Så blev der igen spredt panik ang. det farlige mættede fedt.
I går blev min mailboks lagt ned af folk, der gerne ville høre, hvad jeg tænkte om den nye undersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet, der viste, at danskerne stadig spiser for meget mættet fedt. Læs mere om hvor meget fedt du skal spise på KETO / LCHF lige her.
Jeg forstod først ikke uroen, for jeg havde læst nyheden om morgenen og tolkede det som positivt, at flere og flere danskere lader margarinen og tørre slankeoste stå tilbage i køledisken og i stedet går hjem med ægte smør og lækre, fuldfede oste.
Men jo flere mails, der tikkede ind, jo mere forstod jeg, at nyheden skabte reel uro.
DET VIDENSKABELIGE GRUNDLAG MANGLER
Det videnskabelige grundlag for, at vi skal spise de magre varianter mangler ganske enkelt. Det ærgerlige i denne sammenhæng, synes jeg, er, at dæmoniseringen af det mættede fedt fortsætter, når der er andre oplagte udfordringer i vores nuværende livsstil. Som fx den rekord i slikspisning, som danskerne er ved at indtage.
En anden ærgerlig ting, som jeg synes er bekymrende, er netop den tvivl, det alligevel får skabt.
Flere står med den oplevelse, at de har spist sig ned i vægt og fri for diverse dårlige livsstilsmarkører, og selvom resultaterne taler deres tydelige sprog, kommer tvivlen alligevel snigende.
Kommentar på Madbandittens FB-side i går:
Jeg ved ikke, hvorfor DTU Fødevareinstituttet fastholder frygten for det mættede fedt, og jeg vil helst ikke komme med et gæt på det.
Det vil jeg lade andre om, som fx Arne Astrup, der noget mere bramfrit skrev dette på FB i går:
Det er mere en farlig udvikling, at de forskere på DTU som rådgiver Fødevareministeriet tilsyneladende ikke har opdaget at det videnskabelige grundlag for at advare mod mættet fedt er væk, og især er der ikke belæg for at ost er skadeligt – tværtimod. Ost og yogurt spisning er klart forbundet med nedsat risiko for type 2 diabetes og og også med en lille nedsat risiko for hjertekarsygdom.
Han henviser desuden til denne artikel, som gennemgår forskellige typer fedt, og som bl.a. mange interessante konklusioner, slår fast, at det ikke er gavnligt at udskifte mættet fedt med flerumættede fedtsyrer (særligt ikke dem med højt omega 6-indhold) ift. nedbringelse af risikoen for hjertekarsygdomme.
Læs også denne: Forskere: Mættet fedt finder ikke vej til blodet
Udover at ost, smør og kød indeholder mættet fedt, er de jo også en fortrinlig kilde til det sunde enkeltumættede fedt, og hvis det samtidig betyder, at indtaget af de omega-6-rige olier nedsættes, er vi bestemt på rette spor, hvis du spørger mig.
STOR UENIGHED MED DTU
Heldigvis forholdt nogle medier sig mere kritisk til artiklen, fx Ingeniøren, som også runder kulhydraternes rolle i for meget fedt i blodet: Danskerne spiser stadig for meget mættet fedt
I dag udtalte Tine Tholstrup, der forsker i mættet fedt på Københavns Universitet:
Jeg forstår ikke, at man i den grad holder fast i at sætte trumf på de restriktive anbefalinger. Jeg mener, at de bør modificeres lidt ud fra den viden, vi har nu. […]
I de sidste fem år er der kommet en række data frem fra meget store befolkningsstudier, som ikke kan dokumentere evidens for, at der en sammenhæng mellem mættede fedtsyrer og hjertekarsygdomme, hvilket er et paradoks, da det mættede hæver det ugunstige LDL kolesterol. Desuden har mange nyere studier vist, at der ikke er en sammenhæng imellem indtag af mejeriprodukter, der indeholder meget mættet fedt, og hjertekarsygdomme.
Læs hele artiklen her: Forsker: Udmelding om mættet fedt er alt for unuanceret.
Selv fortsætter jeg med god samvittighed med at spise både kød, smør og fede oste, imens jeg ryster på hovedet af denne infografik. En fin infografik gør ikke budskabet mere rigtigt, og forsøget virker næsten desperat i mine øjne!
Bon appetit!
Jeg hørte om undersøgelsen og advarslerne i radioavisen da jeg cyklede på arbejde og blev egentlig så glad da jeg hørte det – altså bortset fra, at der var en dame inden over, der sagde at det var så skidt, så skidt. En meget ensidig udlægning må man sige… Er glad for jeg kender til dig og et mere nuanceret blik på fødevareråd :)
Go’formiddag!
Jeg så selv indslaget igår og kunne ikke helt lade hver med at grine over deres udokumenteret måde at fremholde det på.
Ja, der er mindre gode fedtstoffer som man skal holde sig fra i nogen grad fx omega 6, men det der er skræmmende er at de skære alle fedtstoffer over én kam og siger at det er dårligt for os.
Selv sad jeg og frydede mig over at vi på LCHF ved bedre og kan mærke den gode foreskel på vores egen krop, efter at ha skriftet kulhydraterne ud med mere sundt fedt. Hvis man (som jeg selv gør) følger mange fitness og sundheds blogge samt profiler på instagram, kan man se at der rundt omkring kommer mere og mere fokus på det sunde og skønne fedt og det synes jeg er fantastisk!
Så jeg vil, for mit eget vedkomne, glemme indslaget på tv og gå ud og lave mig en kop kaffe med masser af fløde :D God fredag og god weekend!
Jeg læste kommentarerne inde på TV2 Nyhedernes FB-side, da de delte artiklen i går og jeg skal ellers love for at LCHF-fortalerne råbte højt. Det er fint nok. jo flere stemmer, jo bedre :) Se selv her: https://www.facebook.com/tv2nyhederne/posts/1156628464352792
Den artikel der gennemgår forskellige typer fedt, som Arne Astrup henviser til, konkluderer blandt andet:
“Den nye analyse viser således, at fedtstoffer med passende højt indhold af n-3 flerumættet fedt (rapsolie) og fede fisk samt olivenolie er de mest sunde, og bør anvendes frem fra fedtstoffer med enten højt indhold af mættet fedt (smør) eller de omtalte planteolier med lavt n-3 indhold. I valget mellem de smørbare fedtstoffer ud fra en ren sundhedsmæssig betragtning vil blandingsprodukter, som sikrer et højt indhold af n-3, at være at foretrække frem for smør.”
Det er da helt modsat af hvad LCHF står for, eller er det mig der har misforstået noget? :)
Ja det er noget sludder (i mine ører). Men den slog også fast at der ikke er sammenhæng mellem mættet fedt og risiko for hjertekarsygdomme og at du måske oven i købet er værre stillet ved at bytte mættet fedt til flerumættet fedt (planteolier). Så vi kan være enige i overskrifterne og knap så enige i detaljen. Det er ok.
Okay, dejligt. Ellers spændende læsning, blogindlægget og artiklerne – tak for det :)
Jeg havde lige et kort øjeblik blandet rundt på 3’eren og 6’eren. 3’eren er god og 6’eren mindre god, ikke sandt? ;) Men er der NOGET der er at foretrække frem for smør?? :D
Det er da bestemt vigtigt at få forskellige typer fedt. Også flerumættede som omega 3 og 6. 6 får vi rigeligt af og behøver ikke efterstræbe ekstra mens 3’eren er vigtig men sværere at få. Et tilskud af en god fiskeolie er en god idé. Enkeltumættede fedtsyrer er også vigtigt. Dem får vi fra bl.a. kød, mejeriprodukter og fra olivenolie.
Faldt lige over denne undersøgelse. Hvad mener du om risikoen for blodpropper, når man spiser LCHF?
“En helt ny undersøgelse baseret på 43.396 svenske kvinder viser, at kvinders risiko for at blive ramt af blodpropper stiger med helt op til 62 procent, hvis de skærer ned på kulhydraterne i kosten og i stedet spiser kød, fordi de gerne vil tabe sig. I følge den helt nye undersøgelse stiger risikoen for blodpropper, uanset hvilken type protein og fedt man spiser mere af, når man samtidig skærer ned på kulhydraterne.”
Kilde: https://scleroseforeningen.dk/netraadgivningen/lchf-low-carb-high-fat
Jeg kender godt undersøgelsen og ved ikke, hvor den stammer fra. Jeg ved heller ikke, hvorfor skleroseforeningen går ind i det. Men jeg ved, at den sidste nye rapport fra den svenske socialstyrelse viste tydeligt fald i hjertekarsygdomme og dødelighed igennem de sidste mange år: http://www.socialstyrelsen.se/publikationer2012/2012-12-21
Hej med jer
Ved ikke hvad jeg skal tro på af alle de ting i skriver, jeg er fornylig begyndt på lchf og har virkelig været afhængig af sukker i alle afskyggeninger og det var et sand helvede at stoppe. Jeg har også været afhængig af heroin 15 år tilbage i mit liv og min adfærd var fundstændig den samme som der jeg skulle stoppe med heroin. Mit problem var bare at sukker er tilgænglig overalt til forskel fra det andet. Så jeg forsætter med lchf med den balance jeg oplever efter de første 4 uger. Så jeg vælger at stoler på de data min krop giver mig.
Hvor er det vildt at høre, Thomas! Og godt gået, må jeg tilføje! Du rammer hovedet på sømmet ved det at heroin kan undgås men du kan faktisk ikke undgå sukker helt. Plus at du konfronteres med det allevegne! God kamp fremover!