…. Det er som om jeg bare må have mere…. Plus jeg får kvalme og føler mig oppustet…. Så når lysten til sukker melder sig, så minder jeg lige mig selv om, hvor dårligt jeg får det!!! ;)

    Svar
  5. Nu må jeg vist også hellere melde mig på banen her. Ja egentlig ikke så meget for at kommentere lige denne tråd, men fordi jeg bare så gerne vil rose din bog og din blog. ENDELIG noget der virker for mig. For 3 uger siden kom jeg hjem efter 14 dejlige dage på Sardinien. Skønt sted, hvis ikke de lavede så meget dejligt pizaa og pasta ;) Min følelese var virkelig at jeg havde holdt igen med maden, og alligevel havde jeg taget 4,3 kg på i løbet af 14 dage. Kraftedeme typisk! Jeg har tidligere prøvet Nupo, Paleo, Pointtælling, kalorietælling, kålsuppekur osv. osv. – og jeg taber mig virkelig kun beskedent. Jeg har aldrig været overvægtigt eller i nærheden af det, men jeg har altid haft en lille topmave, tendens til træg mave, og så længe jeg kan huske har jeg haft 3-5 kg, som jeg godt lige ville smide. Nå, men så faldt jeg ved en tilfældighed over din blog og blev hurtigt interesseret. Syntes måske nok det hele virkede for godt til at være sandt, og angstprovokerende var det, da jeg første gang stod i fakta og købte fløde, smør, god ost osv. Nu har jeg været kulhydrat og sukkerfri i 2 uger, og kiloene rasler af, jeg har det fantastisk, ingen hovedpine (min ellers trofate følgesvend) , ingen oppustet mave, ingen konstant sult, ingen træthed. Åh det er dejligt. En åbenbaring. Jeg har købt din bog, og jeg glæder mig sådan til at prøve alle opskrifterne af :-) TAK fordi du deler din erfaring og viden… Mange hilsner Mette

    Svar
    • Det lyder også bare så bekendt! Min vægt ville også stige med flere kilo hvis jeg spiste meget brød eller pasta. Det savner jeg på ingen måde :-)

      Svar
  6. Nogle mener, at det ikke er sukker alene (eller i sig selv), men mere at noget “mad” er sammensat, så det hos nogle mennesker påvirker hjernen, så det bliver uhyre svært at stoppe. Det genkender jeg. Stopknappen mangler, når jeg spiser nogle slags lys chokolade, nogle slags Ben & Jerrys, visse cookies osv.
    Her er nogle links, som jeg synes er interessante:
    http://www.psychologytoday.com/blog/all-about-addiction/201006/obesity-drug-addiction-and-dopamine
    Disse faldt jeg over via et blogindlæg af læge Pamela Peeke på http://www.webmd.com :
    http://www.drpeeke.com/data/images/nutrition_action_may_2012.pdf
    http://viewer.zmags.com/publication/1d272b67#/1d272b67/30
    http://www.tm.org/blog/research/how-tm-helps-stop-food-addiction/
    http://www.drpeeke.com/data/images/food_addition_october_2012_with_cover.pdf

    Svar
  7. Jeg må også være en af de heldige. Sukker og sødt siger mig ingenting. Til gengæld elsker jeg pommes frites, stegt flæsk, fløde og fede sager generelt.

    Måske er jeg flæskenarkoman :D

    Svar
    • her er det oste og smør-man ;) som lver med en smør- og baconman :)
      Jeg er ikke mega sukkerfølsom – eller rettere sagt jeg har normalt ikke specielt lyst til søde ting og alligevel er jeg blevet it vivl om jeg alligevel er det;
      for jeg har drukket lidt for meget vin i sommer og spist vildt meget frugt og jeg kan faktisk godt mærke at det betyder noget selv om det er naturligt.
      Når jeg smider en masse frugt ned og topper med 1-2 glas vin så sker der noget med min trang til lækkerier – pludselig får jeg lyst til mere frugt – mere vin- mere chokolade.. så en dejlig bolle- måske naboens lækre kager..
      Det er super ærgeligt at fruktosen gør det ved mig-og også at den sætter sig lige på maven. Så jeg har faktisk fået respekt for alt sukker også det naturlige. Jeg drikker stadig vin og holder fest med brombær :) men jeg er virkelig forsigtig med mængderne og hyppigheden.
      Det sjove er at fra 1/11 til langt hen på foråret kan der gå dage hvor jeg ikke spiser frugt.

      Svar
  8. Hej Jane!
    Dette har intet med ovenstående indlæg at gøre:
    Tænkte du om du kan anbefale nogle andre LCHF-blogs?
    Er netop begyndt på LCHF (igen) og har brug for at få skiftet mine fitness-blogs ud (ja det er en dårlig vane..) ;)

    OG er det dumt at spise ost eller fx creme fraiche til hvert måltid – kan man overdrive med mejeri-produkterne?

    På forhånd tak,
    Emmy

    Svar
    • man kan godt overdrive. Nogle (jeg til eksempel) kan ikke tåle mælkesukkeret – og så er der jo ogås kalorieindholdet i ost og øvrige mælkeprodukter. Det bedste råd er at mærke efter.

      Svar
  9. Hej
    Jeg har med stor interesse læst din artikel vedr.: Sukker.
    Bliver lidt nysgerrige, når der snakkes om sukker er det så også det naturlige frugt sukker, der findes i frugt?

    Med venlig hilsen

    Lisbeth

    Svar
  10. Fin artikel – og igen et yderst relevant emne. Folk har svært ved at forstå, at man ikke tåler sukker. Jeg reagerer også på rugbrød, og det har jeg måttet høre meget for – for det tror folk simpelthen ikke på! Det er jo sundt med rugbrød og de hele kerner. At jeg så ender i en slikskål på under tre timer efter indtagelsen af dette for mange vidunderbrød er uforståeligt vrøvl. Men jeg står nu fast – for jeg ved jo bedre :-)

    Svar
    • ak ja – det sunde, sunde rugbrød – når jeg får rugbrød til frokost bliver jeg dødtræt 1-1½ time efter. Virkeligt sådan at jeg kan sidde foran skærmen på arbejde og næsten falde i søvn. Og ja – iøvrigt få behov for at tømme en slikskål om eftermiddagen. DEN fornemmelse har jeg ikke haft siden jeg skiftede til LCHF og det er skønt !!!

      Svar
  11. Jeg er sukkerafhængig – i mange år drak jeg cola dagligt, og selv om jeg ofte forsøgte at begrænse det til weekenderne, sneg de sig ofte ind i hverdagene alligevel. Og slik – uhmmmm rittersport med nødder og Panda lakrids. Men jeg kan simpelthen ikke nøjes med lidt – jeg guffer en hel pose når det først er åbnet.
    Nu har jeg spist LCHF i et par måneder, og jeg kan mærke det er blevet meget bedre, omend jeg stadigt har svært ved at sige nej tak i social sammenhæng. Var til 40 års fødselsdag i lørdags hvor menuen bestod af pandekager (I kender godt konceptet, ikke?) og så vin og sodavand mm. Skøn aften, men hold da op hvor har jeg kæmpet i dagene efter (både med vægten og med sukkerlysten). Har bagt og lavet mad som aldrig før. Givet mig i kast med LCHF småkager mv. for at finde noget der kunne stille min sukkertrang. Men det der hitter mest hos mig er altså dine snickers Jane – de er fantastiske – har lavet dem før, og lavede lige en portion igen igår (dog i en mislykket udgave da jeg havde problemer med chokoladen, så kønne er de ikke, men stadigt absolut spisbare *s*). Tror bestemt de har reddet mit liv i denne omgang ;-)
    Jeg er på udkig efter noget pebemynte essens, for tror jeg vil prøve at se om jeg kan lave nogle fyldte chokolader med pebermyntecreme. Det er godt nok lidt et sidespring fra emnet, men i hvad forhold erstattes flormelis med sukrinmelis ?

    Svar
    • Du kan få pebermyntedråber i helsekosten. Sukrinmelis og flormelis kan vel næsten gå 1:1, vil jeg sige. Dog ville jeg nok alligevel nedsætte (halvere) mængden. Det gør jeg i alle søde opskrifter, jeg skal lege med. Man har jo ikke behov for det der hvinende søde længere :-)

      Svar
      • Super Jane – tak for det. Jeg må prøve at eksperimentere lidt :-)
        Undrer mig stadigt over hvad der gik galt med min chokolade igår. Havde en rest Lindt 70 % og havde så en plade 85% også – de to blandede jeg sammen, men det blev bare til en hård klump. Prøvede så at redde det ved at komme lidt fløde i, men godt blev det ikke. Så nu har jeg nogle snickers med chokoladeklatter på toppen ;-)
        Kan man ikke blande forskellige chokoladeprocenter ? Eller er Lindt bare ikke så godt til at smelte (plejer at bruge et andet mærke) ?
        Nogen der ved det ?

        Svar
        • Jeg synes faktisk ikke at Lindt er særligt smeltevenligt. Jeg har i hvert fald også været uheldig en gang. For høj temperatur er også et problem. Plus at det skal foregå i vandbad og ikke direkte i kasserollen (nu ved jeg ikke lige, om du gjorde det, men sådan til almen info…)

          Svar
          • Tak for svar igen :-) Jeg smeltede i vandbad med fuld skrue på vandet – så måske det har været for varmt. Hvorom alting er så tror jeg da ikke jeg tør bruge det til at smelte igen. Må finde på noget andet jeg kan bruge det til så, for havde købt det på bud så har flere plader liggende. Og bryder mig ikke så meget om at spise 75% chokolade direkte fra pladen – det er for bittert for mig ;-)

          • Der må heller ikke komme den mindste smule vand til chokoladen, det kan den nemlig godt blive hård af.

  12. Altså jeg tror bestemt på at nogle kan være sukkerafhængige!

    Men jeg tror ikke at sukker i bitte små mængder i god kvalitet (uopvarmet honning, økologisk kokossukker eller lidt rørsukker) er giftigt for alle – i min famile spiser vi RIGTIG meget godt protein og fedt fra økodyr og gode sunde økoolier og vi får øko grønt i gode doser.

    Alligevel trives vi godt med frugt – især ungerne – og med hjemmebagte kager med sukker i ny og næ – enddog lidt kvalitetsis og økoslik sniger sig ind en sjælden gang.

    Jeg synes vi er sunde, slanke og energifyldte, men jeg har ikke lyst til at droppe al sukker hverken på mine eller ungernes vegne når vi trives med lidt kvalitet :-) Og jeg elsker dine opskrifter Jane, men jeg holder også af et godt hjemmebagt kærnemælkshorn med sukker og creme og mel og hele baduljen :-)

    Svar
  13. Jeg er barn af alkoholikere og jeg vil ikke mene at jeg nogensinde har været sukkerafhængig. Jeg har i langt højere grad været afhængig af den trøst jeg fandt i at spise, og i at kunne bestemme hvad jeg ville spise og i hvilken rækkefølge det skulle være. (Jeg havde f.eks. som barn en yndlingsleg hvor jeg satte slik og chips op på række, alt efter hvilken orden jeg ville spise det i.) Så jeg har mere spist sukker/kulhydrater som belønning eller trøst, og ikke fordi jeg cravede det på samme måde som jeg tænker man gør som sukkerafhængig. (Havde jeg nu haft samme tendens med broccoli, så var jeg nok ikke helt så tyk den dag i dag)
    Men jeg tror skam på at sukkerafhængighed er en ægte ting, for jeg har set den hos så mange andre mennesker.
    Min største udfordring har derfor i højere grad været, ikke at spise efter mine følelser, men efter min sult.

    Svar
  14. Jeg kan slet ikke forstå at det kan være til debat?

    Jeg har nu været på LCHF i et par måneder og hvor jeg før elskede at drikke en kold dåsecola så prøvede jeg forleden pga lidt tømmermænd. Det blev til et par slurke og så hældte jeg resten ud. Det brændte i min mund og gjorde spyttet tykt og ulækkert og jeg havde fornemmelsen af at jeg ligeså godt kunne have drukket af vandpytterne på kommunekemi. Tidligere gav Cola mig en vældig tilfredsstillelse og nydelse. Det er slut.

    For ca 3 uger siden var jeg alene hjemme en aften og kom i tanke om nogle bolcher jeg havde liggende i skabet – med salmiakfyld. Det var egentlig ikke lyst men mere tvangstanke/udryddelseslyst og måske en lille fanden der hviskede “Skulle du ikke bare lige prøve”. Jeg proppede mig godt men efter 10 min stod jeg bøjet over kummen….hold da op hvor blev jeg dårlig.

    I dag har jeg i øvrigt lige rundet en milepæl. Vægten har sneget sig under et af de “runde hjørner” og jeg har tabt (næsten) 6 kg og smidt 13 cm i taljen (jeg havde næsten glemt at jeg havde sådan en). Det bedste har været at jeg ikke har lidt. Det værste har været den ekstra opvask ved tilberedelse ;)

    Nej – det allerbedste har faktisk været at dette ikke for mig er en kur men en måde at leve efter. Kur har altid virket omvendt på mig. Jeg har tænkt på alt det jeg IKKE måtte få. Sådan er det ikke her – heller ikke selvom det betyder at jeg ikke længere spiser et godt italiensk brød med parmaskinke. Nu spiser jeg bare et godt hjertesalatblad med parma i stedet. Og det næstbedste er nok at al oppustethed er pistvæk. Og det samme er min skepsis overfor fedt….

    Fremfor at blive høj på sukker bliver jeg nu høj på at se udtrykket i folks øjne når man fortæller at kg og cm er smuttet på bacon, flødesovs, ost osv ;)

    Sukkervejen….den skal jeg aldrig gå igen….

    Svar
    • Jeg drak en cola i sommers. Vi havde vandret 15 kilometer i kuperet terræn i bagende hede med for lidt vand, så da vi kom tilbage til civilisationen skulle jeg bare have noget hurtig energi. Føj, hvor smagte den fælt!

      Dejligt at høre om dine gode oplevelser! :-)

      Svar
  15. jeg var SÅ MEGET sukkerafhængig og det er rart endelig med noget håndfast at vise min familie som ikke kan forstå at “lidt, men godt” ikke er hyggeligt i længden for mig.
    Jeg har ikke skrevet herinde før, men vil lige kommentere på bloggen i sin helhed, for den har bare givet mig SÅ meget livsglæde og krudt tilbage – og TAK for det. Du skriver i et dejligt sprog med en skøn tone og det er skønt at være med i :). Din bog er lige nu en fast den af mit køkkenudstyr og jeg bruger ingen andre. har omstillet kosten til LCHF for to uger siden og jeg har aldrig været gladere. og maven virker. og der er krudt til at lege med børnene. og børnene er 100% om bord. livet er skønt og jeg giver dig og dine fantastiske skriveevner en del af sylden, for LCHF havde nok ikke fanget min interesse hvis det ikke var for ordene bloggen er bygget op af.

    hav en skøn dag!!

    Svar
  16. Uh… jeg går netop og kæmper lidt med, at omgangskredsen synes, jeg da godt kunne spise lidt sukker en gang imellem – MEN som du skriver betyder det uger/ måneders kamp at slippe ud af sukkerspiralen igen. En alkoholiker på afvænning lejlighedsdrikker jo heller ikke, så ‘nej tak’ til sukker herfra.
    Jeg klarede da min fødselsdag uden sukker, så kom an med begivenheder :-D
    KH
    – frk. sveske
    P.S. Tak for link til endnu en interessant artikel.

    Svar
  17. Læste en gang, at børn af alkoholikere ofte var sukkerafhængige. Noget med samme receptorer, som blev tricket tidligt i livet. Egentlig en interessant betragtning.

    Svar
      • Hej Jane.
        Jeg har lånt din bog, da jeg blev stærkt inspireret af dit forord, hvor du beskriver, hvor mange madmodeller du har prøvet for at lære “at leve med mad”.
        Jeg kunne godt tænke mig at prøve LCHF livsstilen.
        Men min motivation er bare helt i bund. Jeg har afprøvet så mange metoder og kostplaner og former. Der er bare ikke rigtig noget der fungerer. Jo vist taber jeg mig, og så er det bare et spørgsmål om tid, før jeg tager 5-7 kg på igen og vender tilbage til den “gamle” livsstil.
        Den seneste har været The Four Hour Body, hvor man har en “snyde” dag om ugen. Det gik fint den første uge. Men så blev snydedagen til snydeweekend og så blev det en forlænget weekend og ja, en sukkerafhængig kan bare ikke lige tillade sig den slags krumspring. Det tærer for meget på min psyke og det gør, at jeg bestemt ikke lige vandt “mother of the year award” på humørkontoen den uge heller….

        Jeg gider heller ikke at skulle købe et nyt basislager med alt muligt underligt galanga-rod, der ligger og rådner, fordi jeg skulle bruge en knivspids af det i en særlig ret eller erstatninger.
        Jeg har to vidunderlige børn og de er nogle “rutine-mestre”, der i den grad spiser bestemte ting og derfor er jeg heller ikke særlig motiveret for, at skulle lave to slags mad.

        Slutteligt og det der fylder mest er egentlig, at mad altid er og har været et projekt og taget alt for meget af mit fokus. Jeg har SÅ svært ved at mærke efter.

        Jeg ved egentlig ikke, hvad jeg vil med det, men måske klynker jeg efter lidt inspiration eller et håb, da jeg er rimelig desperat efter at finde noget der virker. Noget der kan give mig den der, nej tak – det har jeg ikke lige lyst til i dag eller Nej tak – jeg kan mærke at jeg ikke har lyst til mere…..

        Tak for en fantastisk blog.

        KH. Kristina

        Svar
        • Kære Kristina – det gør lidt ondt at læse din kommentar, for jeg kan tydeligt fornemme (og genkende) din fortvivlelse og desperation. Desværre har jeg ikke nogen nem løsning til dig. At finde og bevare motivation er hårdt arbejde og det samme er arbejdet med at komme ud af offerrollen, hvor det er alt for nemt at sidde fast, når man er i sukkerets greb.

          Ved at lægge din kost om LCHF, vil du få en hjælpende hånd, idet din krop vil stoppe med at skrige på sukker efter nogle dage. Men at spise LCHF fjerner ikke de følelsesmæssige bindinger, man kan have i mad eller andre problemer, som man måske er vant til at bedøve med sukker. LCHF kan give dig en følelse af stabilitet, så du har ro til at arbejde med de andre ting, men det er ikke noget quick fix.

          Jeg kan sagtens fornemme, at du (din hjerne) allerede nu kommer med årsager til hvorfor heller ikke det her vil virke (alt for mange mærkelige ingredienser), men sagen er, at du kan spise LCHF uden at købe en eneste specielingrediens i dit liv. Specialingredienserne skal du bruge, hvis du vil lave erstatninger for brød og kager, men som sukkerafhængig gør du klogest i at undvære dem også. I hvert fald i den første lange periode. LCHF-mad er heller ikke anderledes mad. Det er helt almindelig mad lavet af mere fedtholdige ingredienser. Dine børn vil derfor næppe bemærke, at du har byttet kødet i kødsovsen ud med en med højere fedtprocent. At du så både skal koge pasta til dem og snitte grøntsager til dig selv er vel ikke meget anderledes end normalt.

          Så jeg synes, der er håb forude. Helt bestemt. Jeg håber, du kan se det også!

          Svar
          • Kære Jane.
            Mange tak for svar.
            Den der med offerrollen var en mega mavepuster. Og tak for det. For hvis der er noget jeg godt kan lide, så er det ærlighed. Det er altid en øjenåbner og det har jeg stor respekt for.
            Min frygt ligger jo netop i, at alt vedrørende mad bliver et projekt. Men sådan er jo måske bare for mig – at der er nogle spilleregler. Andre kæmper med afhængighed af smøger, stoffer, sex, alkohol – og de render heller ikke rundt og piber alle sammen efter de er kommet sig at et misbrug, “øv altså. Hvorfor kan jeg ikke lige tage et skud heroin. Det er jo lørdag og vi skal hygge os….”
            Så jeg giver det sgu en chance og rydder ud i skabene. Ud med alt det kunstige og ind med det naturlige. Så bliver der også mere plads.
            Jeg har altid holdt meget af madlavning, men energien er blevet lidt skrabet med to småbørn. Så det er såmænd ikke lysten der mangler eller et drive.
            Kunne godt bruge lidt flere opskrifter til desserter og sødt end der er i bogen (surprise surprise). Nogle gode ideer til anden litteratur?
            Masser af kærlige tanker fra
            Kristina