Om stress og grøn mad


Jeg mærker tydeligt, at jeg i den sidste tid har presset mig selv alt, alt for meget. Jeg har overhørt signaler, som jeg burde have lyttet til, eller dvs. jeg har lyttet til dem, jeg har bare ikke kunnet finde ud af at handle på dem. Og når man behandler sig selv sådan i en periode, betaler man prisen på et tidspunkt.

Jeg har derfor brug for at være ekstra nænsom ved mig selv i øjeblikket, og en af de ting, jeg mærker tydeligst er, at jeg, udover fred og ro, har brug for meget grøn mad. Juiceren er kommet på overarbejde, og jeg tømmer den ene grøntsagsskuffe efter den anden. Jeg ser det som et slags genopbygningsprojekt. Det afspejler sig også i madlavningen, hvor jeg de sidste par dage har spist disse lækre wraps til frokost.

Wrappen består af kålblade, som er rullet rundt om noget stegt kylling, avokado og en rød dressing. Lad mig bare sige, at den wrap by far slog tortillaversionen!

Nedenfor er også en af de mere mærkelige juices. Det var bedre halvdels idé, jeg var skeptisk, men resultatet var faktisk helt godt, hvis man lige kunne overkomme den kedelige, brune farve. Juicen består af gulerødder, rabarber, bladselleri, rød peber, økocitron og ingefær.

Og en avokadosalat on the side med tomat, skalotteløg, citronsaft og urtesalt. Og så har jeg vist også efterhånden fået brugt de modne avokadoer, der lå og fristede på mit køkkenbord :-)

Ny Keto kostplan – ‘den fleksible’

Skal du i gang med Keto, eller har du været i gang længe men er gået i stå, så prøv den nye Keto kostplan ‘den fleksible’.

Læs alt om kostplanen her >>

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

12 kommentarer til “Om stress og grøn mad”

Skriv en kommentar

  1. Romaine salat kan godt bruges synes jeg
    – det skal bare være en slags som ikke knækker- som min hjemmedyrket slags ;)jeg elsker kombi med oksekød og god dressing.

    Svar
    • Jeg er stadig misundelig på dig og din køkkenhave. Min nåede aldrig længere end til at vi købte frøene… tsk tsk

      Svar
  2. Uhhm vi fik wraps i går med blade af spidskål – det smager fantastisk og hele familien kan li det :-) Så er mor glad! Pas nu rigtig godt på dig selv kære Jane. Kram og tanker Charlotte

    Svar
  3. Min søn kigger med og synes, det ser lækkert ud! Han foreslog dog, at vi laver dem med salatblade i stedet…
    Og eftersom Netto har tilbud på økokyllinger denne uge, er det jo helt oplagt, at vi skal lave wraps en af dagene :)

    Svar
    • Han har god smag, din søn! Mine børn elsker mad på pind, jeg elsker mad, der kan rulles… ;-)

      PS: Jeg har prøvet at rulle med romaineblade, og det gik ikke så godt. De knækkede for et godt ord. Så gå uden om dem i rulleiveren :-)

      Svar
  4. Nui, det ser lækkert ud! Jeg har nu vildt meget lyst til sunde wraps til aftensmad (hvilket vel egentlig harmonerer meget godt med de to pakker hakket oksekød der venter hjemme i køleskabet og som skal udgøre hovedingrediensen i aftensmaden i dag).

    Tak for inspiration til sund aftensmad i dag!

    Svar
  5. Årh MUMS!
    Sådan en kålwrap skal jeg vist også snart have. Jeg har nemlig også en krop, der trænger til grønt/ rensning oven på for stort sukkerindtag den seneste månedstid.
    Hvad har du lavet den røde dressing af?
    KH
    – frk. sveske

    Svar
    • Dressingen var lavet på creme fraiche og Urtekrams nye “rød dip” krydderi. Ok i tidsnød, men ellers ville jeg nok have rørt en lækrere sag selv :-)

      Svar